Ved visitationen
  • Patientens cikatricer vurderes:
    Moderate til svær acne-ar i ansigtet er berettiget til vederlagsfri laserbehandling i henhold til

    Dansk Dermatologisk Selskabs retningslinjer.

  • Er patienten behandlet med isotretinoin kan man først behandle med CO2-laser 6 mdr efter ophørt isotretinoin behandling.
  • Soleksponering skal undgås i mindst 2 mdr. før behandlingen. Der skal anvendes SPF 30+.
  • Patienten skal informeres om behov for sygemelding i 5-7 dage efter behandlingen.
  • Patienten medgives recept på den profylaktiske antibiotisk og antivirale behandling.
  • Behandling aflyses/udsættes ved pågående HSV infektion eller andre sår med tegn til infektion.
  • Behandlingen udsættes ved moderat til svær aktivitet i acnen.
Dagen før behandling Opstart profylaktisk antiviral og antibiotisk behandling med:
  • Valaciclovir 500 mg x 2 dgl i 5 dage og
  • Clarithromycin 500 mg x 2 dgl i 5 dage og
  • Bactroban næsesalve x 3 dgl i hvert næsebor i 5 dage
På behandlingsdagen

Der må ikke anvendes dagcreme, dækcreme, make up mm.

2 time før behandling:

  • påsmøring af Emla creme
  • evt. per oral smertestillende og beroligende behandling med:
    • Paracetamol 1 g
    • Oxacepam 15 mg

Umiddelbart inden behandling:

  • Fjernelse af evt. creme rester og afspritning af huden
  • Anvendelse af beskyttelsesbriller
  • Ved behandling indenfor orbitakanten skal der anvendes metal-øjenkapsel, se særskilt vejledning for dette, som forefindes på behandlingstuen.
Efter behandlingen
  • Isposer appliceres huden umiddelbart efter behandlingen og efterfølgende påsmøres huden med vaseline.
  • Har patienten fået beroligende medicin, må patienten ikke køre bil eller cykle resten af dagen.
  • Huden renses med lunkent vand ca. hver 6. time. Fibrin og vaselinrester fjernes med swab. Huden påsmøres efterfølgende med vaselin. Undgå varmt vand i forbindelse med brusebad!!
  • Nogle patienter oplever en intens varm fornemmelse på den behandlede hud, som kan vare flere dage. Dette er normalt.
  • Patienten tilrådes at sove med eleveret hoved, over hjerte niveau, for at mindske hævelse og væsken fra det behandlede område. Herudover tilrådes patieten at lægge en omvendt plastikpose på hovedpude for at undgå, at huden klister fast til denne i løbet af natten.
  • Soludsættelse skal undgås i mindst 3 mdr efter behandlingen. Anvendes SPF 50+. Desuden solhat ved udendørs aktivitet de første 2 uger efter behandlingen.
  • Patienten instrueres i at søge læge ved tegn til infektion i det behandlede område. Se patientinformationspjece, som findes på afdelingens P-drev.
  • Der bør undgås at anvende hårspray, parfume, mm. under ophelingsprocessen.
  • Der må først anvendes make up efter ca. 7-10 dage eller når huden er helet.
Kontrol Pt møder til kontrol 3-6 måneder efter behandlingen