Denne instruks gælder for Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Et knoglesøgende radioaktivt lægemiddel 99mTc-DPD gives intravenøst og optages i knoglerne, men også i myokardiet ved kardiel amyloidose af typen transthyretinkardiomyopati
(ATTR-CM). Godt halvdelen af stoffet udskilles uomdannet via nyrerne. To timer efter injektionen foretages en knogleskintigrafi med registrering af aktivitetsfordelingen i det centrale skelet, samt en SPECT/CT over thorax for at identificere eventuel optagelse i myokardiet.
Ingen.
Ikke relevant, da patientgruppen er > 60 år.
Udover venepunkturen er der intet ubehag forbundet med undersøgelsen.
Injektionen af 99mTc-DPD gives gennem PVK i en vene. Hvis patienten allerede har en intravenøs adgang kan denne anvendes.
Fra injektionstidspunktet og til skintigrafien starter skal der gå 2 timer. Patienten informeres herom og bliver bedt om inden da at drikke 1-2 L væske. Patienten skal opfordres til hyppig vandladning for at nedsætte stråling til det lille bækken. Desuden skal stråleabsorberende materiale (nøgler, mønter, smykker, seler m.v.) fjernes fra optageregionen.
Patienten skal tømme blæren/urinpose umiddelbart inden skintigrafien påbegyndes.
To timer efter injektion foretages optagelse af aktivitetsfordelingen i knoglesystemet og i hjertet med gammakamera.
Knogleskintigrafien udføres som:
Lejring af patienten
Der anvendes WEHR-kollimator.
Der anvendes LEHR-kollimator
Statisk:
Lægemiddel: 99mTc-TECEOS DPD
Aktivitetsmængde: Voksne: 500-700 MBq
Effektiv dosis: 5,7 μSv/MBq
CT: ca. 1 mSv
Bioanalytiker/radiograf/sygeplejerske har ansvar for udarbejdelse af denne instruks i samarbejde med afdelingens speciallæger og kvalitetskoordinator.
Afdelingens ledelse har ansvar for at godkende denne instruks.
Alle medarbejdere har ansvar for at følge denne instruks.