Medarbejdere på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals kliniske afdelinger, som foretager blodprøvetagning (venepunktur).
Medtag prøvetagningsblanketten (PTB) hos patienten. Bed patienten om at oplyse navn og CPR-nummer, jf. Identifikation af patienter. Oplysningerne sammenholdes med patientoplysningerne på PTB'en.
Stregkodeetiketter fra PTB’en skal sættes på prøverørene inden prøvetagning. På stregkodeetiketterne ses hvilke prøverør der skal anvendes (propfarve). Mærkning følger vejledningen Biologisk materiale, mærkning af
Det er vigtigt, at man er omhyggelig med at sætte stregkoderne helt lige på prøverørene.
Stregkodeetiketten placeres lodret og lige, ovenpå prøverørets etiket og med prøvenummeret opad, uden at etiketten rører proppen. Ved SR-glas skal stregkodeetiketten placeres, så den ikke kommer udover produktetiketten= den fortrykte etiket på glasset.
Ansvaret for identifikation og mærkning af prøveemballage i forbindelse med prøvetagning påhviler den, der tager prøven.
Blanketter og følgesedler til prøver, der analyseres på eksterne laboratorier, udfyldes som udgangspunkt af rekvirenten. Kontroller at patientens navn og CPR-nr. er korrekt samt øvrige oplysninger. Blanket og følgeseddel skal følge prøven.
Nogle analyser kræver, at patienten er fastende inden prøvetagning.
Fasteregler:
Er en sådan analyse rekvireret, spørges patienten inden prøvetagning, om de pågældende instruktioner er overholdt. Er dette ikke tilfældet, overvejes om der skal foretages ny prøvetagning en anden dag. Alternativt tages prøven og på den mobile enhed vælges "Nej" til faste.
Venestase påvirker koncentrationen af analysekomponenterne. Derfor skal stasen kun anvendes for at finde venen og løsnes hurtigst muligt efter indstik.
Rækkefølgen af prøvetagningsglas er underordnet. Dog må prøverør med flydende antikoagulans aldrig tages som første.
Hvis der kun skal udtages et blåt glas (blå2H), et sort glas (sort 1,8) eller quantiferon-glas, skal der altid før dette glas udtages 1 ml blod i et spildglas, der kasseres.
Prøverør med flydende antikoagulans må hverken fyldes for lidt eller for meget. Prøvemængden skal være indenfor markeringen på prøverøret.
Udtagning af prøvemateriale hos patienter, der får intravenøs væskeinfusion giver ukorrekte resultater. Prøvemateriale kan være fortyndet og opblandet med infusionsopløsningen.
Prøvetagning foretages derfor sådan:
Blodprøvetagning under blodtransfusion er som udgangspunkt uacceptabelt.
Prøvetagere fra KBA må ikke udtage blod fra arteriekanyler, centrale venekatetre (CVK), perifere venekatetre (PVK), Port-à-Cath, Longline/PICC eller andre porte/katetre grundet risiko for infektion og trombedannelse. Det er rekvirerende afdelings ansvar.
Såfremt en patient har en af ovenstående katetre, der kan trækkes blodprøver fra, kan personalet på den kliniske afdeling vælge at trække blodprøverne, imens prøvetager fra KBA er til stede. I så fald er det prøvetager fra KBA, som er ansvarlig for identifikation af patient og korrekt mærkning af glas. Hvis afdelingen vælger at tage prøverne på et andet tidspunkt, er det prøvetager fra den kliniske afdeling, der er ansvarlig for identifikation og korrekt mærkning af glas.
Adgangsporten desinficeres før og efter prøvetagning.
Det anbefales at der tages 10 ml spild fra før første prøverør. Efter prøvetagning skylles kateteret med sterilt saltvand.
Specifikt for APTT skal nævnes at heparin forlænger APTT. Det anbefales altid at udtage blod til APTT via perifer vene, eller via kateter der ikke har været heparin i, da det kan være svært at fjerne heparin effekten. Er den eneste adgang via kateter, der har været heparin i, forsøges at fjerne heparin-effekten ved først at trække ”heparin-proppen” ud af kateteret og kassere den, herefter skylle kateteret med 10-20 mL NaCl, NaCl i kateteret aspireres og kasseres, hvorefter APTT-prøven tages.
Det fremgår af oplysninger på stregkodeetiketten, hvis prøven skal håndteres specielt.
Eksempler:
Ansvaret for identifikation og mærkning af prøveemballage i forbindelse med prøvetagning påhviler den, der tager prøven.