MR scanning i generel anæstesi, elektive patienter, planlægning og logistik

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At sikre ensartet behandling og dokumentation af anæstesi til patienter, der skal have udført elektiv MR scanning i generel anæstesi eller sedation fx patienter med svær klaustrofobi eller neuromuskulære lidelser.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger, sygeplejersker og sekretærer med ansvar for bestilling af elektive MR scanninger i generel anæstesi.

Anæstesilæger, intensiv og anæstesisygeplejersker  med ansvar i forbindelse med udførelsen af MR scanninger i generel anæstesi.

Vejledningen omfatter IKKE akutte MR scanninger - (se særskilt vejledning: MR scanning af Intensiv patient, klargøring af).

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

· Stamafdeling bestiller scanningen med anæstesiassistance i SP, hvorefter radiologisk afdeling booker pt. til scanning, der kan foretages tirsdage i lige uger kl. 12.30. Som udgangspunkt skal elektive MR-scanninger med anæstestøtte senest bookes en uge i forvejen. Radiologisk afdeling kan kontaktes på telefon 35561.

· Herefter kontakter MR-ansvarlige sekretær på radiologisk afsnit ITA sekretæren på tlf 3-5277 med information om pt., herunder CPR-nummer og scanningsdato.

· Det er herefter stamafdelingens ansvar at pt. får skrevet indlæggelsesjournal samt udfyldt MR-kontrolskema - samt at orientere om MR-scanningen og om at møde fastende på MR-dagen.

· Prætilsyn udføres efter ordination i SP, og gerne en uge inden scanningsdato.

· På dagen for scanningen møder pt fastende til indlæggelse på stamafdeling, får tildelt en seng og iklædes patienttøj og ID-armbånd. Pt må ikke have metal genstande på sig, herunder finger- og øreringe samt piercings.

· Pt hentes på afdelingen i sengen liggende på et langt liftstykke - og køres til ITA med ankomst senest kl. 10.30 Stamafdelingen bestiller selv portør til ITA, og der skal være iltbombe og rubensballon på sengen.

· Det er meget vigtigt at scanningstidspunktet overholdes, da der ved forsinkelse kan være risiko for aflysning.

· Pt. gøres klar og bedøves på ITA og ledsages til MR af læge og sygeplejerske.

· Efter MR-scanning ledsages pt. tilbage til ITA, hvor patienten vækkes og ekstuberes.

· Efter endt opvågning flyttes patienten retur til stamafdeling, der udskriver patienten.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Stamafdeling er ansvarlig for booking af procedure og indlæggelsesjournal forud for anæstesitilsyn. Radiologisk afdeling er ansvarlig for koordination af forløbet.

Intensiv afdeling er ansvarlig for forløbet omkring selve proceduren, fra patienten ankommer til generel anæstesi på ITA og til flytning til stamafdeling efter endt procedure og opvågning.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag