12.2.BFH.13.3 Loftlift Liko

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Rengøring
Ansvar
Referencer, lovgivning og evidens samt links hertil

Formål

Formålet med denne instruks er at beskrive procedurer for brug af Loftlift Liko Likorall 243 ES og 250 ES.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Denne instruks gælder for Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Likorall 243 ES findes i rum 6 og 7 på BBH (PET-scannerrum)

Likorall 250 ES findes i rum 5 (PET-scannerum) og rum 24 + 25 (SPECT-CT-scannerum)

Tilbage til top

Definitioner

Ikke relevant

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Betjening af liftene er identisk. De to modeller adskiller sig kun ved at Likorall 250 ES er godkendt til 250 kg, mens 243 ES er godkendt til 230 kg.

  • Liften betjenes med dens håndbetjening.
  • Pilenes bevægelsesretning gælder hvis håndbetjeningen holdes med ledingen opad og tekst/logo retvendt
  • Liftens nødstop aktiveres ved at trække i den røde snor
  • Liftens nødstop deaktiveres ved at dreje den røde knap i pilens retning (med uret)
  • Hvis liften ikke vil tænde kan det skyldes, at nødstoppet er aktiveret.
  • Der skal ikke slukkes for liften – men liftens skal sættes til opladning efter brug. Dette gøres ved at sætte håndbetjeningen i opladestationen (på væggen)
  • Vær opmærksom på opladerens lamper! Grøn lampe betyder at selve opladeren har strømforbindelse. Gul lampe betyder at opladning er i gang. Når batteriet er fuld opladet slår lampen fra.
  • Liften indikerer at den bør oplades snarest muligt ved at lyse grønt oppe på selve løfteenheden
  • Max. løftekapacitet er anført på liften (230-250 kg). Vær opmærksom på at sejlet kan have lavere løftekapacitet. Det er altid den laveste løftekapacitet, der er gældende.
  • I forhold til instruktion og oplæring spørg din AMIR, forflytningsagent eller afdelingsbioanalytiker.
  • Likorall-liften kan bruges til at veje patienten. I rum 6 forefindes en elektronisk vægt der kan sættes på liften mellem bånd og bøjle. Passer til alle Likorall-lifte.
  • Liften kan betjenes af én BSR, men man bør i videst mulig omfang være 2, så den ene kan betjene liften mens den anden har hånd i patienten.
  • Når der hejses må patienten ikke holde i stropper eller lift.

Til Likorall loftliften kan der anvendes liggesejl eller siddesejl. På afdelingen har vi disse tilgængelig:

  • Siddesejl (Blå med grønne stropper) af mærket "MSP" str L (Medical Spare Parts - Disposable Sling)
  • Siddesejl (Grønne med grønne stropper) af mærket "Liko" str L (Liko Solo HighBack Sling)
  • Liggesejl (Grønne med grønne stropper) af mærket ”Liko” str L (Liko Solo Octo Liftsheet)

Disse sejl er til engangsbrug og kasseres til restaffald efter endt brug

Patienten kan evt. blive liggende på sejlet under undersøgelsen.

Efter en patient er liftet tilbage i seng bør sejlet fjernes.

Siddesejl skal bruges sammen med ”bøjlen”, liggesejl skal bruges sammen med ”edderkoppen”

Ved skift mellem bøjle og edderkop skal du være opmærksom på korrekt montering. Den røde ”lås” må ikke pege vandret ud, den har først låst korrekt når den peger opad.

 

Planlægning af løftesejlet. Løft til og fra siddende stilling og ved løft til og fra liggende stilling i seng

 

Ved brug af siddesejl

Montér bøjle, hvis ikke allerede monteret. Kontroller først at alle syninger, især dem der er relateret til stropper og loops, er intakte.

Fra siddende stilling

  • Sejlet placeres centralt ift patientens midterakse
  • Benstropper føres langs hvert lår og ca. halvvejs føres disse indunder lårene
  • Check hele tiden at der ikke forekommer twists, foldninger eller knuder på sejlet og dets stropper
  • Benstropperne skal krydses ved at føre den ene strop gennem inderste loop på den anden
  • Påsæt først benstropper og dernæst skulderstropper på personliftens bøjle

 

  • Note! En opret stilling ved liftet opnås ved at have benstropperne i de yderste loops og skulderstropperne i de inderste loops. Dette kan med fordel benyttes når patienten skal fra liggende til siddende stilling

Fra liggende stilling

  • Patient lægges på siden
  • Toppen af sejlet passes med patientens hovedtop og midten af sejlet skal flugte med patientens rygsøjle
  • Check hele tiden at der ikke forekommer twists, foldninger eller knuder på sejlet og dets stropper
  • Patienten vendes nu om på ryggen og sejlet rettes til
  • Benstropperne skal krydses ved at føre den ene strop gennem inderste loop på den anden
  • Påsæt først benstropper og dernæst skulderstropper på personliftens bøjle

 

  • Note! En mere liggende stilling ved liftet opnås ved at have benstropperne i de inderste loops og skulderstropperne i de yderste loops. Dette kan med fordel benyttes når patienten skal fra siddende til liggende stilling, eller liggende til liggende.

Se: Brugervejledning for MSP siddesejl

Ved brug af liggesejl

Bruges kun fra liggende til liggende stilling:

  • Montér ”edderkop”, hvis ikke allerede monteret
  • Spred liggesejlet ud så du kan identificere hovedende og forside
  • Patient lægges på siden
  • Toppen af sejlet placeres så det passer med patients hovedtop og midten af sejlet skal flugte med patientens rygsøjle
  • Check hele tiden at der ikke forekommer twists, foldninger eller knuder på sejlet og dets stropper.
  • Patienten kan nu vendes om på ryggen og sejlet rettes til
  • Identificer de 4 stropper på hver side af patienten
  • Identificer hoved- og benende på ”edderkoppen” (se piktogram på selve edderkoppen)
  • Sæt og sikr de 2 x 4 stropper på de tilsvarende kroge på ”edderkoppen”.

Tilbage til top

Rengøring og vedligeholdelse

Til dagligt kan Liko liftene rengøres med en fugtig klud og almindelige rengøringsmidler. (Herunder de gule triamin klude)

Klor og/eller ethanol kan benyttes når der er behov for grundig desinfektion ifm. isolationsregimer.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Bioanalytikere/radiografer/sygeplejersker har sammen med fysiker og kvalitetskoordinatoren ansvar for udarbejdelse og vedligeholdelse af denne instruks.

Afdelingens ledelse har ansvar for at godkende denne instruks.

Alle medarbejdere har ansvar for at følge denne instruks.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil