06.2.BFH.3.1.2 Regional lungeskintigrafi

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Undersøgelsesprincip
Indikationer
Kontraindikationer
Graviditet og amning
Forberedelse
Definitioner
Fremgangsmåde
Lægemidler, aktivitetsmængde og stråledosis
Fortolkning og svar
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Formålet med denne instruks er at beskrive procedurerne ved en Regional lungeskintigrafi.

 

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Denne instruks gælder for Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

 

Tilbage til top

Undersøgelsesprincip

Ved perfusionsskintigrafi gives en injektion i en armvene med ca. 200.000 makroaggregerede albuminpartikler (MAA) på 10-100 μm, som er mærket med 99mTc-perteknetat. Efter passage gennem højre hjertehalvdel fanges partiklerne i lungernes prækapillærer.
Radioaktivitetsfordelingen, beregnet ud fra gammakameraoptagelser, afspejler fordelingen af gennemblødningen i lungerne på injektionstidspunktet. Den regionale fordeling af lungeperfusionen (og eventuelt ventilationen) kan beregnes og anvendes sammen med bestemmelse af FEV1 (eventuelt max. iltoptagelse) til estimering af den postoperative restlungefunktion efter kirurgisk lungereduktion.

 

Tilbage til top

Indikationer

  • Præoperativ vurdering før pneumonektomi/lobektomi til vurdering af postoperativ restlungefunktion
  • Præoperativ vurdering inden volumenreducerende kirurgi

Tilbage til top

Kontraindikationer

Ingen absolutte. Ved erkendt væsentlig højre-venstre shunt i hjertet samt ved svær respirationsinsufficiens på grund af pulmonal hypertension skal antallet af indgivne partikler reduceres.

 

Tilbage til top

Graviditet og amning

Ved graviditet kan aktivitets mængden reduceres med tilsvarende forlængelse af optagetiden på kamera.
Ved amning tilrådes 12 timers ammepause.

 

Tilbage til top

Forberedelse

Patienten måles og vejes.
Der skal være en FEV1 bestemmelse < 1 måned gammel i journalen.

 

Tilbage til top

Definitioner

PVK: perifert vene kateter

 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Undersøgelsen udføres på Precedence.

Patienten injiceres liggende i fladt rygleje gennem PVK eller sommerfugl. Under injektionen bør patienten tage nogle dybe indåndinger, og injektionen gives langsomt (ca. 20 sekunder) efterfulgt af langsom injektion af 10 mL NaCl. Der må ikke komme blod i sprøjten under injektionen. Det kan give små klumper i præparatet og hot-spots på billederne. Skanning kan foretages et par minutter efter injektion.
Der optages 2 billeder: posterior og anterior.
Der anvendes LEHR eller LEAP-kollimator.

Precedence

  • På CT_Host vælges Home og Start Study
  • Klik på HIS/RIS-ikon og marker patienten på listen, eventuelt skal der rettes i Days Filter, og klik OK
  • Kontroller at oplysningerne er ok
  • Vælg Scan-position (på ryggen, fødderne ind), Exam Protocol Groups og BBH
  • Vælg faneblad NM og Regional lunge

Lejring af patienten

  • Hoved 1 er altid anterior
  • Hoved 2 er altid posterior
  • Placer patienten på ryggen med benene mod gantryet

Kameraposition

  • Kør lejet/patienten ind i kameraet så lungerne er i skannefeltet
  • Kør kamerahovederne så tæt på patienten som muligt
  • Placer koboltkilde på kameraet i højre side

Start optagelse

  • På CT-host markeres den statisk optagelse og tryk Go
  • Tryk "Start" på PPM’en, håndkontrollen eller computeren
  • Når optagelsen er slut tryk End Study

Billedebearbejdning

  • På NM/CT-host vælges de ønskede filer og "Nm Lung" åbnes

I Analysis NM Lung

  • Flyt regionerne så de dækker lungerne (størrelsen må ikke ændres)
  • Left lung: tryk på detect region
  • Right lung: tryk på detect region
  • Tryk på Next step
  • Gem som secundary capture: Regional lunge
  • Aktiver RGB
  • Tryk save, Film display og Film ”faneblad”
  • Tryk Print og  OK
  • Tryk på Analysis ”faneblad” og Exit
  • "Orginal" og "Derived" filer sendes til ISP og PACS

Beregning og indtastning:

Plejepersonale:

  • Vælg Regional lungeskintigrafi i Stjernen
  • Vælg Faneblad Forside og Udfyld alle lysegrønne felter:
    • egne initialer
    • patient navn og CPR-nummer
    • højde og vægt
    • tælletal (kcounts) fra Geometric means:
      • Upper og lower segment fra left og right lung
  • Vælg Gem filen (brug feltet nederst i filen, så ligger den rigtigt) og læg journal til læge

Beskrivelse og frigivelse:

Læge:

  • Vælg Faneblad Forside og udfyld alle blå felter:
    • FEV1
    • Anamnese
    • Rtg af thorax
  • Vælg regioner til beregning af rest- FEV1
  • Vælg lægenavn
  • Gem filen (brug feltet nederst i filen, så ligger den rigtigt)
     
  • Konklusion inklusiv normalområde indsættes i "beskrivelse" i PACS svaret (brug copy + paste)
  • Obs: Det giver ikke mening at opdele lungerne i øvre og nedre felt, da dette korresponderer dårligt med lungelappernes placering. Angiv derfor blot højre/venstre lunges funktionsandele. 
  • Svaret kan herefter frigives

Tilbage til top

Lægemidler, aktivitetsmængde og stråledosis

  • Lægemiddel: 99mTC-MAASOL (Makro Aggregeret Albumin)
  • Dosis: 100 MBq 99mTc-MAASOL
  • Dosisækvivalent: 1,2 x 10-2 mSv/MBq

Tilbage til top

Fortolkning og svar

Patienten tåler pneumonektomi eller lobektomi såfremt den beregnede resterende lungefunktion (MMV) > 17 L/(min x m2).
Svar til henvisende afdeling: Papirkopi af perfusionsbilleder + Excel-svarark.
Til vores journal: Papirkopi af perfusionsbilleder + Excel beregnings- og svarark.

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Kvalitetskoordinatoren har i samarbejde med bioanalytikere/sygeplejesker/radiografer ansvar for udarbejdelse og vedligeholdelse af denne instruks.
Den for området ansvarlige læge har ansvar for at godkende denne instruks.
Den ansvarlige fysiker har ansvar for at realisere denne instruks.

 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Indlægsseddel: GE Healthcare, MAASOL P722DK.
”Klinisk nuklearmedicin”, Birger Hesse, Harriet Dige-Petersen, Ole Hartling.
”Practical Use of Lung Function Tests”, Steffen Groth, Henrik Oxhøj, Ronald Dahl.

 

Tilbage til top

Bilag

Ikke relevant.

 

Tilbage til top