Naso-jejunalsonde


Naso-jejunalsonde

Formål

 

At sikre korrekt håndtering af Freka trelumina sonde samt øvrige lignende naso-jejunalsonder.

Målgrupper og anvendelsesområde

 

Personale på Intensiv Terapi Afsnit (ITA), Bispebjerg Hospital, som varetager plejen af patienter med naso-jejunalsonde.

Definitioner

 

Naso-jejunalsonde: En kombineret suge- og ernæringssonde. Sonden vil ofte være af mærket Freka treluminasonde som vist i figur 1.

Indikationer for anlæggelse og anvendelse

  1. Ved samtidig behov for aflastning af ventrikel og enteral ernæring. Fx efter laparotomi ved perforeret ulcus.
  2. Ved nedsat ventrikeltømning.

Naso-jejunal sonden anlægges optimalt peroperativt.

 

Fremgangsmåde

 

Sonden anlægges via endoskopi, røntgengennemlysning eller operativt. Den kan ligge i op til 4 uger ved omhyggelig sonde- og næsepleje, og skal skiftes ved okklusion. Ved længere tids brug bør PEJ sonde anlægges (PEG-sonde, men med forlænger til jejunum).

Freka Treluminasonde består af 3 lumina:

1. Ernæringsbenet, CH 9, længde 150 cm. Placeret i jejunum (se figur 1, den lilla ENFit adapter)

  • Anvendes til kontinuerlig indgift af sondeernæring på max 125 ml/t.
  • Der må ikke indgives sondeernæring som bolus, da der er risiko for, at patienten oplever dumping (hurtig stigning og derefter fald i blodsukker med dertilhørende symptomer).
  • Ernæringslumet skal skylles langsomt igennem (ikke højt tryk) med 20-30 ml. vand (sterilt- eller filtreret vand fra vandbeholderen i køkkenet) i hver vagt, uanset om der gives sondeernæring eller ej. Dette er for at forebygge tilstopning af sonden.
  • Kontrol af beliggenhed
    • Ved kontinuerlig indgift, skal beliggenheden kontrolleres i minimum hver vagt.
    • Sondens placering kontrolleres ud fra den indtastede cm. værdi i vurderingsskemaet i Sundhedsplatformen.
    • Derudover insuffleres 15-20 ml. luft, hvorunder der med stetoskop lyttes for boblende, rumlende lyd af luft over duodenum/jejunum.
    • Der kan også aspireres på sonden, men mængden af tarmsaft kan være minimal, idet sonden er placeret i jejunum.
    • Ved tvivlstilfælde afbrydes ernæringsindgiften, og sondens placering kontrolleres med røntgenkontrol. Den hvide stribe, som løber igennem sonden, sikrer at sonden kan ses på røntgen.
  • Opstart af sondeernæring
  • Valg af ernæringsprodukt: ​​​​​

Nedbrydning/spaltning af fødens proteiner begynder normalt ved, at enzymer i mavesækken nedbryder proteinets rummelige struktur ved surt miljø, og spalter proteinet til peptid-kæder/peptoner/polypeptider. I duodenum er der et basisk miljø, og her vil bugspytkirtlens enzymer og galdesalte spalte proteiner og fedt yderligere. På grund af indgift i jejunum vil der være et basisk miljø og tarmvæg/overflade og enzymernes virkning vil ernæringsfysiologisk set være anderledes end hvis ernæringen var givet i mavesækken. Ernæringsfysiologisk kan der muligvis være gavn af at vælges et ernæringspræparat, der er spaltet i peptid-kæder og spaltet fedtsyre. Fx sondeernærings serien peptamen. Det anbefales derfor at anvende Peptamen som sondeernæring i ernæringsbenet. Det bør aftales med læge, hvilken ernæring der skal gives.

    • Sondeernæringen skal altid gives kontinuerligt over ernæringspumpe.
    • Patienten skal, om muligt, ligge med hovedgærdet eleveret til minimum 30 grader under administration af sondeernæring
    • Sondeernæring opstartes Jf. den lokale vejledning Ernæring af voksne patienter på Intensiv terapiafsnit, BBH ud fra antal dage på intensiv, ernæringsvægt, sygdomsfase og risikoscreening.

 

  • Indgift af medicin i sonden
  • Der kan gives medicin i ernæringslumet. Vær opmærksom på, at medicinen skal være helt opslæmmet, da lumet er meget småt og nemt stopper til.
  • Det er problematisk at give præparaterne Ursochol og Pancreon i ernæringsbenet, idet medicinen ikke kan opslæmmes tilstrækkeligt. Derfor bør parenteral ernæring vælges til patienter med exocrin pancreasinsufficiens/manglende galdesekretion.
  • Ernæringslumet skal gennemskylles med 20-30 ml. vand (sterilt- eller filtreret vand fra vandbeholderen i køkkenet) før og efter medicinindgift.

 

​​​​

 

 

2. Ventrikelbenet, CH 16, længde 95 cm. Ligger i ventriklen og bruges til sug (se figur 1, den hvide tragt)

  • Skylles med 20 ml. vand (sterilt eller filtreret vand) x 1 dagligt. Gøres i dagvagt.
  • På den distale del af sonden findes fem store åbninger. Disse gør, at slimhinden ikke bliver beskadiget.
  • Gastrisklumen skal være åben, når der anvendes sug, og lukket når sonden ikke er til overløb eller sug.
  • Kommer der sondeernæring i suget, mens der gives sondeernæring, stoppes indgiften. Læge kontaktes mhp. videre plan for ernæring.
  • Det er en lægeordination, hvor ofte der skal suges på sonden, og om den skal være til overløb, når der ikke suges.

 

 

3. Udluftningsbenet, længde 95 cm (se figur 1, den hvide ventil)

  • Forhindrer undertryk i ventriklen og at sonden suger sig fast til ventrikelvæggen
  • Udluftningslumen må ikke lukkes eller på anden vis stoppes til.

 

Næseplastret skiftes dagligt, da der er risiko for udvikling af tryksår.

 

OBS. Anvendelse af pean af stål frarådes, da denne ødelægger sonden!

 

Dokumentation

Anvendelse og pleje af sonden dokumenteres i vurderingsskemanotat, indtil der foreligger en LDA på naso-jejunalsonder. Der kan med fordel oprettes en patientplan for et bedre overblik over anvendelse af sonden.

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

  • Brugervejledning på Freka trelumina:

IFU Trelumina.pdf

  • Brochure, Freka trelumina:

Freka_Trelumina_brochure_januar_2021_FINAL.pdf