Anlæggelse af kompressionsbandage

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner
Fremgangsmåde

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

 Denne vejledning er udarbejdet som vejledning til sundhedsfagligt personale, der behandler patienter med kompressionsbandager.

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

 Patienter med ødemtilstande
 

Tilbage til top


Definitioner

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

 

Indikation for behandling med kompressionsbandager

 

Behandling med kompressionsbandage

Behandling med kompressionsbandager er en lægeordination.

Kompressionsbandager virker som en ydre fascie, som muskelpumpen kan virke imod. Samtidig mindskes tværsnittet af crus og venediameteren. Veneklapperne bliver dermed mere sufficiente og overtrykket i venerne mindskes. Dette medfører, at vævsvæske og andre af blodets bestanddele ikke presses ud i det omkringliggende væv.

Kompressionsbandagens virkning afhænger af, om man anvender en elastisk eller uelastisk bandage. Elastiske bandager anlægges med et højt arbejds- og hviletryk. Ved anvendelse af

u-elastiske bandager er princippet brug af højt arbejdstryk og lavt hviletryk. Det vil sige at bandagerne arbejder for at mindske overtrykket i venerne, når patienterne er gående.

 

Forskellige former for kompressionsbandager

U-elastiske bandager, Elastiske bandager, flerlagsbandager og multikomponentbandager

 

Multikomponent bandagerne kan have forskellige egenskaber:

 

Valg af kompressionsbandager

 

###TABEL_1###

 

Anlæggelse af kompressionsbandager

En kompressionsbandage skal altid anlægges fra tæernes grundled til 2 cm under knæet. Hælen skal være dækket. Det er vigtigt, at bandagen anlægges med gradueret tryk, så trykket er højst distalt og lavest proximalt.

 

Forebyggelse af tryksår/trykspor

Det er vigtigt at være opmærksom på, at kompressionsbandager kan give tryksår. Derfor skal prominerende steder som tibias forkant og malleolerne beskyttes med polstring.

Polstringsvat: Til forebyggelse af trykspor og tryksår kan anvendes polstringsvat/gipsunderlag, som fordeler trykket bedre under bandagen samt opsuger væske.

 

Bandageringsteknikker

Der er ikke evidens for, at den ene bandageringsteknik er bedre end den anden. Der er ofte vedlagt bandagerings-vejledninger ved de enkelte bandager, som man med fordel kan følge. Det kan dog af pædagogiske grunde være en fordel at standardisere behandlingen til en enkel teknik, hvis der er mange, der skal lære at anlægge bandagerne.

På denne baggrund har vi i Videncenter for Sårheling valgt altid at anlægge kompressionsbandagerne med polstringsvat og anvende spiral/cirkulær bandagerings teknik med 30-50 % overlapning.

 

Observationer/komplikationer

 

Vedligeholdelse af kompressionsbandager

Det er vigtigt af følge den vejledning, der følger med bandagerne. Den beskriver nøje, hvordan bandagerne skal vaskes og ved hvilken temperatur. Kompressionsbandagerne må ikke hænges til tørre, men skal tørre liggende udstrakt, eksempelvis på et håndklæde, da strækket i bandagerne ellers forsvinder.

Kompressionsbandagerne skal vaskes hver 2.-3. dag. De elastiske fibre vil derved igen være i stand til at trække sig sammen.

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 Videncenter for Sårheling
 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top