Proportional pressure support (PPS)

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Formålet med proportional pressure support er følgende:  

  • Reducere mængden/dybden af sedation
  • Bedre patient/respirator synkroni
  • Øge patient komfort
  • Hurtigere respiratoraftrapning

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledning til SPN-PPS modus på Dräger V800 respiratoren.

Vejledningen gælder intuberede eller tracheotomerede patienter med spontan vejrtræknig

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

Baggrund:

Proportional pressure support (PPS) er en form for synkroniseret respiratorstøtte proportional til patientens eget respirationsarbejde i modsætning til pressure support ventilation (PSV), hvor der gives samme ventilationsstøtte til alle ventilationer. Respiratoren forstørrer blot pt eget arbejde og ladet patienten selv bestemme tidalvolumen og flow-hastighed. Der er ikke et mål for flow, tidalvolumen, alveolær ventilation eller luftvejstryk. Målet er at understøtte patientens eget vejrtrækningsmønster, således patientens ”work og breathing” (WOB) holdes konstant uafhængigt af patientens behov og ydelse.

Intensivpatienter, der respiratorbehandles har som helhed øget respiratorisk modstand med en faktor 4 og kun ca 50% af den normale muskelkraft 1,2. det giver derfor god fysiologisk mening netop at understøtte disse parametre.

Variation i CO2 produktion og dermed behovet for ventilation ændrer sig over døgnet, også hos intensivpatienter. Der er derfor naturligt en betydelig variation i minutvolumen.  Porportional pressure support (PPS) giver patienten denne mulighed med differentieret støtte til den enkelte ventilation.

Respiratoren beregner både modstanden og compliance for at kunne give den proportionelle støtte til den enkelte respiration.

Respiratorstøtten er delt op i 2 komponenter ”flow-støtte” og ”Volumen-støtte”. 

Flow-støtten skal overkomme den modstand, der er i respiratorslanger, konduktive luftveje, infiltrater, væske i lungerne.  Enheden for flow-assist er ”mBar/L/s”. Dvs en understøttelse/ forstærkning af patientens eget flow.

Flowstøtten kan sammenlignes med ATC (automatisk tubekompensation), men i stedet for at blive beregnet ud fra en algoritme beregnes den ved PAV i hver ventilation på baggrund af den målte modstand og kompliance i slangesystemet.

 

Volumen-støtten skal overkomme den nedsatte muskelkraft hos patienten. Jo dårligere compliance, des mere hjælp behøver patienten. Enheden er mBar/L, dvs tidalvolumen forstørres.

 

 Opstart:

  • Pt skal have spontan vejrtrækning
  • Tjek alarmindstillinger
  • Tjek Apnoeventilation er slået TIL

PEEP og fiO2 indstilles efter oxygeneringsevnen

Flow-støtte indstilles på 5-10 mBar/L/s

Volume-støtte indstilles ligeledes på 5-10 mBar/L

Forvent at respirationsfrekvensen stiger (helt op til 35/min)

 

Justeringer undervejs:

Flow-støtte

Juster op hvis pt arbejder hårdt 1-2 mBar/L/s – spørg patienten om det føles bedre med det øgede flow, se på om RF falder som udtryk for mindre anstrengt ventilation

Hvis indblæsningen vurderes at komme for hurtigt jurster ned 0,5-1 mBar/L/s til komfortabelt.

 

Volumen-støtte

Juster op eller ned (2 mBar/L) til ønsket tidalvolumen.  Så længe respirationsfrekvensen ikke ændrer sig kan TV ned til 3-4 ml/kg accepteres.

Respirationsfrekvens op mod 50/min er ikke nødvendigvis et tegn på distress men kan være et tegn på takypnø som følge af fx inflammatorisk respons. Se efter andre tegn på respiratorisk distress (Sved, øget HR, øget BT, accesorisk muskelbrug, mm.)

Evaluer på respirationsfrekvens, tidalvolumen, compliance og blodgasser og tilpas på ny.

 

Extubation:

Reducer Flow-støtte og Volume-støtte med 1 hver 2 time så længe respirationsfrekvens, TV, compliance og fysiske tegn til respiratorisk distress ikke ses.

Såfremt patienten viser tegn til distress, øg til patienten igen er komfortabel og øg tidsintervallet hvormed støtten reduceres til 12-24 timer. I tvivlstilfælde kan foretages en Occlusion Pressure P0.01 test.

 

 

Såfremt:  P0.01 = 1 -4 mBar kan pt extuberes.

               P0.01 > 6 mBar pt IKKE extubationsklar. Bliv på samme eller øg støtten.

Når Flow- og Volume-støtte < 2, PEEP < 5 mBar, fiO2 < 0,4 kan patienten forsøges extuberet.

 

Faldgrupper:

Følgende patientkategorier vil formentlig IKKE have gavn af SPN-PPS

  • Dynamisk hyperinflation
  • Svær muskelsvaghed
  • Nedsat respiratorisk drive (neurologiske patienter)
  • Bevidstløse patienter.
  • Højt respiratorisk drive (Svær metabolisk acidose eller neurologisk sygdom)

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Litteratur

  1. Purro et al. Physiologic determinats of ventilator dependence in long term mechanically ventilated patients. Am J Resp Crit Care Med 2000;161::11115-1123.
  2. Younes et al. A method for measuring passive elastance during proportional assist ventilation. Am J Respir Crit Care Med. 2001; 164: 50-60

Tilbage til top

Bilag