Omfang /afgrænsning Håndtering af medicinsk flergangsinstrumenter i Dermato-venerologisk afdeling og Videncenter for Sårheling.
Procedure

En grundig rengøring er en forudsætning for, at der efterfølgende kan opnås et tilfredsstillende desinfektions- og sterilisationsresultat.

Rengørings- og desinfektionsprocedure kan indebære en smitterisiko for personalet ved håndtering af forurenede utensilier. Proceduren må tilrettelægges således, at risiko for sprøjt og stikuheld forebygges.

 

Straks efter brug skal instrumenterne rengøres i opvaskemaskine i skyllerum DS21.

 

Instrumenterne placeres i instrumentopvaskemaskinens net, åbnede og ordnede (ikke i lag), således at nettet kan sættes direkte i opvaskemaskinen, og vandet i opvaskemaskinen kan spule oppe- og nedefra.

Rengøring af synligt forurenede instrumenter Alle rester af sårvæske, blod m.m. skal fjernes inden instrumenterne lægges i maskinen. Anvend non-woven kompres eller børste ved den manuelle rengøring. Hvis der anvendes børste, skal den vaskes i opvaskemaskinen sammen med instrumenterne. 
Værnemidler ved rengøring af instrumenterne
  • Plastforklæde skal anvendes for at beskytte uniformen.
  • Handsker skal anvendes, idet der er tale om kontakt med forurenet materiale.
  • Beskyttelsesbrillereller maske med visir anvendes, hvor der er risiko for stænk og sprøjt.

Nye instrumenter og instrumenter retur fra reparation skal altid vaskes i instrumentopvaskemaskinen inden de sendes til sterilisation.

Instrumentopvaskemaskine

Desinficerende opvaskemaskiner benyttes for at opnå optimal rengøring og desinfektion af instrumenterne. Desinfektion medfører et lavt kimtal, som er en forudsætning for et effektivt sterilisationsresultat.

Desinfektion med varme i instrumentopvaskemaskine bør foretrækkes, hvor det kan lade sig gøre frem for desinfektion med kemiske midler, f.eks. sprit.

Vaskeforløb:

  • Opvaskemaskinen starter med at skylle instrumenterne i koldt vand (<40°C).
  • Derefter rengøres instrumenterne med sæbe og varmt vand (55°C - 60°C).
  • Afsluttende desinficeres instrumenterne med en vandtemperatur fra 80°C i 10 min. til 90 °C i 1 min.

I instrumentopvaskemaskiner foregår rengørings- og desinfektionsprocessen samtidig. Opvaske- og afspændingsmidler forøger effekten og modvirker kalkaflejringer.

  • Sæben/opvaskemiddelet (Suma Med Enzyme) har en vis bakteriehæmmende effekt, men der sker ikke nødvendigvis et bakteriedrab.

    Afspændingsmidlet (Suma Med Rinse) indeholder smøremiddel til instrumenterne, så disse smøres under vaskeprocessen for at forebygge rust og sløvhed.

Instrumenterne skal være tørre, når de lægges i kurv/balje til sterilcentralen.

Daglig check og kontrol af opvaskemaskinen kan aflæses på maskinen.

Årlig kontrol af maskinen med check af mekanikken, check for evt. rust, tømning af saltbeholder m.m. foretages rutinemæssigt af tekniker fra teknisk afdeling.

Pakning af opvaskemaskine

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Visuel inspektion

Det sikres, at alle instrumenter er åbne for at opnå optimal rengøring.

Fade og kapsler vendes med bunden opad for at hindre vand og sæbe samler sig i disse. Instrumenter og fade kan placeres i flere lag, husk at indsætte "spulearme, så alt bliver spulet både oppefra og nedefra.

Hule instrumenter placeres til gennemspuling i det specielindrettede stativ til opvaskemaskinen. Derved rengøres og desinficeres instrumenterne både indvendig og udvendig.

Alle ledninger sammenrulles uden knæk og lægges i et net således at ledningen ikke kommer ind i vaskearmen.

For at undgå at små dele fra instrumenter, f.eks. diatermikniv, bliver væk under vaskeprocessen, lægges de i et net med låg (”smykkeskrin”).

 

Efter rengørings- og desinfektionsprocessen skal alle instrumenter være synligt rene og fri for sæberester.

Henvisninger:

1. Tværgående retningslinie Bispebjerg Hospital

”Rengøring, desinfektion og sterilisation af udstyr til invasive indgreb”,

marts 2021, Hygiejneorganisationen. Klik her

2. Arbejdspladsbrugsanvisninger ”Farlige stoffer og materialer” Håndbøger Sikkerhed og

Arbejdsmiljø. Klik her

 

Henvisning til suppl. vejledninger Rengøring af sagital sav.