Formålet med kliniske retningslinjer er at beskrive den ergoterapeutiske behandling til patienter med skade i overekstremiteten med henblik på:
at sikre at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet.
at sikre kvaliteten af de ergoterapeutiske ydelser.
at sikre at alle ergoterapeuter i afdelingen med særligt fokus på ortopædkirurgiske lidelser har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for behandling af patienter.
at sikre at den foreslåede behandling som minimum er på best practice/konsensus niveau.
at sikre hurtig adgang med links til ortopædkirurgiske instrukser og relevante artikler.
Specielle forholdsregler:
Der tages forbehold for operatørens/lægens ordinationer, som kan afvige fra de ergoterapeutiske kliniske retningslinjer. Lægens ordinationer gælder først og fremmest.
Denne kliniske vejledning anvendes af ergoterapeuter ansat på Bispebjerg - og Frederiksberg Hospitaler, der undersøger og behandler ortopædkirurgiske patienter med skade i overekstremiteten
Forud for instruktion/behandling laves ergoterapeutisk interview og undersøgelse, som munder ud i en ergoterapeutisk behandlingsplan.
Formålet er at vurdere patientens helbredstilstand, specielt med henblik på funktionsevne og behov for ergoterapeutisk behandling. Der er særligt fokus på:
inddragelse af skulder/albue/hånd/fingre i daglige aktiviteter før/efter skaden
bevægelighed, styrke og udholdenhed i skulder-, albue-, hånd- og/eller fingerled
smerter
mestring af øvelser og forholdsregler vedrørende aflastning og aktivitet
evt. behov for hjælpemidler
evt. behov for skinner/ortose
mål med behandlingen
Bilag 1 er de kliniske retningslinjer for albuefrakturer herunder
Bilag 2 er et samlet katalog over :
Kliniske retningslinjer for ergoterapeutisk behandling af ortopædkirurgiske patienter med skader i overekstremiteten
Den ledende terapeut er ansvarlig for, at ergoterapeuterne i det ortopædkirurgiske afsnit, Bispebjerg Hospital, er bekendt med vejledningen og at den er implementeret i den kliniske hverdag.