Vorter: Bleomycin, behandling af hånd- og fodvorter (verruca vulgaris)

Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Definitioner

Bleomycin er et cytostatikum, der kan anvendes intralæsionalt til voksne patienter med invaliderende og i øvrigt behandlingsrefraktære hånd- og fodvorter. Anvendes sjældent og kun ved manglende effekt af øvrige behandlingsmetoder.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Opløsning
Et hætteglas Bleomycin med 15.000 IE/15mg tilsættes 5 ml sterilt vand. Denne basisopløsning er holdbar i køleskab i 60 dage.
1 ml basisopløsning blandes med 2 ml 2% Lidokain. Denne opløsning indeholder 1 mg/ml Bleomycin og injiceres intralæsionelt.

Injektionsvolumen
Der injiceres 0,2 ml i vorter op til 5 mm i diameter.
Der injiceres 0,5 ml i vorter op til 10 mm i diameter.
Der injiceres 1,0 ml i vorter større end 10 mm i diameter.

Bivirkninger
Patienten skal informeres om at behandlingen kan være smertefuld. Efter behandlingen vil der efterhånden dannes en sort nekrose svarende til vortevævet, dette er forventeligt. Bivirkninger kan vise sig i området i form af lokalirritation med rødme og blæredannelse, der kan resultere i sårdannelse med risiko for infektion.

Klinisk respons og evt. genbehandling
Efter 2 uger foretages en klinisk vurdering af behandlingseffekten. Der vil normalt fremkomme sort nekrose, som beskæres.
Er der rest-vorte(r) injiceres vorten(erne) med Bleomycin 1 mg/ml jvf. afsnit ovenfor.

Opfølgning
Klinisk vurdering af behandlingseffekten foretages månedligt i 3-6 måneder.
Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen er ansvarlig for implementeringen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag