Pacemaker Hjertetamponade og perikardiocentese

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppen er læger og sygeplejersker.

Tilbage til top

Definitioner

Hjertetamponade er en livstruende tilstand, hvor hjertet klemmes sammen grundet øget væskemængde i perikardiehulen, hvorved fyldning af ventriklerne hæmmes.

Det skyldes effusion eller blødning i perikardiehulen.

Det kan opstå akut ved traumer, hjerteruptur eller invasive indgreb, eller gradvist i forbindelse med f.eks. malign sygdom eller langsom displacering/penetration af pacemaker elektrode.

 

Årsager:

  • Pericarditis (viral, bakteriel) med øget væskeproduktion
  • Myokardieinfarkt
  • Hjerteruptur
  • Aortadissektion type A
  • Malign sygdom (lunger, mediastinum)
  • Traumer (ratlæssion)
  • Hjertekrurgi
  • PCI (KAG)
  • Pacemakeranlæggelse

 

Patofysiologi:

Stigende mængde perikardievæske giver forhøjet tryk i perikardiehulen og den diastoliske fyldning af ventriklerne reduceres hermed. Størrelsen af kritisk volumenøgning afhænger s.r. af hastigheden (akut eller gradvist). Resultatet er forhindret venøs tilbagestrømning og reduceret cardiac output.

 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Anamnese:

  • Malign sygdom?
  • Nyligt gennemgået hjertekirurgi eller andet hjerteindgreb?
  • Traume mod thorax?
  • Hypertension? (aortadissektion)

 

Symptomer:

  • Trykken i brystet
  • Påvirket almentilstand
  • Præ- eller reelt shockerede

 

Kliniske fund:

Akut tamponade

  • Takykardi
  • Takypnoe
  • Halsvenestase
  • Hepatomegali
  • Hypotension
  • Påvirket sensorium
  • Svækkede hjertelyde

HUSK – hos alle patienter som har været udsat for thoraxtraume, nylig hjertekrurgi, PCI eller pacemakeranlæggelse SKAL hjertetamponade udelukkes!!

 

Undersøgelser:

  • EKG – sinustach., små QRS komplekser (low voltage), evt elektrisk alternans (varierende QRS udslag i takt med hjertets bevægelse i perikardiehulen ("swinging heart")). ST-elevationer som ved perikarditis (hængekøje).
  • Rgt. Thorax kan vise kardiomegali


  • Ekkokardiografi – er den gyldne standard og skal ALTID udføres akut ved mistanke.

Generelt er pericardieeksudat det letteste at se ved ekko i alle projektioner.

Det er vigtigt at afgøre (ved ikke akut opståen), om eksudatet er hæmodynamisk betydende. Følgende noteres:

  • Mængden af væske (mere end 1 cm)
  • Lokalisation (lokaliseret, circumscript)
  • Prolaps af specielt højre side
  • Swinging heart

 

Mhp. evt. pericardiescentese noteres:

  • Indblik med "mest" væskebræmme i apikal og subxiphoidal projektion

 

Behandling

Ved akut udviklet hjertetamponade er behandlingen udtømning vha. pericardiecentese.

 

Generelt om behandlingen:

  • Umiddelbar pericardiecentese ultralydsvejledt. Enten lokalt eller ved overflytning til RH.

 

Shockbehandling:

  • Central kanyle med infusion af NaCl, blod, plasma eller volumenekspander
  • Ilt (undgå overtryksventilation)
  • Inotropi kan forsøges, men ovenstående er vigtigst!
  • NTG er kontraindiceret (reducerer CVP)

 

Pericardiocentese

Der findes pericardiocentesesæt på Y22 i medicinrummet og i Hjertelaboratorium - Sættet indholder:

  • Lang nål med trocar
  • Afspritningsswaps
  • Guidewire
  • Grisehale kateder
  • Drænpose
  • Procedure
  • Hvis tiden tillader det, gøres patienten klar med afspritning af indstiksområdet og tildækning med hulstykke.
  • Indstik foretages

Indstik foretages således:

  • Mellem venstre ribbenskurvatur og processus xiphoideus i retning mod venstre skulder med en vinkel på 15 gr. mod huden (dette indstikssted er at foretrække ved hyperakut (livreddende) pericardiocentese og hvis ingen mulighed for UL-vejledning).
  • Apikalt indstik mellem costae ultralydsvejledt (evt. pt. i ve. sideleje).

  • Hvis tiden tillader lægges lokalbedøvelse og lille snit med scalpel, sv. til indstikssted
  • Trocaren fjernes fra nålen og tom sprøjte påsættes.
  • Nålen indføres som ovenfor anført under konstant aspiration, indtil der kommer frit blod. Ved UL-vejledning kan nålen ofte ses i pericardiehulen og retningen evt. rettes ind.
  • Sprøjten fjernes og guidewires bløde ende indføres, evt. UL-vejledt.
  • Grishalekateder indføres over guidewiren og tilsluttes drænpose når der kommer frit blod.
  • Det kontrolleres med UL, at pericardiet tømmes for blod (ofte vil dette dog vise sig umiddelbart ved en markant forbedring i patientens tilstand).
  • Risikoen for livstruende komplikationer er op til 5% og såfremt forholdene tillader, bør behandlingen foregå på specialafdeling (afd. B, Rigshospitalet – overflytning med kørsel 1 og lægefølge). Efter pericardiocentese skal patienten under alle omstændigheder flyttes til afdeling B mhp. opfølgning og evt replacering af paceelektrode med mulighed for thoraxkirurgisk back-up.

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag