Sundhedsfagligt personale på Intensiv Terapi Afsnit.
Vejledningen omfatter alle voksne patienter indlagt på ITA.
Vejledningen supplerer afsnittes ernæringsvejledning: Ernæring af voksne patienter på intensiv afsnit, BBH
Zinkmangel:
Zink er nødvendigt for mange enzymatiske processer og er væsentligt for proteinsyntesen, bl.a. albumin og transferrin syntese i leveren. Normalværdien i plasma er 10-19µmol/l. Det daglige behov er ca. 100µmol.
Ved s-zink <10µmol/l kan symptomer på zinkmangel opstå, så som hårtab, skællende udslæt (acrodermatitis enteropatica), nedsat sårheling, anæmi, nedsat cellulær immunitet og akutfaseproteinsyntese.
Årsager til zinkmangel er bl.a. underernæring, infektioner og sepsis, store gastrointestinale tab, glukokortikoidbehandling, alkoholisme, levercirrose og malabsorption.
S-zink måles x1 ugentlig (mandag) hos alle patienter på ITA, desuden ved behov.
Behandling:
Zink kan substitueres enten parenteralt eller enteralt. Enteral administration foretrækkes såfremt patienten tåler dette.
Parenteralt:
Zinksulfat inj. 0,15mmol/ml.
Dosering: 0,15 mmol (1ml) daglig. Blandes op i 100ml isotonisk NaCl eller isotonisk glukose og infunderes over 6-12 timer i centralt venekateter.
Obs. 10 ml Tracel som tilsættes total parenteral ernæring indeholder 0,1 mmol zinkchlorid
Enteralt:
Zinksulfat oral opløsning 0,07mmol/ml
Dosering: 700 µmol (10ml) x 2 daglig
Tbl. SolveZink 45mg
Dosering: 45mg (1tbl) x3 daglig
Obs. 1000 ml Nutrison Energy sondeernæring indeholder 18mg zink.
Behandlingen fortsættes indtil s-zink er normaliseret eller i minimum 3 dage parenteralt og 7 dage enteralt.
Interaktioner: Nedsætter effekten af peroral/enteral behandling med tetracykliner eller quinoloner.
Zinkoverdosering: Er beskrevet ved iv-overdosering. Symptomerne er kvalme, opkastninger, icterus og oliguri. Er i vid udstrækning næsten ikke mulig ved peroral behandling
Læge: Ansvar for ordination samt revurdering af indikation for behandling.
Sygeplejerske: Ansvar for udførelse af medicinordination.
Rationel væske-, elektrolytbehandling og ernæring, 2.udgave. A.Engquist og B.Brandstrup.