Patientkategorier

  • Hirsutisme i moderat og svær grad til patienter med abnorm androgen status
  • Hirsutisme i svær grad
  • Transkønnede i antiandrogen med uønsket hårvækst i ansigt
  • Hårvækst i genitialområdet inden kønsskifteoperation
  • Becker Nævus
  • I særlige tilfælde follikulit associerede sygdomme
  • Pilonidalcyster

Personale og kvalifikationer

  • Behandlingen udføres af dermatologiske sygeplejersker, der er specialuddannede i laserbehandling
  • Der er 4-6 sygeplejersker tilknyttet funktionen
  • Sygeplejerskernes uddannelse er en kombination af sidemandsoplæring ved læge samt erfaren lasersygeplejerske på kyndigt kompetenceniveau
  • Sygeplejerskerne deltager i undervisning om laser safety af laseransvarlig læge
  • Sygeplejerskerne deltager regelmæssigt i generel undervisning i forhold til laserbehandling, sygdomme, bivirkninger og sygepleje i forhold til afdelingens behandlingstilbud. Herunder gennemgang af afdelingens lasere. Undervisningen udføres af sygeplejerske med klinisk specialfunktion og laseransvarlige sygeplejerske
  • Ovennævnte undervisning foretages en gang om året og sygeplejerskens kompetencer noteres i personalesagen
  • Lasersygeplejersken er forpligtet til at læse Nordlys Brugermanual og Elipse SWT and Laser products og holde sig opdateret på laserområdet
  • Ved behov samt ved tvivlsspørgsmål i forhold til behandling skal sygeplejersken altid konferere med en læge

Organisering

  • Efter henvisning fra speciallæge samt Sexologisk klinik modtager patienten tid til laservisitation ved dermatolog. Her vurderes om patienten er berettiget til vederlagsfri behandling af uønsket hårvækst og journal optages
  • Journalnotatet skal indeholde hudtypebestemmelse, samt vurdering af hår farve, tykkelse og lokalisation. Pjecen ”Laserbehandling af uønsket hårvækst med Intens Pulseret Lys (IPL)” skal udleveres og behandlingen gennemgås
  • Ved visitationen skal der informeres grundigt om; effekt af behandlingen, forholdsregler i forbindelse med hårfjernelse i perioden op til behandlingen, solprofylakse samt brug af make-up og selvbruner
  • Foto tages af afdelingens fotograf eller med Rover til media i SP
  • Patienten får 6 tider med 4-6 ugers interval
  • Tiderne bookes af afdelingens sekretærer. Ved udeblivelse afsluttes forløbet af sekretæren

Sygeplejerskens opgaver

 

Klargøring af stue - før patienten møder:

  • Laserskilt på dør
  • Nordlys tændes og håndstykke HR 600 (hudtype 1-3), HRL 600 (L for large, hudtype 1-3), HRD 645 (D for dark, hudtype 4-6) findes frem
  • På behandlingsbord dækkes op med; barberskrabere, Micropore, hvid eyeliner, gaze str. 10x10, gel, spatler, isposer samt spejl 
  • Patientbriller samt personalebeskyttelsesbriller tages frem; Se brillevejledning på væg i R-106
  • Bookningssedler og eventuel samtykkeerklæring findes frem
  • Dagens program gennemgås herunder tjekkes patientens tider samt journalnotaterne læses

Behandling

  • Patienten informeres om behandlingen
  • Spørg ind til nylig solskade
  • Der spørges ind til effekt samt eventuelle bivirkninger efter sidste behandling
  • Behandlingsområdet lokaliseres i samråd med patienten og eventuelle hår fjernes med skraber efterfulgt af Micropore
  • Der påføres et tyndt lag ultralydgel med spatel i behandlingsområdet og patient- og personalebeskyttelsesbriller påføres
  • Inden behandling påbegyndes indstilles Nordlys og der anlægges relevante antal prøveskud

Indstilling af Nordlys

  • Håndstykke til patientens hudtype vælges. Håndstykke HR 600 (hudtype 1-3), HRL 600 (L for large, hudtype 1-3) eller HRD 645 (D for dark, hudtype 4-6)
  • Behandling ”Hårfjerning” vælges
  • Hudtype indstilles efter Fitzpatrick Skin type; Se ophæng i behandlingsrummet. Vær her opmærksom på, hvor der skal behandles; i ansigtet eller genitalt. Hudtypen kan være mørkere genitalt. Vær særlig opmærksom på patienter med hudtype 5 og lav eventuelt kun et prøveskud ved den 1. behandling for at se hudens reaktion. Hvis dette er tilfældet, må der gives en tid mere
  • Solbrændthed indstilles. 0 (= ingen solbrændthed), L (= lav solbrændthed), M (= medium solbrændthed), M/H (= medium/høj solbrændthed) og H (= høj solbrændthed)
  • Hårtykkelse indstilles. T (= tynde hår – typisk fint hår fra overskæg), N (= normale hår – typisk kropshår, der findes på ben, arme og ryg) og T (= tykke hår – typisk skæg, armhule eller pubesområde). Tykke hår er mere typiske hos personer med hudtype 3 til 6. Vær opmærksom på at hårtykkelsen i ansigtet kan variere samt ændre sig undervejs i behandlingsforløbet. Målret eventuelt behandlingen ved at indstille Nordlys til tykke hår først i forløbet for herefter at behandle de tynde hår senere i forløbet. Indstillingen kan ligeledes være forskellig ved den enkelte behandling fx kan der ændres indstilling fra kinder til overlæbe, hvis hårtykkelsen ikke er den samme
  • Efter indstilling foreslår Nordlys default setting, der kan behandles med. Denne indstilling er i den lave ende af det terapeutiske behandlingsområde, hvor effekten er acceptabel og uden bivirkninger
  • Når lasersygeplejersken behandler, opereres i ekspertmodefeltet for at optimere behandlingen. Dette betyder, at dosis kan justeres. For dosisvejledning; se tipsheet på maskinen (Nordlys)
  • Ved dosering skal der tages højde for; tidligere gives dosis, hudtype, solbrændthed, hårets tykkelse samt koncentration, har der været smerte forbundet med tidligere behandling og den biologiske respons ved prøveskud. Dosis kan herefter titreres op eller ned

Pulslængde

  • Pulslængden er afhængig af hårets tykkelse
  • Tyndt hår bruger mindre energi for at varmes op og kræver et lavere energiniveau. Det vil sige, at det tager kortere tid at nå 70 grader (som er den temperatur, der skal til for at destruere håret), og derfor anvendes kortere pulstider og lavere energi ved behandling af tynde hår
  • Tykt hår bruger mere energi for at blive varmet op og et højere energiniveau er nødvendigt. Det vil sige, at det tager længere tid at nå 70 grader (som er den temperatur, der skal til for at destruere håret), og derfor anvendes længere pulstider og højere energi ved behandling af tykke hår

Prøveskud

 

  • Der anlægges relevante antal prøveskud, der hvor koncentrationen af hår er størst og hvor en eventuel bivirkning synes mindst muligt generende
  • Da det ofte kan være relevant med flere prøveskud, anlægges et prøveskud på 1x1 cm med afdækning af gaze således, at området med prøveskud minimeres    

Biologisk respons

  • Perifollikulær erythem ses ved hudtype 1-3 som røde cirkler omkring håret og ved hudtype 4-6 som brune cirkler omkring håret
  • Perifolikulær ødem ses som en lille hævelse omkring det enkelte hår
  • Generelt erythem i det behandlede område
  • Smerte i forbindelse med behandlingen. Fx vil patienter med mørk hud føle mere smerte end patienter med lys hud. Dette på grund af et højere melaninindhold i huden
  • Følelse af kildrende fornemmelse efter prøveskuddet tilstræbes
  • OBS vær opmærksom på, at den biologiske respons kan udvikle sig over længere tid. Vent derfor noget tid mellem skuddene

Udførelse af behandling

  • Det er vigtigt, at der er den rette mængde ultralydgel på huden under behandlingen. Huden må ikke tørre ud
  • Håndstykkets krystalfelt presses mod huden. Årsagen til dette pres er, at blodkarrene trykkes flade således, at energien ikke optages i hæmoglobinet samt for at minimere afstanden mellem hud og hårfollikel, hvorved målet rammes optimalt. Endvidere vil eventuel smerte lindres på grund af presset
  • Der behandles med 1 pass uden overlap
  • Krystalfeltet aftørres, ved behov, under behandlingen for at minimere gel på krystalfeltets sideflade
  • Ved behandling på overlæben skal tænderne beskyttes med enten en våd sammenrullet gaze eller ved hjælp af patientens tunge
  • Under behandlingen er det vigtigt hele tiden at observere den biologisk respons samt patientens smerteoplevelse

Efter behandling

  • Gel tørres af
  • Ispose udleveres og patienten instrueres i at køle det behandlede område i ca. 10 min for at minimere bivirkninger
  • Der informeres igen om vigtigheden af solprofylakse og der kan eventuelt udleveres prøvetube på solcreme

Hygiejne

  • Der anvendes handsker under behandlingen
  • Håndstykket og Displayet på Nordlys rengøres med Wetwipe gul eller blå
  • Patientbriller rengøres med Wetwipe gul eller blå
  • Lejepapir skiftes og ved forurening rengøres lejet med Wetwipe gul eller blå
  • Kontaktflader som fx dørhåndtag og stol rengøres med Wetwipe gul eller blå

Dokumentation

  • Dokumentation af dagens behandling foretages i Sundhedsplatformen
  • Der vælges procedurenotat og ydelseskoder påsættes
  • SmartPhrasen ”DermBFHlas IPL Nordlys” benyttes. Husk at anføre hvorvidt der vælges at optitreres eller nedtitreres for at synliggøre lasersygeplejerskens valg af dosering
  • Ved sidste behandling skal lasersygeplejersken via SP sende en epikrise til egen læge og derfor sikre sig, at der foreligger samtykke. Se SP vejledning til Laserbehandling af hår ved sygeplejersker i laserbehandlingsrummet R-106
  • Udebliver patienten, afsluttes denne og det markeres i fanen ”Udeblevet” i Tidsplanen i SP