Charcotfod

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde

Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Formål

 At alle patienter med polyneuropati i underekstremiteterne, typisk ved diabetes mellitus, på mistanke sikres udredning for Charcotfod.

Tilbage til top

 

Målgrupper og anvendelsesområde

 Lægefagligt personale, sygeplejersker og fodterapeuter.

Tilbage til top

 

Definitioner

 

 

Fremgangsmåde

Problemstilling

Ved polyneuropati i underekstremiteterne, typisk ved diabetes mellitus, kan der opstå Charcot-fod.

Tilstanden indebærer knoglebrud, oftest opstået spontant omkring led i foden.

Ubehandlet medfører dette en sammensunken, breddeøget fod, ofte med en stor knoglepro-minens i svangen. Knogleprominenserne giver anledning til vanskelige fodsår.

Behandlingen tager sigte på heling af knoglebrud og at hindre nedsynkning af svangen, indtil opheling har fundet sted.
I reglen vil foden være stabil efter 6 måneder, men der vil ofte være progredierende knogle-forandringer, så fodens facon forandres.
Ca. 20% får recidiv og andre 20% får Charcot-tilfælde i modsatte fod.
Der er øget risiko for fodsår (4-5 gang i forhold til andre patienter med neuropati)

 

Diagnose

Klinisk frembyder patienten en rød, varm og hævet fod, der kan minde om artritis urica, dyb venetrombose eller osteomyelit (differential diagnoser).
Typisk med temperaturforskel på 5-6 grader til modsatte fod.

Røntgen vil i reglen være negativ i de første uger, hvorved diagnosen let overses.

Knoglescintigrafi viser typisk aktivitetsmønster, der i øvrigt kan holde sig i årevis.

MR scanning kan tages som evt. supplerende diagnostisk undersøgelse

 

Behandling

  • Aircast støvle
  • 2 stokke
  • Aflastning så meget som muligt
  • Helst indendørsregime


Aircast støvlen skal forsynes med svangstøtte og kontrolleres af fodterapeut, efter 1 uge med henblik på tilretning og tilpasning.

 

Forløb

  • I reglen ambulant behandling.
  • Diagnosen sikres ved røntgenundersøgelse og knoglescintigrafi og evt. MR-scanning.
  • Kontrol hver anden måned, når aircast støvlen er tilpasset, med måling af hudtemperatur som grov parameter for tilstanden.
  • Gentagne røntgenundersøgelser er uhensigtsmæssige.

  • Aircast støvlen kan seponeres efter 4-6 måneder, når temperaturdifferencen er kommet ned under 1-2 grader.
  • Mere end 6 måneder i aircast støvle vil sjældent være nødvendigt, også selv om hudtemperaturen fortsat skulle være forhøjet.

 

Sko

Efter 4-6 måneder gradvis overgang til sko, som i reglen skal være håndsyet fodtøj.

  • Det vil sige, at der efter ca. 4 måneder skal søges og anmodes om iværksættelse af håndsyet fodtøj.
  • Fodtøjet skal være med total gænge og rullesål svarende til Charcotfoden.
  • Fodtøjet skal være godkendt i afdelingen inden ibrugtagning.
  • Ibrugtagning skal ske gradvist med 5 min. den første dag, 10 min. næste dag, 20 min. 3. dag etc. Således gradvis overgang over ca. 2 uger.

Afslutning

Når første par sko er leveret og godkendt, kan patienten overgå til kontrol hos egen fodterapeut og produktionen af næste par sko kan sættes igang.

Behandlingsmål

Opheling med mindst mulig deformitet og adækvat skoforsyning samt livslang kontrol hos fodterapeut.

Bemærkning

  • Charcotfod er en hyppig komplikation til operation for foddeformitet eller operation for infektion, især ved resektion af større dele af foden specielt af første stråle (storetå)
  • Behandling som ovenfor, vil ofte følge behandlingen for fodsår
  • Ved behandlingsrefraktært sår svarende til Charcotprominens skal der overvejes operation med resektion af knogleprominensen
  • Ved Charcot i ankel med instabilitet er behandlingen fodkapsel eller ankelledsartrodese. Fod/ankel center eks. Hvidovre Hospital eller Odense Universitets Hospital
  • Amputation af ben er sjældent indiceret

Tilbage til top

 

Ansvar og organisering

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag