Denne instruks gælder for Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Kvalitetskontrol udføres hver måned og efter behov. Kalibrering udføres efter behov.
Der benyttes samme Hg-manometer til kontrol af Digitmatic, som ved måling af døgnblodtryk. Kontroller inden start at 0-punktet er korrekt indstillet. Den tynde slange til tåmanchetterne kobles ved hjælp af plast-mellemstykke til kviksølvmanometeret.
Forskellen mellem målingerne med Digitmatic og Hg manometer skal være: ≤ 3 mmHg. Er forskellen > 3 mmHg, skal Digitmatic kalibreres (tilkald evt. assistance).
Kalibrering foretages efter service af DM2000 eller første gang en computer bruges med et givent apparat. Hvis computeren er kalibreret til en andet apparat skal kalibrering gentages. Ved kalibrering af computeren beregnes den konstante faktor mellem den målte spænding og det faktiske tryk. Til at beregne faktoren skal programmet bruge spændingen ved 190, 180 og 170 mmHg.
Programmet begynder nu at optage signalerne fra DM2000 og et lille vindue med en knap (Stop Calibration Acquisition) kommer frem i midten.
Der skal gerne være 3 røde krydser over hhv. 190, 180 og 170 mmHg pulsene. Hvis der er flere eller færre krydser, kan bjælken til højre rykkes op og ned, så kun pulsene markeres. Hvis det ikke er muligt bedes proceduren gentages.
Hvis Digitmatic og Hg manometeret stadig ikke viser samme værdier, skal fejlen findes og fysiker tilkaldes.
Bioanalytikerne/radiografer/sygeplejerskerne har sammen med ansvarlig fysiker og kvalitetskoordinatorenansvar for udarbejdelse af denne instruks.
Afdelingens ledelse har ansvar for at godkende denne instruks.
Alle medarbejdere har ansvar for at følge denne instruks.