Respirationsfysioterapi til voksne, BFH

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppe: Fysioterapeuter, der beskæftiger sig med respirationsfysioterapi til voksne patienter på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH)

Anvendelsesområde: En instruks, der beskriver procedurer for undersøgelse og behandling af patienter med behov for respirationsfysioterapi på BFH.

Tilbage til top

Definitioner

Respirationsfysioterapi (RFT) Fysioterapeutisk intervention til patienter med respiratoriske problemer, bestående af respirationsøvelser, instruktion i støde- og hosteteknik, postural drænage, lejring, mobilisering, plan for mobilisering, PEP, CPAP, mv. (1).

FRC: ”Functional Residual Capacity”, er den mængde luft, der står tilbage i lungerne efter en normal eksspiration. FRC stiger proportionelt med en mere oprejst stilling og er størst i stående stilling. Alder og patologiske tilstande, som afficerer lungerne, kan medvirke et fald i FRC (1).

PEP: ”Positive Expiratory Pressure” er en behandlingsmetode, hvor der sættes modstand på eksspirationen. PEP kan udføres med enten en maske eller et mundstykke (fløjte). PEP har til formål at øge sekretmobiliseringen og håndtering af dyspnø ved at øge FRC (1).

CPAP: Continuous Positive Airway Pressure er en behandling, der gives på maske eller på trachealtube med et system, hvor luftvejstrykket holdes vedvarende positivt både under inspiration og eksspiration. Dette skaber en modstand, der udvider patientens luftveje og øger udvekslingen af O2 og CO2. Samtidig øges patientens evne til at anvende respirationsmuskulatur og derved evnen til selvstændigt at mobilisere sekret (1).

På BFH giver fysioterapeuterne intermitterende CPAP dvs. at CPAP behandlingen gives i intervaller fra 5 og op til 30 min. Se evt. CPAP-behandling, oplæring, behandling og dosering for fysioterapeuter på BFH

Diafragmatisk respiration: Respiration hvor inspirationen i hvile overvejende foregår med diafragma og uden brug af de accessoriske respirationsmuskler. Fokus på diafragmas rolige og langsomme bevægelse under inspirationen fremmer en dybere respiration, mindsker luftens turbulens og reducerer dead space (1).

Borg CR10: Dyspnø skala til at vurdere dyspnø under anstrengelse og i hvile (grad 0-10) (1).

CAS: “Cumulated Ambulation Score” (0-6 point). Vurdering af grad af selvstændighed ifm. basismobilitet, herunder forflytninger ind/ud af seng, rejse-/sætte sig på stol og gang (2).

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Sikring af kompetencer

I alle grupper udpeges 1-2 ressourcepersoner som er på eller er på vej til kompetenceniveau ”kyndig / ekspert” i respirationsfysioterapi, der kan sidemands oplære nye kolleger og undervise øvrige mono- og tværfaglige kolleger.

Undervisning i RFT (undersøgelse og behandling) inklusiv CPAP afholdes 1 gang årligt i alle grupper i Fysio- og ergoterapien, se evt. CPAP-behandling, oplæring, behandling og dosering for fysioterapeuter på BFH

Det er gruppen af ressourcepersoner (respirationsgruppen) sammen med afdelingsterapeuterne, der har ansvar for at arrangere den årlige undervisning.

 

Henvisningsprocedure

Se vejledning: Ordination af og rekvirering af ergoterapi og fysioterapi

RFT rekvireres via Best/ord hvor der vælges ”lungefysioterapi” og under indikation skrives: f.eks. sekretmobilisering, atelektase, o.lign.

Ved behov for CPAP henvises til vejledningen CPAP-behandling, oplæring, behandling og dosering for fysioterapeuter på BFH 

Er der behov for fortsat RFT i weekender eller helligdage, trækker fysioterapeuterne

patientkontakten over i ”lungevagt weekend” mappen i SP. Fysioterapeuten skriver et kort oplæg i

Huskenote i SP-oversigten ift. plan for behandling i weekenden.

 

Indikation for RFT

RFT kan tilbydes patienter med (1):

Sekretstagnation

Atelektase

Hypoxi

Dyspnø

Smerter ved respiration

KOL i exacerbation

Post abdominal operation

 

Kontraindikationer for RFT

Kontraindikationer gældende ved CPAP og PEP behandling se vejledningerne: CPAP-behandling, oplæring, behandling og dosering for fysioterapeuter på BFH samt  PEP fløjte

 

Vurdering/undersøgelse (1, 3, 4):

Patienter, der er henvist til respirationsfysioterapi, vurderes ud fra følgende parametre:

  • Habituelle lungestatus (f.eks. diagnoser, acceptabel SAT, inhalationsmedicin, hjemmeilt, angst, osv.)
  • Røntgen svar
  • Aktuelle mobiliseringsgrad og udfyldelse af CAS
  • Respiration:
    • Respirationssfrekvens (RF) (antal vejrtrækninger pr. min.)
    • Saturation og iltbehov
    • Oplevelse af dyspnø (evt. målt på BORG CR 10)
    • Rytme (kontinuitet i respirationsfrekvensen)
    • Lokalisation (høj thorakal, abdominal, osv.)
    • Brug af accessoriske respirationsmuskler
    • Respirationslyde (hørbar sekret, rallende, hivende, pibende, stridorøs respiration, lyd på inspiration eller eksspiration)
    • Hoste- og stødekraft
    • Ekspektorat (mængde, farve, konsistens)
    • Smerter ved respiration

 

Vurdering af mobiliseringsgrad:

Flow-chart adapteret til lokale forhold på BFH. Med tilladelse fra Fysio- og ergoterapien, Hvidovre Hospital

 

Vurdering af respiration:

Flow-chart adapteret til lokale forhold på BFH. Med tilladelse fra Fysio- og ergoterapien, Hvidovre Hospital

 

Vurdering af hostekraft:

Flow-chart adapteret til lokale forhold på BHF. Med tilladelse fra Fysio- og ergoterapien, Hvidovre Hospital

 

Behandlingsmetoderne:

Patienterne opstarter relevant respirationsfysioterapeutisk behandling ud fra den ovenstående fysioterapeutiske vurdering og flow-charts.

 

Beskrivelse af de forskellige behandlingsteknikker (1, 3, 4):

 

Pursed Lip Breathing (PLB):

Spidsede læber teknik, hvor der lægges et lille pres på eksspirationen med læberne mhp. at forlænge ekspirationen, at sænke RF og at øge FRC.

 

Positive Expiratory Pressure (PEP):

Patienten instrueres i at tage en rolig inspiration gennem næsen og placere PEP- fløjten mellem læberne eller PEP-masken over næse og mund, så den slutter tæt. Patienten instrueres i at puste med moderat kraft ud gennem PEP-fløjten/-masken uden at tømme lungerne helt for luft efterfulgt af en normal inspiration gennem næsen (stabilt midt eksspiratorisk tryk på 10-20 cm H2O ved brug af manometer).  

Se pjece om PEP-fløjte https://intranet.regionh.dk/pim/Lists/PDPDocuments/PEP-floejte-19893.pdf

Pjecen udleveres til patient ifm. instruktionen.

 

Støde- og hosteteknik:

Teknikker til sekretløsning. Stødeteknik består af en forceret (lang og kraftig) eksspiration med åben mund og glottis (som når man ånder på et spejl), mens hosteteknik er en eksplosiv eksspiration. Ved smerter eller svaghed anbefales at patienten for eksempel holder fast i en bordkant, krammer en pude eller lægger albuerne på bordet eller knæene (1).

Ved behov udleveres pjecen ”Lungefysioterapi” Link: https://intranet.regionh.dk/pim/Lists/PDPDocuments/Lungefysioterapi---vejrtraekningsoevelser-19839.pdf

 

Continuous Positive Airway Pressure (CPAP):

CPAP-udstyr opsættes på stuen og CPAP-behandlingen opstartes. Se vejledningen CPAP-behandling, oplæring, behandling og dosering for fysioterapeuter på BFH

 

Diafragmatisk respiration:

Patienten instrueres i at trække vejret via næsen og lægge en hånd på maven. Patienten mærker efter, at maven hæver sig ved inspiration og sænker sig ved eksspiration. Kan udføres i forskellige udgangsstillinger, f.eks. liggende, siddende eller stående.

Kan gentages ofte, gerne hver time, mhp. at øge FRC og normalisere respirationsmønsteret f.eks. efter abdominal operation.

 

Postural drænage:

Specifik lejring, hvor det afficerede lungesegment lejres øverst mhp. opbringning af sekret/abcesvæske. Behandlingen bedres ved en kombination af stødeteknik, PEP eller CPAP. Der skal være foretaget en specifik undersøgelse af hvilke/hvilket segment(er), der er afficeret, før postural drænage påbegyndes.

 

Lejring og hvilestillinger:

Stillinger der har til formål at patienter med respirationsproblemer kan opnå hvile, afspænding og hjælp til dyspnø håndtering. Følgende hvilestillinger kan bla. anbefales (5):

Et billede, der indeholder tekst, konvolut

Automatisk genereret beskrivelse

1: Fowlers leje: Siddende i sengen med eleveret hovedgærde og pude bag hovedet, ’knæk’ i knæene vha. sengens indstillinger og puder til at støtte underarmene. Lejringen aflaster patientens muskelarbejde og optimerer de respiratoriske forhold, ved at mindske tyngdekraftens tryk på brystkassen i forhold til fladt rygliggende. Diafragmas stilling er tæt på optimal uden modtryk fra maven. Derved er FRC øget så lungernes ventilation forbedres. Ved yderligere at give støtte til armene kan de accessoriske respirationsmuskler bedre understøtte vejrtrækningen (6)

 

2: Sideleje, gerne med puder under hovedet, mellem benene og under den lagenfjerne arm. Lejring i sideleje kan øge oxygeneringen af lungerne. Underlagets tryk mod lungevævet er mindre end i rygliggende, da lungernes overfladeareal er størst dorsalt. Den del af lungerne, der er længst væk fra underlaget iltes bedst, hvorfor stillingsskift til modsat side er vigtigt. Diafragma er aflastet fra mavens tryk og har gode arbejdsvilkår (6).

3: Siddende med fødderne i gulvet og albuerne på et bord/på lårene og evt. hovedet støttet i hænderne. Ved at armene bliver understøttet, forbedres udgangspunktet for de accessoriske respirationsmuskler. Obs. læg pude under armene hvis patienten anvender stillingen over længere tid mhp. forebyggelse af decubitus (1).

 

Thorax mobiliserende/indirekte lungeøvelser:

Store bevægelser med armene og/ eller bevægelse og rotation af thorax/columna i kombination med respirationsteknik. Formålet er at bevare bevægeligheden i thorax og øge ventileringen af lungerne.

 

Dyspnø håndtering:

Instruktion i hensigtsmæssige respirationsteknikker, eksempelvis diafragmatisk respiration, PLB eller PEP, samt lejring, hvilestillinger (beskrevet ovenfor) og gangredskab ved mobilisering.

 

Træning og fysisk aktivitet:

Træning af forflytninger, gang på lige areal og gang på trapper. Fokus på at patienten skal mest muligt ud af sengen mhp. at øge FRC og fremme sekretmobilisering. Der lægges i samarbejde med patienten og plejepersonalet en plan for mobilisering. Patienten informeres endvidere om vigtigheden af at komme op at sidde og bevæge sig så meget som muligt mhp. at forebygge lungekomplikationer og funktionstab.

 

Behov for videre træning:

Vurdere om patienten har behov for henvisning til specialiseret lungerehabilitering i hospitalsregi eller behov for almen genoptræning i kommunalt regi, se evt. Genoptræningsplan ved udskrivelsen

 

Hjælpemidler:

Stillingtagen og bestilling af hjælpemidler til enten permanent eller midlertidig brug.

 

Dokumentation:

Fysioterapeuten dokumenterer relevant information i vurderingsskemaerne og i journalen i SP ved opstart, seponering samt ved væsentlige ændringer i patienternes tilstand jf. Fysio- og ergoterapeutfaglig journalføring. Respirationsfysioterapi registreres med SKS koder efter hver undersøgelse og behandling jf. gældende regler, se vejledningen SKS registreringsvejledning for fysioterapeuter og ergoterapeuter

 

Seponering af RFT:

Patienten afsluttes i fysioterapien, hvis behandlingen fremover kan varetages af patienten selv, og evt. plejepersonalet. Fysioterapeuten vurderer om behandlingen kan seponeres ud fra den samlede lungestatus og hvorvidt der er effekt af behandlingen/manglende effekt af behandlingen. Hvis patienten har modtaget CPAP vurderes seponering i samarbejde med læge og plejepersonale, som beskrevet i vejledningen CPAP-behandling, oplæring, behandling og dosering for fysioterapeuter på BFH

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen og medarbejdere i Fysio- og Ergoterapien har ansvar for at kende og anvende instruksen ”Respirationsfysioterapi på BFH” i praksis. Derudover har afdelingsledelsen ansvar for at instruksen opdateres/revideres løbende.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  1. Barbara C. Brocki IJP. Lungefysioterapi - en grundbog. 1 ed. København: Munksgaard Danmark; 2013.
  2. Ferriero G, Kristensen MT, Invernizzi M, Salgovic L, Bravini E, Sartorio F, et al. Psychometric properties of the Cumulated Ambulation Score: a systematic review. Eur J Phys Rehabil Med. 2018;54(5):766-71.
  3. Maria Hillmann MFO, Henrik Johansson, Lena Sandström, Elisabeth Westerdahl. Riktlinjer för andningsvårdande behandling inom fysioterapi för patienter som genomgår buk- och thoraxkirurgi. Sweden; 2018.
  4. Linette Marie Kofod AHA, Malene Mourier, Lise Bernhard, Marie Birgit Larsen, Lone Schaadt, Hanne Rohde, Signe Mogensen Versterre, Susan Warming. Regional Klinisk Retningslinje – Respirationsfysioterapi til patienter med sekretproblemer. Danmark; 2018.
  5. Villumsen P. CPAP indikation og behandling. Danmark: Dansk Selskab for hjerte- og lungefysioterapi; 2020.
  6. Kofod LM. Ofte anvendte stillinger til bedre iltning for patienter med covid-19 Danmark: Danske Fysioterapeuter; 2020 [Available from: https://www.fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-7-2020/ofte-anvendte-stillinger-til-bedre-iltning-for-patienter-med-covid-19

Tilbage til top

Bilag

1: Kompetenceevaluering – faglig kompetence:

Et billede, der indeholder tekst, avis, kvittering

Automatisk genereret beskrivelse

Kompetenceevaluering – faglig kompetence.pdf

Tilbage til top