At forebygge sygehuserhvervet legionærsygdom.
Ved hvert tilfælde af legionærsygdom at udrede og tage stilling til, om der er tale om sygehuserhvervet legionærsygdom.
Vejledningen er gældende for alle afdelinger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler.
Legionella infektion: Legionærsygdom og Pontiac feber
Sygehuserhvervet infektion: En infektion, som patienter, klienter, personale, pårørende og besøgende kan pådrage sig i forbindelse med diagnostik, behandling, pleje, rehabilitering eller andre former for ydelser, som hospitalet tilbyder.
Sygehuserhvervet legionærsyge: Inkubationstiden for legionærsyge er fra 2–10 dage. Derfor må et laboratoriekonfirmeret tilfælde af legionærsyge, som konstateres hos en patient, der har været indlagt kontinuerligt i mindst 10 dage før sygdomsudbruddet, betegnes som sygehuserhvervet legionærsyge. Et laboratoriekonfirmeret tilfælde som opstår efter 2–9 dages indlæggelse, betegnes som mulig sygehuserhvervet legionærsyge.
Kimfrit Vand: Sterilt vand, kogt vand eller kimfrit kildevand.
Forekomst, smittemåde og diagnostik af legionellainfektioner
Legionellabakterier forekommer naturligt i vand. De hyppigste smitteveje er inhalation af aerosoler (bittesmå vanddråber) indeholdende bakterier eller fejlsynkning (aspiration) af vand.
Hurtig diagnostik og behandling er vigtig ved mistanke om legionellainfektion. Der tages følgende blod- og urinprøver:
Legionella PCR, dyrkning af Legionella og Legionella antigen urintest (LUT) sendes til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling 445, Hvidovre Hospital og Legionella antistof test (LAT) sendes til Statens Serum Institut .
Forebyggelse af sygehuserhvervede legionella infektioner
Der bør altid benyttes sterilt vand til undersøgelses- og behandlingsudstyr, der kan danne aerosoler eller på anden måde overføre legionella til respirationsvejene (dette gælder eksempelvis også PEEP/CPAP – systemer).
Til bevidsthedssvækkede patienter, patienter med nedsat hoste- synkerefleks samt immunsupprimerede patienter (leukocyttal mindre end 1 mia/liter) anvendes kimfrit vand (Sterilt vand fra Region Hovedstadens Apotek, SPA-mineralvand på flasker fra Centralkøkkenet (Water box) til fx følgende:
Alle patienter på Intensiv hører ind under ovenstående kategori.
Overvågning af vandkvalitet
FM-enheden sikrer vedligeholdelse og teknisk overvågning ved temperaturmåling på vandlednings systemet.
FM-enheden orienterer Hygiejneorganisationen om væsentlige afvigelser ved behov.
Hygiejneorganisationen iværksætter undersøgelse af vandprøver ved mistanke om udbrud på relevante afdelinger og prøverne sendes til dyrkning på Statens Serum Institut.
Rengøring af vandhaner og brusehoveder:
Vandhaner og brusehoveder på samtlige afdelinger afkalkes 1 gang pr. måned af hospitalets rengøringsfunktion. Afkalkningen dokumenteres.
Anmeldelse:
Patientens stamafdeling anmelder alle diagnosticerede tilfælde af legionærsygdom til embedslægeinstitutionen på patientens opholdssted og til Statens Serum Institut, epidemiologisk afdeling. Klinisk Mikrobiologisk afdeling, 445, Hvidovre Hospital, orienteres med kopi af anmeldelsen.
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital har ansvaret for den mikrobiologiske diagnostik af kliniske tilfælde af legionærsygdom og i samarbejde med de kliniske afdelinger at vurdere, om der er tale om hospitalserhvervet legionærsygdom.
Hygiejneorganisationen foreslår i tilfælde af konstateret legionærsygdom en handlingsplan for den videre udredning.
Facility management har ansvaret for at vedligeholde og teknisk overvåge vandledningssystemet.
Hospitalets rengøringsfunktion har ansvaret ofr at vandhaner og brusehoveder ikke kalker til.
Afdelingsledelser har ansvaret for at patienter med legionella anmeldes i henhold til gældende lovgivning.
ISO 13530: Vandundersøgelse – Vejledning til analytisk kvalitetskontrol af vandanalyser, Dansk Standard 1999.
ISO 11731: International Standard Water Quality – Detection and Enumeration of Legionella, Dansk Standard 1998
Legionella i varmt brugsvand – overvågning, udredning og forebyggelse af Legionærsygdom, Statens Serum Institut, 1. udgave 2000
Guidelines for prevention of nosocomial pneumonia. MMWR 1997/46 (RR-1); 1-79
Handlingsplan for udredning af mulig sygehuserhvervet legionella infektion, KMA 19.09.00.