06.2.BFH.5.3 Compartment trykmåling

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Undersøgelsesprincip
Indikationer
Kontraindikationer
Graviditet og amning
Forberedelse
Definitioner
Fremgangsmåde
Lægemidler, aktivitetsmængde og stråledosis
Fortolkning og svar
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Formål

Formålet med denne instruks er at beskrive udførelsen af undersøgelsen af compartment trykmåling.

Tilbage til top

 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Denne instruks gælder for Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Tilbage til top

 

Undersøgelsesprincip

Måling af trykket i et muskelcompartment. Ofte af trykket i bestemte muskelgrupper, på crus – som regel:

  1. Tibialis anterior logen
  2. Posteriore superficielle loge
  3. Posteriore dybe loge

Tilbage til top

 

Indikationer

Et eller flere symptomer af nedennævnte som kommer ved anstrengelse, hvor arteriel insufficiens er udelukket:

  1. Smerter (ofte bilaterale) lokaliseret til et muskel compartment
  2. Hævelse eller fornemmelse af hævelse
  3. Dysæstesi relateret til nerveforsyningsområde af nerver, der løber gennem det aktuelle compartment, fx dysæstesi i dorsalis pedis området ved tibialis anterior compartment syndrom (n. peroneus)
  4. Kan ikke ”løbe gennem smerterne”

Tilbage til top

 

Kontraindikationer

 

Graviditet og amning

Ikke relevant.

Tilbage til top

 

Forberedelse

Ingen – men patienten bedes medbringe træningstøj og løbesko.

Tilbage til top

 

Definitioner

Ikke relevant.

Tilbage til top

 

 

Fremgangsmåde

Materialer

  • 2 stk. infusionssæt med transducer
  • 2 stk. 100 mL NaCl – plastflaske 
  • 2 stk. 2 mL. sprøjter
  • 2 stk. grønne kanyler
  • Swaps og plaster

Opsætning af trykmåleudstyr

  1. NaCl hænges på 50 mm Hg
  2. Fyld infusionssæt med NaCl – fjern luftbobler i hele slangen – gennemløb ved at trække i den blå tab.
  3. Transducer sættes i holder, hvid hane skal stå vandret mod højre
  4. Fjern proppen på hanen på transduceren og sæt 2ml sprøjten i.
  5. Fyld de to 2 mL sprøjter med NaCl (0,9%) – 1 sprøjte til hver transducer Husk at fjerne evt. luftbobler fra sprøjten.
  6. Drej dernæst hanen til vandret (off for 2ml sprøjten)
  7. Hvis der er kommet luft i slangen fjernes denne ved at trække i den blå tap
  8. Påsæt grøn kanyle (50 mm) og fyld denne med NaCl, anbring efterfølgende kanylen i holderen ved siden af transduceren
  9. Gentag med den anden transducer
  10. Transducerkabel tilkobles trykapparaturet (P2 til P2 og P3 til P3)
  11. Tænd for trykapparatur (forsiden), tekst og kurver kommer frem på skærmen
  12. Juster alarm ved at trykke "Alarmer fra" 
  13. Tryk skala på skærmen, vælg 50 mmHg (brug piletasterne)
  14. Placer P2 kanylen udfra "0" mærket på dropstativet
  15. Tryk på "Nulstil" i hovedmenuen i bunden af skærmen (-->0<--) 
  16. Tryk på Nulstil P2, og hold kanylen ved "0" mærket på dropstativet til der på skærmen står "P2 er nulstillet"
  17. Tjek indstillingen, ved at placere kanylen ved andre mærker på dropstativet, og se at "trykket" ændrer sig på skalane på skærmen. (OBS! hvis der ikke er udslag, tjek da om den blå hane står på "off" for NaCl sprøjten)
  18. Gentag nulstilling og tjek af P3
  19. Nulstillingen gentages umiddelbart inden pt. går igang med arbejdet.

Indstilling af Woodway gangbånd

  • Start gangbånd ved tryk på grøn ’start’ på display
  • Indstil hældning/elevation ved hjælp af Grøn pil-tast = op / blå pil-tast = ned på fjernbetjeningen
  • Indstil hastighed ved hjælp af tryk på grøn ’+’ og blå '-' på fjernbetjening på gelænder
  • Distance km/kcal vises automatisk
  • Afslut test ved hjælp af tryk på rød ’stop’ knap på fjernbetjeningen (data bliver stående i display)
  • Nødstop: Stop = tryk hårdt ned på knappen, udløs nødstop = træk op i den røde top
  • Slet eller nulstil data: Indtastede data kan slettes ved tryk på ’reset’
  • Sluk gangbånd: grøn ’start’-knap på display holdes inde

Udførelse

  • Hæv/sænk lejet så musklen vil være i højde med transduceren, hvis lejet står forkert bliver trykkene forkerte, der kan endda forekomme negative tryk
  • Patienten informeres om undersøgelsen og gør sig klar med træningstøj og løbesko
  • Lægen tilkaldes
  • Patienten skal nu løbe på løbebånd eller evt. i terrænet, gå på trapper eller vippe på skammel indtil de velkendte smerter opstår
  • Umiddelbart efter endt arbejde tændes stopur, patienten liggende enten på ryggen eller mave afhængig af hvilken muskelloge, der skal måles i
  • Lægen stikker en kanyle i hvert ben og trykkene aflæses på skærmen. Vær opmærksom på om P2 er højre eller venstre (afhængig af placering på ryg eller mave). Værdierne skrives på 06.2.BFH.5.3.a Compartment trykmålings skema
  • De første værdier aflæses efter 1 minut. Derefter ved 2-3 og 5 minutter
  • Efter endt undersøgelse fjernes begge kanyler og der sættes plaster på
  • Infusionssættet er til engangsbrug, og skal derfor kasseres efter hver patient
  • Patienten kan tilbydes bad efter undersøgelsen

 

Undersøgelsen kan også udføres på arme.

Tilbage til top

 

Lægemidler, aktivitetsmængde og stråledosis

Ikke relevant.

Tilbage til top

 

Fortolkning og svar

  • Compartment tryk i hvile > 15 mm Hg og/eller
  • Compartment tryk 1 min postexercise > 30 mm Hg og/eller
  • Compartment tryk 5 min > 20 mm Hg 

Tilbage til top

 

Ansvar og organisering

En speciallæge og den ansvarlige bioanalytiker/radiograf/sygeplejerske har i samarbejde med afdelingens kvalitetskoordinator ansvar for udarbejdelse af denne instruks.
Afdelingens ledelse har ansvar for at godkende denne instruks.
Alle medarbejdere har ansvar for at følge denne instruks.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Bilag