Lidokain

Ved behandling med anti-arytmika klasse III (sotalol, amiodaron) på grund af risiko for additiv hjertepåvirkning. Samtidig indgift af i.v. lidokain og β-blokkere (propranolol, metoprolol) medfører øget plasmakoncentration og toksicitet af lidokain på grund af nedsat omsætningshastighed.

Phenytoin kan forværre kardiotoksicitet.

Lidokain anvendes kun til intravenøs brug under samtidig kontinuerlig EKG-overvågning.

Injektionsvæske, 10 mg/ml.

• inj. Lidokain 100 mg iv over 1-2 min.

Kan ved manglende effekt gentages 1-2 gange med 5-10 minutters interval.

Samtidig med 1. bolus etableres vedligeholdelsesinfusion.

Akut behandling af recidiverende ventrikulær takyarytmi. Kan også anvendes, hvor alternative lægemidler er kontraindicerede.

Amiodaron er førstevalgspræparat. Såfremt der ikke opnås effekt af iv Amiodaron, kan der skiftes til Lidokain. Amiodaron skal da pauseres eller seponeres.

Lidokain kan i nogle tilfælde terminere ventrikulær takykardi, men der er øget mortalitet ved anvendelse i tæt relation til AMI.

Overvej akut DC-konvertering (hvis vågen da generel anæstesi).

Lidokain er et klasse 1B antiarytmikum, der virker ved at blokere Na+-kanaler. Det hæmmer konduktionshastigheden og forkorter aktionspotentialet. Virkningen øges ved høje hjertefrekvenser og ved iskæmi. Der er kun ringe negativ inotrop virkning.

Virkningen af lidokain er hurtigt indsættende, efter iv injektion begynder virkningen efter 1-2 min og er maksimal efter 10 min. Halveringstiden er 1-2 timer hos normale, men længere ved hjertesvigt.

Bivirkninger er dosisafhængige, som tommerfingerregel ses CNS bivirkninger ved lavere plasmakoncentrationer, mens kardiovaskulære bivirkninger tillægges ved højere plasmakoncentrationer.

Ved stigende dosis ses først CNS excitation, især kramper, men også svimmelhed, konfusion, periorale paræstesier, tinnitus og tremor. Ved mere udtalt forgiftning ses CNS depression med bevidsthedstab og respirationsdepression, apnø. Kardiovaskulære effekter omfatter hypotension, bradykardi, AV-blok, arytmier og hjertestop.

• 2.-eller 3.grads AV-blok uden pacemaker
• Blok- eller bradykardi-udløst VT/VF
• Allergi overfor indholdsstoffer eller lokalanalgetika af amidtypen
• Igangværende behandling med klasse 1 antiarytmika, fx flecainid
• Svær bradykardi

• Kardiovaskulære symptomer: Sympatomimetika med både α- og β-receptorstimulerende virkning (isoprenalin).
• Bradykardi: Atropin i.v. (0,5 mg, evt. gentaget).
• Kramper: Diazepam i.v.