Dysfagi på medicinske afdelinger, ergoterapi BBH

• At understøtte et ensartet grundlag og udførelse af ergoterapeutisk undersøgelse og intervention ift. vurdering og behandling samt dokumentation af patienter med dysfagi.
• At understøtte ergoterapeutisk deltagelse i tværfagligt samarbejde mhp. at forebygge komplikationer som fx aspirationspneumoni, dehydrering, insufficient ernæring, forlænget indlæggelsestid og urinvejsinfektion.

Tilbage til top

Denne vejledning er et lokalt tillæg til VIP dokumentet ”Dysfagi og funktionsnedsættelser i ansigt – ergoterapeutisk intervention - voksne” og er målrettet ergoterapeuter, der beskæftiger sig med undersøgelse og behandling af voksne med dysfagi på medicinske afdelinger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Tilbage til top

Dysfagi: Dysfagi betegnes i hverdagen ofte som synkebesvær. I ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health) definerer man dysfagi således: Problemer med funktioner bestemmende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget og spiserøret til mavesækken med passende frekvens og hastighed (1)

Facio-Oral-Tract-Therapy  (F.O.T.T.): Et koncept til undersøgelse og behandling af neurologisk betinget dysfagi, dysfunktioner i ansigtsbevægelser (mimik) og non-verbale kommunikationsmuligheder. Konceptet relaterer sig til dysfunktioner i færdigheder, som er fundamentale for mennesker: åndedræt, spisning og kommunikation (2)

Penetration: Når sekret, væske eller fast stof indsuges i luftvejene, men forbliver over stemmelæberne. (3)

Aspiration: Indånding eller nedsugning i trakea, bronkier eller lunger af luft, sekret, væske eller faste stoffer. Dvs. aspireret materiale kommer under stemmelæberne. (3)

FEES: (Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen) er en instrumentel undersøgelse af øvre dysfagi. (3)

MISA: (The McGill ingestive Skills Assessment) er et observationsbaseret undersøgelsesredskab, der er fokuseret på aktivitetsudførelsen under et naturligt måltid. (4)

Silent aspiration: Aspiration, der ikke opfattes/mærkes af personen fx pga. nedsat sensibilitet. Personen hoster ikke/rømmer sig ikke. Der observeres ikke kliniske tegn på aspiration (3)

Aspirationspneumoni: Defineres som lungebetændelse som følge af aspiration af fx spyt, føde eller maveindhold. (3)

Tilbage til top

Indikation for ergoterapi

Patienten henvises til ergoterapi når patienten:

• Fejlsynker i forbindelse med indtagelse af mad og drikke pr. os. 
• Har nedsat mundmotorik herunder tunge, svælg og gane.
• Har nedsat styring af åndedræt, stemme, tale og spyt.
• Gentagne lungebetændelser.
• Uønsket vægttab.
• Har rallende vejrtrækning efter indtag af mad og drikke.

Vurdering, undersøgelse og intervention

Den ergoterapeutiske vurdering tager udgangspunkt i patientens diagnose, aktivitetsproblemer, ressourcer og omgivelsesfaktorer. Der foretages specifik klinisk undersøgelse af ansigt, mund og svælg herunder:

• Anamnese
• De indirekte synkekriterier – Overholder patienten kriterier for initiering af oralt indtag ud fra F.O.T.T.-SAS (Facial-Oral Tract Therrapy Swallowing Assesment of Saliva)
• Visuel screening og undersøgelse af mund og svælg
• Afprøvning af konsistenser

(Se uddybning under bilag 1 – ”Arbejdsgangsbeskrivelse – dysfagi”)

På baggrund af vurderingen udarbejdes en spise-/drikkevejledning (se bilag 2) som hænges ved patientens seng, så den er synlig for tværfaglige samarbejdspartnere, patienten og pårørende. Derudover dokumenteres spise-/drikkevejledningen i SP.

Hvis det af ergoterapeuten vurderes relevant, vejledes patient og/eller pårørende i form af en kost/væskepjece med informationer om dysfagi samt graduering af kost -og væskekonsistenser. (se bilag 3)

Hvis patienten vurderes % pr os oprettes en best/ord. i SP. Den vises som et rødt banner, der kan ses på resumesiden. Denne seponeres af ergoterapeuten, når patienten er i stand til at spise og drikke igen.

Der bør tilbydes træning til neurologiske patienter, hvis der vurderes behov og potentiale for dette. Hvis patienten er i stand til at selvtræne instrueres patienten i relevante øvelser, herunder synkeøvelser og mimikøvelser (se bilag 4)

Hvis ergoterapeuterne i medicinsk regi vurderer ikke at have kompetencer til at varetage vurdering/behandling af akut neurologiske patienter, kan neurologisk gruppe kontaktes mhp. dette. (se bilag 5)

Behandlingsmål og plan

Der fastsættes kort- og langsigtet behandlingsmål ud fra SMART. Behandlingsmålene fastsættes så vidt muligt i samråd med patienten og evt. pårørende.

Enten det kortsigtede eller det langsigtede mål skal stræbe efter at opnå habituelt niveau.

Det kortsigtede mål kan i nogle tilfælde stå alene, uden at der laves et langsigtet mål.

Ved forløb hvor det ikke vurderes realistisk at opnå habituelt niveau indenfor en kortsigtet periode, kan der sættes et langsigtet mål. Fx ved % per os patienter. I sådanne tilfælde sættes det kortsigtede mål som et delmål.

Dokumentation

Der dokumenteres i patientens journal efter hver intervention. Dette gøres i vurderingsskema eller som et notat ved hjælp af smartfrase. (se bilag 6 )

Derudover skal der SKS kodes efter intervention (se bilag 7)

(Ved uddybning af dokumentation se bilag 8 – ” Arbejdsgang ved journalføring, nov 21)

Ergoterapeutisk afslutning, genoptræningsplan og udskrivelse

Den ergoterapeutiske intervention kan afsluttes hvis/når patienten har opnået habituel funktionsevne eller bliver udskrevet, se evt. kriterier for afslutning af behandling/genoptræning i vejledningen for Medicinske patienter, ergo- og fysioterapeutisk intervention til indlagte

Hvis patienten ikke vurderes at have genvundet sin habituelle funktionsevne på udskrivelsestidspunktet, vurderes behovet for videre genoptræning samt patientens genoptræningspotentiale. Hvis patienten giver samtykke til genoptræning, udarbejdes en genoptræningsplan jf. vejledning om Genoptræningsplan ved udskrivelsen. Der afsendes endvidere en korrespondancemeddelelse til kommunen med de anbefalede kost- og væskekonsistenser.

Andre ergoterapeutiske opgaver

Ergoterapeuterne på medicinsk afdeling varetager også

• Vurdering/træning af nydiagnosticerede neurologiske patienter
• Vurdering/træning af OE
• Behov for hjælpemidler i forbindelse med udskrivelse
• Bestilling og tilpasning af ROHO puder

Tilbage til top

Afdelingsledelsen og medarbejdere i Fysio- og ergoterapien har ansvar for at kende og anvende denne vejledning.

Derudover har afdelingsledelsen ansvar for at instruksen opdateres og revideres løbende.

Tilbage til top

1. Sundhedsstyrelsen. ICF – International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. Danmark: 2003; 2003.
2. Kjærsgaard, A. Ansigt, mund og svælg – undersøgelse og behandling efter Coombes-konceptet, FADL’s forlag, 1. udgave 1. oplag 2005.
3. National klinisk retningslinje foir øvre dysfagi - Opsporing, udredning og udvalgte indsatser, Sundhedsstyrrelsen 2015.pdf
4. MISA eft.dk Available from: https://www.etf.dk/ergoterapi-og-politik/misa

Tilbage til top

1.#Arbejdsgangsbeskrivelse dysfagi rev. marts 2020.docx

2. 2022 Spise og drikkeinformation Region Sj og H.pdf

3. #Konsistenstyper, rev. juni 2017.docx, Pjece med informationer om dysfagi.pdf

4. #Synkeøvelser til de medicinske afdelinger.docx, Mimikøvelseshæfte.pdf. #Synkeøvelser (hoved-hals cancer) (RH).pdf

5. #-Arbejdsgang ved behov for N-tilsyn.docx

6. Ny smartphrase oversigt '21.docx

7. #SKS koder.docx

8. Arbejdsgang ved journalføring, nov 21.docx

Tilbage til top