Lysbeh.: Vitiligo og UVB-behandling (TL01), sygeplejerskens opgaver

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Årsag 

Autoimmun sygdom med destruktion af melanocytterne.

Formål med UVB

Langtidsbehandling med smalspektret UVB-behandling kan dæmpe hudens immunforsvar og provokere huden til at producere ny pigment. 

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde

Behandlingen omfatter: 

Behandlingen gives primært til patienter med Vitiligo i ansigt, på hals og krop.

Behandlingstilbuddet omfatter også børn.

Hvis lokalsteroid (gruppe III) eller Protopic ikke har været forsøgt, gives dette dagligt i 3 måneder før eller i kombination med TL01.

Behandlingen gives to gange om ugen i "Drop-in-ordningen", hvor patienten møder uden at have et konkret klokkeslæt for behandlingen.

Hvis patienten har behov for kørsel, hjælp til af- og påklædning, lokalbehandling o.l. bookes patienten i vanligt program med fast lystid af sekretær.

Lægen tilser patienten efter 3 måneders behandling, hvis andet ikke er aftalt. Lægen tager stilling til det videre behandlingsforløb ved vurdering af fotos og/eller vurdering i blacklight-kabine.

 

Undersøgelse før: 

Foto før behandlingen, og hver 3. måned.

Blodprøver: Hgb, B12, TSH, thyreoidea antistof, parietalcelle antistof.

 

Stillingtagen til om patienten kan tilbydes behandling:

Har patienten mulighed for at komme i "Drop-in-ordningen"?


Har patienten mulighed for komme til behandling i en langvarig periode?

Kan patienten stå i lysmaskinen?

Kan patienten passe fx. sin skole?

 

Vejledning før behandling: 

Vejlede om tidspunktet for og varigheden af behandlingen, hudens reaktion på behandling og bivirkninger/overdoseringssymptomer.
Udlevere patientinformation: UVB-lysbehandling af vitiligo

 

Vejledning om forholdregler før og under behandling: 

Brug af cremer og makeup har betydning for den måde lyset trænger ind i huden på, derfor:
- må patienten ikke smøre sig med fugtighedscreme, hormoncreme o.l. 2 timer før lysbehandlingen.
- må ikke bruge solcreme før behandlingen, men gerne efter behandlingen.
- skal patienten fjerne evt. makeup inden, at denne møder til behandlingen.
- antirynkecreme kan øge lysfølsomheden, hvorfor det frarådes i behandlingsperioden.
- selvbrunercreme (Dihydroxyacetone-creme) kan absorbere UV og må derfor ikke bruges i behandlingsperioden.
- Patienten skal undgå solarielys og anden sol i behandlingsperioden, da UVB-behandlingen ellers bliver svær at kontrollere. Soludsatte områder skal beskyttes med tøj/skygge eller solcreme faktor 15, men ikke på bestrålingsdage.

Sygeplejerskens vurdering før:

1. behandling:

Hvilke lokalbehandlingsmidler og fugtighedscremer bruger patienten?
Hvilken medicin (neotigason, prednison)?

Vurdering før hver behandling:

Reaktioner på sidste behandling f.eks. rødme, knopper, smerter, svie, varme og kløe samt varighed af nævnte symptomer.

Afdækning: 

Gulv afdækkes, hvor patienten står/går.
Øjne skal tildækkes med solariebriller.
Ansigt og genitalier skal dækkes med mindre, der er vitiligo.
Hvis patienten må undlade at bruge beskyttelsesbriller, så skal det være ordineret i lægejournalen.

Dosisøgning: 

Dosisøgning følger skemaet, som hænger på væggen i behandlingsrummet.
Princippet er at dosis øges, så huden efter hver behandling reagerer med let rødme. Der må ikke være smerter.

Effekt:

Repigmentering starter oftest ved hårfolliklerne, og fremtræder i begyndelsen prikket.

Chancen for god repigmentering er 60% i ansigtet, 30% på arme og ben og ca. 5-19% på hænder og fødder.

Fuldkropsbestråling mindsker risikoen for nye elementer.
Det er en fordel at starte tidligt i forløbet, da muligheden for repigmentering øges og for at stoppe udbredningen.

Varighed og kontrol:

Er der delvis repigmentering gives yderligere 3 måneders behandling. Har dette ikke givet yderligere repigmentering skal behandlingen seponeres.

Kontrol hos læge hver 3. mdr. Der skal bestilles foto til hver lægekontrol, dog ikke til første lægekontrol, men ved fortsættelse, da foto hver 3. måned.

Hvis der ingen repigmentering er efter 3 måneder skal behandlingen seponeres. Hver 3. måned ses om der i perioden er øget pigmentering, ellers ophører behandlingen.

Behandlingen fortsættes indtil repigmentering, ofte 50 behandlinger, men max. 2 år.

Pauserer med behandlingen om sommeren dvs. fra medio juni, juli og august. Må i denne periode udføre hjemmebehandling i solen. Hjemmebehandling:
- 2 gange om ugen i solen eller
- 1/2 time midt på dagen i solen eller
- 1 time efter arbejde, hvis du arbejder midt på dagen
- Elementerne holdes ubeskyttede, resten af huden beskyttes.

Ved afsluttende behandling noteres antal samlet SED i behandlingsperioden i journalen.

Bivrkninger og overdosering:

Reaktioner på behandling kan være rødme, knopper, smerter, svie, varme, kløe.

Afbleger farvet hår.

Årelang behandling kan give rynker, fregner og øge risikoen for hudkræft, ligesom sol.

Lokalbehandling:

Skal ordineres individuelt. Huden skal behandles med fugtbevarende midler efter behandling.

Dokumentation:

I Sundhedsplatformen, vurderingsskema

Rengøring:

Desinficer håndtag på lysmaskinen og indgangsdør, bænk samt hylde.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Patientinformations pjece:

UVB-lysbehandling af vitiligo

Tilbage til top

Bilag