At sikre den gravide medarbejder ikke overbelastes i sit daglige arbejde.
at forbygge arbejdsrelaterede komplikationer i forbindelse med graviditet
at arbejdsforholdene tilpasses den gravide, således den gravide kan forblive i arbejde indtil barselsorlovens start.
Der afholdes forebyggende graviditetssamtaler mellem den gravide og nærmeste leder, hvor der udarbejdes aftaler.
Biologiske risici:
Afdelingens hygiejniske regler skal overholdes.
Gravide må som udgangspunkt passe alle patienter, der ikke er i mistanke for COVID-19 eller er bekræftede COVID-19 positive, så længe de hygiejniske principper for isolationen overholdes. Der kan forsøges at skåne den gravide for patienter med høj smitterisiko, fx norovirus og influenza, hvis bemandingen tillader det.
Særligt i forhold til Covid-19:
Indtil graviditetsuge 28: Gravide indtil uge 27+6, skal ikke varetage opgaver eller funktioner, med deltagelse i pleje elelr behandling af patienter, hvor der er mistanke om COVID-19, eller er bekræftet at være COVID-19 positive. Således anbefales det ikke at have MAT-kalds funktion, UIS funktion eller have behandlingsansvar for patienter med OBS COVID 19 - eller patienter bekræftet smittet med COVID-19.
Fra graviditetsuge 28: Ud fra et forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn skal arbejdsgiver fra graviditetsuge 28 omplacere gravide medarbejdere til ikke patientnært arbejde. Er dette ikke muligt skal den gravide medarbejde fraværsmeldes.
Der skal i øvrigt udvises særlig påpasselighed ved Cytomegalovirus-infektion (CMV), Hepatitis A, Hepatitis B og Papegøjesyge. Se endvidere Arbejdstilsynets vejledning for gravides og ammendes arbejdsmiljø.
https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/g/a-1-8-gravides-og-ammendes-arbejdsmiljoe
Kemiske risici:
Lægemidler af typen cytostatika kan udgøre en fare for gravide. Arbejde med cytostatika er derfor kun forsvarligt for gravide, hvis de udfører arbejdet, så der ikke er risiko for, at de optager lægemidlerne i kroppen.
Enkelte andre lægemidler anses for at kunne udgøre en fare for gravide. Det er særligt visse antibiotika såsom tetracyklin, aminoglykosider og sulfonamider. Den gravide bør ikke passe patienter, der får Flolan inhalation og Ambizone, da dette frarådes af Promedicin.dk
Generelt skal afdelingens retningslinjer for medicinhåndtering og håndtering af desinfektionsmidler (bl.a. undgå kontakt uden handsker) overholdes. Den gravide må gerne blande antibiotika, hvis det foregår korrekt og i blandeboks afhængig af mængde.
Der henvises i øvrigt til Arbejdstilsynets vejledning for gravides og ammendes arbejdsmiljø.
https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/g/a-1-8-gravides-og-ammendes-arbejdsmiljoe
Fysiske påvirkninger
Stød, fx som følge af fald eller slag direkte mod den gravides mave, kan udgøre en fare for graviditeten, især i den sidste halvdel. Kun stød af en vis kraft udgør en risiko.
I patientforløb med risiko for vold må det konkret vurderes, hvornår der er særlige behov for at beskytte den gravide mod særligt aggressive og svært fysisk eller psykisk handicappede.
Tilstedeværelse i lokaler med røntgenapparater, skal minimeres og det skal præciseres, at der ved ophold bag beskyttelsesskærme ikke vil være stråleproblemer.
I afdelingen anbefales det at gå ud af stuen, på de stuer hvor patienterne får taget røntgenbillede og det anbefales ikke at være tilstede hos patienten ved CT scanniger eller MR scanninger.
Det er acceptabelt for gravide at foretage enkelt forflytninger på 10-12 kg under den forudsætning at:
forflytningen foregår tæt ved kroppen
forflytningen foregår i området fra midten af låret til albuehøjde
arbejdsstillingen/bevægelsen er hensigtsmæssig
afdelingens tilgængelige hjælpemidler bruges
den gravide skal fritages for tunge patientforflytninger
stående arbejde skal tilrettelægges så der er mulighed for afveksling mellem gående/stående og siddende arbejde.
gravide bør helt undgå træk og skub af vogne og lignende (madvogne og tøjvogne)
undgå at bære tunge ting. Det anses ikke for skadeligt for fosteret at der løftes byrder mindre end 5 kg
Arbejde om natten
Gravide ansatte med mere end 1 nattevagt om ugen har en øget risiko for ufrivillig abort. Gravide med
mere end 3 nattevagter i træk har desuden en øget risiko for forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning.
Som arbejdsplads sikrer vi os at den gravides natarbejde planlægges og tilrettelægges, så det ikke udgør en
risiko, for den gravides sikkerhed eller sundhed. Det indebærer mulig for ændret arbejdstid, fx i form af kortere vagter, begrænsning
af natarbejde eller fritagelse fra natarbejde.
12 timers weekendvagter
Det anbefales ikke gravide at arbejde mere end 8 timer i træk. Det vil derfor være muligt at skifte fra 12 timers vagt hver 3. weekend til 8 timers vagt hver 2. weekend.
Samtaler i graviditeten
Den vagtplanlægningsansvarlige (nærmeste leder) skal ved graviditetens kendskab tage en individuel samtale med medarbejderen om graviditeten, vagtbyrder og planlægning. Samtalerne holdes løbende igennem graviditeten, se skema nedenfor.
###TABEL_1###
VIP: Arbejdsbetingede infektioner under graviditet
http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=X03328F4B0FD55374C1257A1C00378024&dbpath=/VIP/Redaktoer/1301.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g
Arbejdstilsynets vejledning for gravides og ammendes arbejdsmiljø.
https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/g/a-1-8-gravides-og-ammendes-arbejdsmiljoe