PEP fløjte

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At beskrive anvendelse af og indikationer for brug PEP fløjte

Tilbage til top

 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Klinisk personale

Tilbage til top

 

Definitioner

PEP: Positive expiratory pressure

Tilbage til top

 

Fremgangsmåde

Hvad er en PEP-fløjte?

En PEP-fløjte er et lille plastikstykke med et mundstykke, en ventil og en modstand. Som udgangspunkt vælges den blå (3 mm) modstand. Alternativt den grønne (3,5 mm) i fald patienten oplever, at modstanden i den blå er for stor.

PEP står for "Positive Expiratory Pressure", en teknik, hvor der etableres et overtryk på 5 - 10 cm H2O i luftvejene under ekspirationen ved at indsætte en modstand mod udåndingen.

Må under nedenstående omstændigheder iværksættes af opvågningssygeplejerske.

 

Fysiologi

Rationalet for PEP:

Overtrykket medvirker til at holde de små luftveje åbne, hvormed ventilationen bedres, og sekret nemmere løsnes.

Ventilations/perfusions-mismatch mindskes som følge af, at de små luftveje holdes åbne, og dermed forbedres iltningen (PaO2 og SAT)

Den funktionelle residualkapacitet (FRC) bedres ved at give diafragma en bedre udgangsstilling til næste inspiration.

Hjælper til en roligere og dybere respiration og virker dermed afslappende.

 

Indikation:

PEP-fløjten kan være indiceret til 

  • Forebyggelse af postoperative komplikationer
  • Sekretmobilisering hos pt. som er respiratorisk nogenlunde stabile, og som er kooperable og kan instrueres i selv at administrerere behandlingen, dvs. ifm. 
    • KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom)
    • Fibrose
    • Slim i luftveje og lunger på grund af lungebetændelse
    • Andre lungesygdomme
    • PEP synes, i forbindelse med forcerede stødteknikker og hoste, at lette opbringning af luftvejssekret især hos ptt. med KOL og bronkiektasier.

 

Relative kontraindikationer:

Pga. det øgede alveoletryk under behandling med PEP er ubehandlet pneumothorax en kontraindikation.

 

Praktisk anvendelse

  • Det tilstræbes, at patienten er siddende under behandlingen. 
  • Op til hver eller hver anden time i forbindelse med forværringer med øget sekretmængde.
  • Giv patienten PEP-fløjten i munden. Instruer i at lukke læberne omkring mundstykket. Lad patienten trække vejret igennem PEP-fløjten cirka 10 gange.
  • Indånding: Gerne igennem næsen, hvis det er muligt.
  • Udånding: Gennem mundstykket, lidt kraftigere og længere end ved normal udånding.
  • Tag PEP-fløjten ud af munden og "stød” tre-fem gange med åben mund (som når man ånder kraftigt på en rude). Lad patienten hoste eventuelt løsnet slim op.
  • Hold pause.
  • Gentag punkt 1 og 2, indtil subjektiv effekt. Hvis patienten føler sig udmattet eller svimmel, holdes pause eller ventes til senere.
  • Nogle gange løsner slimet sig med det samme, andre gange først senere.

Tilbage til top

 

 

Ansvar og organisering

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

 

Bilag