Søvn og søvnproblemer hos den intensive patient, BBH

At sikre en restituerende natlig søvn med henblik på at patienten er vågen om dagen, kan kooperere til behandling og deltage aktivt i mobilisering og træning.  

Søvn er en kompliceret, kun delvist forstået fysiologisk tilstand, som er nødvendig for livets opretholdelse.

Baggrund

Intensivpatienters søvn er fragmenteret og fordelt over hele døgnet med en større del i non-REM fasen og en mindre del i REM- og SWS-fasen. Intensivpatienters dårlige søvnkvalitet kan skyldes den akutte sygdom, co-morbiditet, anvendte farmaka, det intensive behandlingsmiljø og nødvendige plejetiltag.

Virkningen af de almindeligt brugte søvnfremmende farmaka som zopiclon, er ikke tilstrækkeligt undersøgt hos intensivpatienter. Andre brugte stoffer er melatonin, dexmedetomidin og olanzapin. Viden om disses effekt på intensivpatienters søvn er begrænset. Alligevel indgår disse stoffer i afdelingens søvnvejledning.

Fremgangsmåde

Det er en tværfaglig opgave at sikre, at intensivpatienter får ro til at sove om natten. Før farmakologiske tiltag overvejes, skal non-farmakologiske tiltag iværksættes. Formålet med farmakologiske tiltag er at tilstræbe døgnrytme med natlig søvn. 

Se nedstående behandlingsoversigt for non-farmakologisk og farmakologisk behandling af søvn samt skema med præparater, virkning og dosis:

• Ved medicingennemgang til stuegang lægges en strategi for patientens nattesøvn.
• Den sygeplejeoplevede søvnkvalitet dokumenteres i SP af nattevagten.
• Den patientoplevede søvnkvalitet dokumenteres i patientstatus under CNS af dagvagten, herunder evaluering af præparat samt dosering.

1. DSIT: Sedationsstrategi - Målrettet behandling af gener forbundet med kritisk sygdom. http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2014/02/Sedationsstrategi_samlet.pdf
2. Bourne RS, Mills GH, Minelli C. (2008): “Melatonin therapy to improve nocturnal sleep in critically ill patients: encouraging results from a small randomised controlled trial.” Crit Care. 2008; 12(2): R52. Epub 2008 Apr 18.