Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Formål
At patienten får indsigt i og forståelse for sin sygdom og den medicinske AK-behandling. At patienten kan forebygge samt evt. reagere, hvis der opstår uregelmæssigheder i forhold til AK-behandlingen.
Målgrupper og anvendelsesområde
Læger og plejepersonale i Hjerteafdelingen som varetager behandling og pleje af patienter i AK-behandling.
Målet for patienten:
At patienten får indsigt i og forståelse for sin sygdom og den medicinske AK-behandling. At patienten kan forebygge samt evt. reagere, hvis der opstår uregelmæssigheder i forhold til AK-behandlingen.
Definitioner
DVT: Dyb Venøs Trombose
LE: Lungeemboli
Fremgangsmåde
AK-information i sengeafsnit Y12/Y20/Y21/Y22:
Med udgangspunkt i patientens oplevelse af sin sygdom tilrettelægger sygeplejersken information om sygdom og den dertilhørende AK-behandling til patienten. Patienten får kendskab til sygdom og symptomer, og kan reagere, hvis uregelmæssigheder til behandlingen opstår, eller kan forebygge at de opstår.
Pjecer udleveres efter vedhæftede skema: - 
bilag 1 Skemaoversigt Pjecer 1.7.2019.docx
Ved udlevering af AK-kort informeres patienten om altid at bære dette kort på sig sammen med sit sundhedskort, og at det skal fremvises til hospitaler, læger, tandlæger og ved vaccinationer.
Med udgangspunkt i udleveret pjece informeres patienten om følgende opmærksomhedspunkter ved behandling med medicinpræparat: -bilag 2 Opmærksomhedspunkter til mundtlig patientinformation 1.7.2019.docx
Til patienter med DVT og synlig hævelse af underbenet udleveres 1 par kompressionsstrømper. Husk at anvendelse af kompressionsstrømper er kontraindiceret ved svær arteriosklerose i benene, dvs. ved claudicatio intermittens eller iskæmiske hvilesmerter.
Se vejledning: DVT - kompressionsstrømper (30-40 mm Hg)
Information til patienten ved overgang fra sengeafsnittet til hjerteambulatoriet:
- Besøgssammendrag (BES) med udskrivningsnotat udleveres til patienten.
- Patienterne informeres om, at henvende sig i receptionen første gang de møder i Hjerteambulatorium Y1 (hovedvejen, indgang 12, Frederiksberg Hospital).
- OBS åbningstid: hvis en patient er i behandling med tabl. Marevan/Marcoumar, skal der tages INR-blodprøve af sygeplejerske ved CoaguCheck fingerprik måling i Hjerteambulatorium Y1 på hverdage mellem 07:45-14:30.
Hjerteambulatoriet
Gældende for patienter i DOAK-behandling:
- Hvis patienten er i behandling med Xarelto, Pradaxa, Eliquis eller Lixiana skal han/hun møde første gang i hjerteambulatoriet til AK-samtale, som foregår med en sygeplejerske.
Gældende for patienter i tbl. Marevan/Marcoumar behandling:
- Der tages INR-blodprøve, ved Coagu-check fingerprik hos patienter i behandling med Marevan / Marcoumar, og AK-behandlingen fremordineres. Patienten informeres om at AK-behandlingen kontrolleres jævnligt med blodprøvetagning, som vil være hyppigere i behandlingsopstarten. Senere i forløbet kan der gå op til 6 uger imellem kontrollerne såfremt blodprøverne ligger indenfor terapeutisk niveau.
- Behandlingen tilrettelægges individuelt, og kan variere fra person til person. Patienten har selv et stort medansvar for, at behandlingen gennemføres forsvarligt.
- Efter blodprøvetagning udleveres et informationsbrev, som patienten skal tage med hjem. Heri fremgår den fremtidige dosering samt dato for ny blodprøve.
- Har patienten hjemmesygeplejerske til medicinadministration, vil oplysning om dosering og blodprøvedato blive formidlet via en klinisk korrespondance, og patienten vil efterfølgende få brevet med hjem.
- Ved behov for ny recept på den blodfortyndende medicin, gøres dette via AK-klinikken. Alternativit kan egen læge kontaktes.
- Patienten informeres om åbningstid for INR-blodprøvetagning (alle hverdage mellem 7.45-14.30).
- Oplever patienten symptomer på blødning, opfordres han/hun enten til at komme til AK-klinikken eller 1813, så der kan blive taget en ekstra INR blodprøve. Blodprøven kontrolleres af en sygeplejerske i AK-klinikken, som efterfølgende har en samtale med patienten. Sygeplejersken fremdoserer AK-medicinen eller konfererer med en læge, og doseringen revurderes med hensyntagen til evt. blødning.
- Hvis patienten er i behandling med tabl. Marevan/Marcoumar, sikres det ved første fremmøde, at patienten har fået udleveret relevante pjecer og AK-kort. Der følges op på, hvordan patienten har det samt på, om patienten har fået al relevant information fra sengeafdelingen.
- Det sikres, at patienter der har DVT og hævelse af benet har fået udleveret kompressionsstrømpe, og at de udleverede strømper passer. Der udleveres evt. et nyt par kompressionsstrømper.
AK-samtalen i Hjerteambulatorium Y1:
-
Sygeplejersken fra AK-klinikken følger op på den information, der er givet i sengeafsnittet ud fra patientens behov samt ovenstående skema. Det tilstræbes at AK-samtalen afholdes inden for 14 dage efter opstart af AK-behandling.
-
Samtalen er berammet til 30 minutter. Patienten, eventuelt en tolk, pårørende og en sygeplejerske fra AK-klinikken deltager.
-
Patienten informeres om sygdomsårsag til AK-behandling, herunder kendskab til symptomer og forværring af symptomer.
-
Sygeplejersken sikrer, at patienten tager den ordinerede blodfortyndende medicin samt korrekt dosis. Herudover sikres det, at patienten har fået udleveret relevante pjecer samt AK-kort, og at patienten er bevidst om vigtigheden i at bære det på sig så længe han/hun er i AK-behandling.
-
Obs! Blodtryk og puls fra indlæggelse og evt. ny måling
Gældende for patienter med lungeemboli (LE):
Der spørges ind til og observeres for forværring/bedring af:
- Vejrtrækning
- Funktionsniveau
- Smerter
- Angst
Gældende for patienter med dyb venetrombose (DVT) eller superficiel venetrombose:
Der spørges ind til og observeres for forværring/bedring af:
- Ømhed, smerter
- Varme
- Rødme
- Hævelse
- Dyspnøe
- Feber
- Funktionsniveau
- Angst
Patientens ben med DVT vurderes ud fra Villalta's PTS scale ved AK-samtale med sygeplejerske og i VTE-klinikken. Obs! Måltagning mhp. korrekt strømpestørrelse.
Ved superficiel venetrombose kan den aktuelle vene palperes som en øm streng eller knude.
Gældende for patienter med atrieflimren/-flagren (AP):
- Der spørges ind til og observeres for forværring/bedring af følgende symptomer:
- Palpitationer
- Træthed
- Svimmelhed
- Besvimelse
- Dyspnø
- Brystsmerter
- Angst
EHRA. Det beskrives, hvordan AF påvirker patienten i hverdagen, og EHRA klassifikation (fig.1) anføres.
Figur 1: European Heart Rhythm Association (EHRA) klassifikation af symptomerne
###TABEL_1###
- Den videre plan aftales, gennemgås med patienten og dokumenteres.
- Ved AK-samtalen bestiller sygeplejersken næste sygeplejetid for de patienter der skal følges hos sygeplejerske i atrieflimren- eller VTE-klinik.
Dokumentation af samtalen:
Afholdt AK-samtale dokumenteres vha. smart-phrase i patientens journal. Er der dele af nedenstående emner, som patienten ikke informeres om, dokumenteres dette i plan for sygepleje.
Telefonkontakt til AK-klinikken
- Patienten kan kontakte sygeplejerskerne i AK-klinikken for afklarende spørgsmål på hverdage mellem kl. 08:00-15:00 (tlf.: ###TELEFON###).
- Aflysning af tid til INR blodprøve kan også gøres hos sygeplejerske på hverdage mellem kl. 08.00 – 15.00 (tlf.: ###TELEFON###).
- Plejepersonale kan kontakte AK-klinikken på hverdage mellem kl. 08:00 - 15:00 på tlf. ###TELEFON### (dette nummer må ikke udleveres til patienter).
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
VIP-vejledninger:
- AK - henvisning til Antikoagulations-klinikken
- Atrieflimren – vejledning til samtale med patienten
- Antikoagulationsbehandling med non-VKA orale antikoagulantia (NOAK)
- Antikoagulansbehandling med vitamin K-antagonister (VKA-behandling)
- DVT - kompressionsstrømper (30-40 mm Hg)
- Superficiel venetrombose; behandling heraf
- Sygepleje til patienter der observeres for lungeemboli
Andre henvisninger/litteratur:
- www.medicin.dk (Lokaliseret 3.8.19)
- Informationspjecer (se øverst) Dansk Cardiologisk Selskab. Nationale behandlingsvejledninger. https://www.nbv.cardio.dk/nbv (Lokaliseret 3.8.19)
- Patientens oplevelse af at leve med atrieflimren - en oversigtsartikel af P. Johansen m.fl., klinisk sygepleje, 26. årgang, nr. 3, 2012
- Arbjerg Højen A. Adolescent's and Young Adults' Lived Experiences Following Venous Thromboembolism. Nursing Research (New York) 2016 - 11-01;65(6):455; 455-464; 464.
- Hunter R, Lewis S, Noble S, Rance J, Bennet PD. Post-thrombotic panic syndrome: A thematic analysis of the experience of venous thromboembolism. British Journal of Health Psychology. 2016.
- Noble S, Lewis R, Whithers J, Lewis S, Bennet P. Long-term psychological consequences of symptomatic pulmonary embolism: A qualitative study. BMJ open 2014;4(4)
- Kahn SR, Shapiro S, Wells PS; SOX trial investigators. Compression stockings to prevent post-trombotic syndrome: a randomized placebo-controlled trial. Lancet 2014;383:880-8.
Akkrediteringsstandarder
Bilag
bilag 1 Skemaoversigt Pjecer 1.7.2019.docx
bilag 2 Opmærksomhedspunkter til mundtlig patientinformation 1.7.2019.docx