At ensrette udrednings- og behandlingsforløb for patienter med venøse bensår, samt sikre kontinuitet i patientforløbet på tværs af afdelinger og hospitaler i Region Hovedstaden.
Sundhedsfagligt personale ansat på Region Hovedstadens hospitaler, der behandler patienter med venøse bensår.
Bensår opstået som følge af venøs dysfunktion i en eller flere af underekstremitetens overfladiske-, dybe- eller perforant vener.
Venøse bensår opstår hos patienter hvor muskelvenepumpen ikke er i stand til at sænke venetrykket effektivt.
Den venøse dysfunktion opstår pga. klapinsufficiens og/eller okklusion af venerne og deraf følgende refluks eller ophørt funktion i venerne.
Klapinsufficiens kan opstå i en eller flere af underekstremiteternes overfladiske, dybe eller perforant vener. Klapinsufficiens opstår som følge af: DVT, familiær disposition, overvægt, stående arbejde, hormonel påvirkning, graviditet og iv-misbrug.
Okklusion kan opstå i de dybe vener i underekstremiteterne og bækkenet som følge af dyb venetrombose.
Klapinsufficiens i de overfladiske vener er årsag til dilaterede vener (varicer) og kan føre til at klapperne i perforant venerne bliver insufficiente. I det dybe venesystem fører klapinsufficiens til et meget højt venetryk.
Sværhedsgraden af den venøse insufficiens er ikke alene afgørende for om patienten kan udvikle venøse bensår. Derimod kan sværhedsgraden af den venøse insufficiens og ødem tildensen have betydning for prognosen for heling af venøse bensår.
Diagnosen stilles på baggrund af ovenstående kliniske kendetegn og kan suppleres med følgende kliniske undersøgelser.
Farve-duplex-skanning
Supplerende undersøgelser
For at udelukke iskæmi:
ABPI (Ankel arm-indeks) 0,9 ~ 1,3 (1)
String gauge (Distal tåtryksmåling)
Ved palpable fodpulse kan ovenstående supplerende undersøgelser evt udelades.
Ved kliniske tegn på infektion
Podning
Ved mistanke om immunulogiske eller maligne lidelser
Stansebiopsi
International konsensus for behandlingen af venøse bensår er kompressionsbehandling. I nogle tilfælde kan patienter med varicer og venøse bensår profitere af venekirurgi kombineret med kompressionsbehandling.
Eksemforandringer kan med fordel behandles med steroidcremer i kombination med kompressionsbehandlingen.
Lokal sårbehandling henvises til gældende vejledninger. (2)
Uelastiske bandager, er defineret ved at være helt uelastiske eller ved at have elastiske fibre med meget kort stræk op til 100 %. Uelastisk bandage udøver et højt arbejdstryk og et lavt hviletryk. Bandagen kan være meget effektiv hosl patienter med en normal gangfunktion. Da bandagen er meget uelastisk skal bandagen omlægges hyppigt idet den ikke er i stand til at trække sig sammen ved ødemreduktion. Omlægges dagligt, ved svære ødemer 2 gange dagligt.
Eksempel: Comprilanbind
Elastiske bandager er defineret ved at have elastiske fibre der strækker sig mere end 100 %. Elastiske bandager yder et mere vedvarende tryk end uelastiske bandager. Der er ikke stor forskel i tryk kurven på arbejdstryk og hviletryk. Effekten af bandagen er afhængig af hvilket stræk bandagen er anlagt med og hvor mange viklinger der anlægges ovenpå hinanden. Effekten af bandagen kan falde ved stor ekstremitet omkreds og brede bandager, en bredde på › 12 cm. Uelastiske bandager kan anvendes til både oppegående og immobile patienter. Omlægges dagligt
Eksempel: Dauerbind
Flerlags bandager (flerlags bandagering) er eksempelvis, ovenstående bandager, anlagt med flere bind eller kortere afstand mellem hver vikling, begge teknikker med samme bindtype til hver enkelt behandling. Denne bandagering anvendes når der ønsker at øge kompressions effekten ved at gøre bandagen mere ueftergivelig.
Polstring er en meget vigtig del af kompressionsbandageringen. Til polstring anvendes almindeligt polstervat/gipsunderlag.
Polstring fordeler trykket mere jævnt under kompressionsbandagen og derved forebygges komplikationer i form af trykspor og tryksår på udsatte steder som tibia og malleolerne.
Multikomponent bandager er defineret ved at være kombineret af forskellige typer af bandager med forskellige egenskaber. Kombinationen af disse bandager medfører et højt statisk stivheds index. Hvilket vil sige at trykket under bandagen, på ankel niveau, stiger med 10 mm Hg eller derover når patienten ændre position fra liggende til stående. Bandagerne har en meget lav skiftefrekvens og skiftes 1 til 2 gange ugentligt afhængig af gennemsivning. Multikomponent bandagerne er dokumenteret den mest effektive kompressionsbehandling. Omlægges 1 til 2 gange ugentligt.
Eksempel: Profore. Coban2. Zipzok-polstring-Coban.
www.wuwhs.org 2008 Compression in venous leg ulceration – a concensus document
www.cochrane.com Compression for venous leg ulcers 2009, Susan O´Meara, Nicky A Cullum, E Andrea Nelson
VU 2, VU 3, VU 4, 2.7.1, BE 2.1