Kroniske smerter i fødder, der hindrer patientens nattesøvn. Tilstanden kan ofte mindskes når fødderne anbringes på gulvet (hænger nedad). Der kan findes sår/gangræn på fødder eller ben.at det skyldes nedsat arterielt kredsløb.
Betegnelsen ”Kristisk” henviser til, at der er høj risiko for benamputation, hvis der ikke foretages revaskularisation.
Klinisk diagnose:
Smerter og/eller gangræn som overfor anført i kombination med manglende
fodpulse og positiv elevationstest.
Positiv elevationstest betyder, at foden bleger af indenfor 10 sekunder ved ca 300
elevation. Afblegningen skal være i form af "voksbleghed". Hvis der er bevaret kapillærfyldning
på tæer ved elevationstesten, er der ikke kritisk iskæmi.
Testen kan være svær at vurdere i praksis, særlig ved diabetes, hvorfor tilstanden altid
bør verificeres ved distal trykmåling.
Tåtryk på mindre end 30-50 mmHg og/eller ankeltryk mindre end 70 mmHg er
ensbetydende med kritisk iskæmi, hvis tilstanden er kronisk eller progredierende.
Dette indebarer, at man ofte må følge patienten ved gentagne kliniske undersøgelser, før det kan afgøres, om patientens tilstand kræver revaskularisation
Konsekvens
Såfremt ovenstående undersøgelse resulterer i diagnosen kritisk iskæmi, skal patienten henvises til karkirurgisk afdeling.
Generelt skal patienten vurderes indenfor få dage, særligt ved diabetes.
Alle patienter med kritisk iskæmi skal vurderes af karkirurg, også ved dårlig almen tilstand, idet det er karkirurgernes opgave at stille indikationen for revaskularisation.
Nogle patienter med ulcus cruris og kritisk iskæmi kan dog mest hensigtsmæssigt behandles med primær transplantation.
I tilfælde hvor der ikke kan blive tale om karkirurgisk intervention, henvises ikke.
Behandlingsmuligheder
I henhold til resultat af arteriografi vil ca. 90% af patienterne kunne tilbydes revaskularisation i form af ballonudvidelse eller by-pass.
Delhudstransplantation kan være en kirurgisk mulighed hos patienter med bensår.
Ved manglende muligheder for karrekonstruktion eller transplantation kan konservativ behandling ofte fremme sårhelingen.
I så fald følges retningslinier for behandling af neuropatiske og neuroiskæmiske sår (se særskilt instruks).
Nogle få patienter vil have nytte af hyperbar ilt behandling, se særskilt instruks.
Endvidere smertebehandling.
OBS
Små amputationer på foden kan i visse tilfælde gennemføres ved kritisk iskæmi.
Der vil være indikation for benamputation ved
Der er ikke indikation for amputation alene på grund af sår eller gangræn.
Prognose
Næsten alle patienter, som får foretaget en vellykket karrekonstruktion, vil kunne hele deres sår.
10-25% af patienter med kronisk kritisk iskæmi, som ikke revaskulariseres, vil ophele og blive symptomfrie.
Ca. 10% vil dø, hovedsageligt som følge af kardio-vaskulære årsager.
I de resterende tilfælde vil det ende med kronisk sår eller benamputation.
Henvisning til supplerende vejledninger
Distal trykmåling
Delhudstransplantation
Neuropatiske sår
Antibiotisk behandling
Hyperbariltbehandling