Baggrund for udspørgen af patienter ved intravenøs indgift af røntgen kontrast ved samtidig PET-skanning
Generelt giver intravenøse kontraststoffer en korterevarende men næppe betydende påvirkning af nyrefunktionen.
Hvis patienten har nyresygdom, diabetes med svær nyrefunktionspåvirkning eller er dehydreret øges risikoen for en betydende nyreskade. Indgift af visse perorale anti-diabetika kan i denne situation give livstruende syre-base forstyrrelser. Det er ikke altid patienten får oplyst om alle disse forhold ved journaloptagelsen. Derfor skal patienten adspørges om specifikke forhold.
Tilstande markeret med * skal forelægges den ansvarlige PET-læge.
Tidligere us. med i.v. røntgenkontrast / Kendt allergi
- * Har patienten tidligere har haft allergilignende reaktioner på røntgenkontrast?
- * I.v.-røntgenkontrast kan være nyreskadeligt, specielt hvis der udføres mange undersøgelser over kort tid. Der bør gå 48 timer mellem hver undersøgelse med brug af kontrast.
- Svær allergi og astma kan i sig selv øge risikoen for en allergilignende reaktion. Man bør være ekstra opmærksom på evt. reaktioner.
Kendt nyresygdom/-operation
- * Nyretransplanterede må ikke få intravenøs kontrast.
- * Visse tilstande som f.eks. sværere albuminuri kan gøre nyrerne ekstra følsomme over for kontrast.
Hjertesygdom
- * Akut (eller nyligt) myokardieinfarkt eller hjerteinsufficiente patienter har større risiko ved intravenøs kontrast.
Diabetes (medicinering)
Andre kroniske sygdomme
- * Ubehandlet / ustabil thyreotoksikose må ikke få kontrast pga. iod indholdet, der kan forværre tilstanden og hæmme den medicinske behandling og vanskeliggøre radioiodbehandling.
- * Myelomatose, amyloidose, forhøjet P-urinsyre
Evt. medicin/bemærkninger
- * Behandling med nefrotoksiske lægemidler som fx Cisplatin og Carboplatin (kemoterapi) eller gentamycin (intravenøst) øger risikoen for nyrepåvirkning.
Dehydrering
- Er udover diabetes den største risikofaktor ved intravenøs kontrastbehandling
Tilbage til top