Den akutte kardiologiske patients tilstand kræver ofte akut indgriben af plejepersonalet på livsvigtig indikation. Da man ikke i alle tilfælde kan forvente, at lægen er til stede i afdelingen, må sygeplejersken derfor handle selvstændigt.
Ved livstruende bradykardi gælder, at sygeplejersker må administrere medicin i henhold til denne vejledning, når de er oplært i "delegering af medicin for sygeplejersker".
Ved livstruede patienter forstås i denne sammenhæng hæmodynamisk ustabile eller bevidstløse patienter pga. perioder med bradykardi (frekvens under 30) eller pauser i hjerterytmen.
Vagthavende læge tilkaldes omgående. Såfremt det skønnes, at patienten som følge af bradykardi/pauser i hjerterytmen kræver omgående behandling, må sygeplejersken give relevant medicinsk behandling, dvs. atropin, i henhold til bradykardi-algoritme:
Sygeplejersken skal derfor undersøge, om patienten er ustabil:
Tegn til shock (med systolisk blodtryk under 90 mmHg)
Synkope (patienten er bevidstløs)
Tegn til myokardie-iskæmi (fx ST-depression i EKG)
Tegn til nyopstået/forværret hjerteinsufficiens
Patienten er ustabil hvis bare ét af kriterierne er opfyldt.
I praksis er det sygeplejerskens opgave at give atropin ved bradykardi eller pauser, såfremt patienten er
shockeret med systolisk blodtryk under 90 mmHg og/eller
bevidstløs
Fremgangsmåde:
Atropin 0,5 mg iv administreres indtil tilfredsstillende respons (stigning i hjertefrekvens, patienten er ikke længere ustabil).
Atropin kan gentages med 0,5 mg hver 4. minut, max samlet dosis er 3 mg.
Anden iv medicin i forbindelse med bradykardi/pauser skal være lægeordineret.
Vitale værdier noteres i SP. Pt observeres ud fra dertil hørende beslutningsalgoritme.
Medicin dokumenteres i MDA.