Der kan foretages 6 EKG-fjerntelemetri på henholdsvis Y12 og Y22 på BBH hos patienter med eller med mistanke om komplicerende arytmier, hvor andre lidelser ud fra en samlet sundhedsfaglig vurdering gør det mest hensigtsmæssigt at patienten forbliver indlagt i stamafdelingen på hospitalet på BBH.
Ansvaret for observation af patienten ligger hos stamafdelingen, hvor patienten er indlagt. Monitorering af EKG er kun en beskeden del af den nødvendige samlede patientobservation. Observation af den enkelte patients tilstand er derfor stamafdelingens ansvar.
Fjerntelemetri med Care 2 Wear (kufferter):
EKG-fjerntelemetri foretages alene hos patienter, hvor der ikke forventes alvorlige livstruende arytmier. Dette med baggrund i systemets tidvise tekniske instabilitet og stamafdelingernes manglende rutine i behandling af aytmier. Er der holdepunkter for alvorlig kardial lidelse som det primære i patientens samlede sygdomskompleks, skal der ske overflyttelse til Hjerteafdelingen.
Fjerntelemetri på N11
Ved fjerntelemetrien monitoreres ekg´et på afsnit Y12/Y22. Såfremt der mod forventning skulle observeres behandlingskrævende arytmier bliver stamafdelingen kontaktet af Y12/Y22 telefonisk.
Samme sker i tilfælde af tekniske transmissionsproblemer. I fald der ikke kan etableres en teknisk tilfredsstillende ekg-monitorering, må denne seponeres, og eventuelle alternativer iværksættes.
Det er derfor vigtigt at man får et telefonnummer til afdelingen, hvor man kan træffe sygeplejepersonale hele døgnet.
Den ordinerende Y-læge, som ordinerer fjerntelemetri, kontakter den visiterende sygeplejerske i hjerteafdelingen på telefon: ###TELEFON###, ud fra hvor plads haves, melder den visiterende sygeplejerske så til det sengeafsnit, som har ledig kapacitet.
Patienten registreres i bogen "Registrering af fjernteler" med følgende oplysninger:
Lægen skal vil melding oplyse følgende:
Den ansvarshavende sygeplejerske på Y12/Y22 sørger for at patienten får sat fjerntelemetrien på, og informerer personalet og patienten om dette.
I slutningen af hver vagt beskriver den ansvarshavende sygeplejerske på Y12/Y22 patientens hjerterytme og evt. hændelser i Sundhedsplatformen under vurderingsskemaer i feltet hjerterytme.
Lægerne på stamafdelingen vil så løbende kunne orientere sig om hvad der sker med patientens hjerterytme.
Den tilsynsgående Y-læge skal efter aftale med stamafdelingen se patientens arytmier og efterfølgende afslutte patienten ved at kontakte den ansvarshavende på det afsnit patienten er monitoreret så telen kan seponeres.
Såfremt, der opstår tekniske problemer med telemetriudstyret, kan stamafdelingen kontakte Y12/Y22 på ovenstående med henblik på supervision.
Ansvaret for observation af patienten ligger hos stamafdelingen. Telemetri kan ikke betragtes som patientobservation. Observation af den enkelte patients tilstand er derfor stamafdelingens ansvar.