Intermediær funktion

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppe: Personalet på Lungemedicinsk Afdeling

Anvendelsesområde: Patienter med behov for intermediær observation, pleje og behandling

 

Instruksen skal sikre en ensartet visitation til Lungemedicinsk Intermediære Sengepladser, samt beskrive de muligheder for monitorering og pleje, der kan tilbydes.

Visitationskriterierne skal understøtte behandlingskvaliteten og patientsikkerheden i afdelingen.

Tilbage til top

Definitioner

Intermediær behandling: den behandling der ydes til patienter med moderat fysiologisk ustabilitet og derfor (bilag 1) behov for en grad af observation, der ikke kan tilbydes i en stamafdelingsseng.

Lungemedicinsk intermediær patient: den ustabile respiratoriske patient med øget pleje-, behandling- eller observationsniveau.

 

Intermediær behandling skønnes særligt indiceret hos patienter med respiratorisk monoorgansvigt som opfylder kriterier for NIV samt patienter med akut lungesygdom med reversibel komponent.

 

Begrænset behandling (-ZIT og -2222) udelukker ikke intermediær behandling på Lungemedicinsk Intermediær.

 

Patienter:

Lungemedicinsk Intermediær har fysisk 4 sengepladser fordelt på 2 sengestuer (stue 326 + 327) på Lungemedicinsk sengeafsnit L13. Der kan modtages patienter på alle tider af døgnet, alle ugens dage.

Patienterne indlagt på Lungemedicinsk Intermediær har behov for højere grad af observation, pleje og behandling, end der kan tilbydes på de øvrige sengestuer på Lungemedicinsk sengeafsnit L13 og L23.

Lungemedicinsk Intermediær varetager ikke observation og behandling af patienter med behov for anæstesiologisk behandling (bilag 1).

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Visitation

Det er altid en lægefaglig vurdering og beslutning, der ligger til grund for visitation af patienter til Lungemedicinsk Intermediær. Overflytning og intern flytning af patienter til Lungemedicinsk Intermediær, skal ske i samarbejde med den ansvarshavende/koordinerende sygeplejerske på Lungemedicinsk Afsnit L13 på tlf.: ###TELEFON###

 

Der er udfærdiget visitationskriterier for patienter med behov for intermediær observation og behandling på Bispebjerg Hospital (Se særskilt vejledning/Bilag 1 Visitationshåndbog BFH 16.01.2020).

 

Monitorerings- og behandlingsmuligheder

Monitoreringsniveau i afsnittet

Der kan tilgodeses kontinuerlig og tæt overvågning på nedenstående parametre:

Blodtryk (BT), puls (P), Respirationsfrekvens (RF), Saturationsmåling (SAT), arteriepunktur, timediurese, bevidsthedsniveau

 

Observationsniveau i afsnittet

Ved visitering til Lungemedicinsk Intermediær bestemmes patientens observationsniveau af den visiterende læge. Følgende parametre er omfattet af observationsniveauet: vitale værdier (BT, MAP, Puls, RF, og SAT), syre/basestatus samt cerebrale observationer (GCS, kraft i ekstremiteter og pupiller). Observationsniveau revurderes herefter dagligt i samråd med den stuegangsgående læge eller ved betydende forværring af patientens tilstand.

 

Stuegang

Daglig stuegang foregår tværfagligt mellem læger på speciallægeniveau og sygeplejerske med intermediærkompetencer og tilstræbes gennemført inden klokken 12 alle ugens dage.

Der skal dagligt tages stilling til step-up og step-down på hver enkelt patient, for bedre overblik og visitation af nye patienter.

 

Lungemedicinsk Intermediær kan varetage monitorering, pleje og behandling af følgende prædefinerede patientgrupper

(Bilag 1 Visitationshåndbog BFH 16.01.2020)

###TABEL_1###

 

 

Afsnitsspecifikke behandlings- og observationsmuligheder

(Bilag 1 Visitationshåndbog BFH 16.01.2020)

###TABEL_2###

 

Viderevisitation

Step-up visitation: Når behandlingen tilbudt på Lungemedicinsk Intermediær ikke længere er tilstrækkelig og kriterierne for overflytning til ZIT er til stede. Til Intensiv afdeling ZIT; Lungemedicinsk læge kontakter vagthavende intensivlæge på telefon:

Step-down visitation: Når kriterierne for intermediær behandling og monitorering ikke længere er til stede. Til Lungemedicinsk sengeplads på afsnit L13 eller L23. Lungemedicinsk læge kontakter ansvarshavende sygeplejerske og planlægger i samarbejde med denne udflytning til sengeafsnit. Lægen skriver i journalen, at patienten kan flyttes til almindelig lungemedicinsk sengeplads i sengeafsnittet. Sygeplejersken på Lungemedicinsk Intermediær har ansvar for en udførlig overlevering og skal sikre en fyldestgørende dokumentation i den elektroniske patientjournal. EWS skal være udført tidligst en time inden udflytningen og dokumenteret i patientjournalen. Sygeplejersken fra Lungemedicinsk Intermediær følger patienten ud i sengeafsnittet og er med til at installere patienten på den nye sengeplads.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Den afdelingsansvarlige speciallæge for Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital.

De stuegangsgående læger på Lungemedicinsk Sengeafsnit L13 er ansvarlige for, at ovenstående retningslinjer følges. Ved tvivlsspørgsmål kontaktes den afdelingsansvarlige speciallæge.

Den afsnitsansvarlige speciallæge og afdelingssygeplejerskerne er ansvarlige for at medarbejdere er bekendt med vejledningen, er instrueret i at følge den og at vejledningen opdateres.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag