At beskrive rammerne for at ergoterapeuter, der har gennemgået det strukturerede oplæringsforløb (se bilag) kan udføre FEES selvstændigt under lægeligt ansvar som uddelegeret opgave.
Indikation for FEES stilles af behandlingsansvarlige læge eller den trænede ergoterapeut i samråd med behandlingsansvarlige læge hvis:
- patienten efter en klinisk undersøgelse fortsat er diagnostisk uafklaret
- der er mistanke om silent aspiration (ved feberepisoder, rallende vejrtrækning, gentagne pneumonier) (1)
Systematisk klinisk undersøgelse
Patienter med øvre dysfagi bør forud for FEES fået foretaget systematisk klinisk undersøgelse ved den patientansvarlige ergoterapeut, tilpasset patientens funktionsevne. Ved aktiv medvirken, som er forudsætning for FEES, anbefales måltidsobservation, kranienerveundersøgelse, undersøgelse af sensomotorik af orofaryngeale strukturer, synkeforsøg med væske og kost af forskellige konsistenser (1).
Eksklusionskriterier for FEES
Dokumentation
Ergoterapeuten der har udført FEES dokumenterer dette i Sundhedsplatformen som PROCEDURE for at kunne synliggøre undersøgelsen ved søgning. Der anvendes til formålet opbygget standardsfrase.
Skærmbilleder fra FEES videoen, hvor bolus penetration eller aspiration kan ses, indsættes i journalnotatet.
Tolkning
Analyse og tolkning af den udførte FEES undersøgelse udføres af ergoterapeuten og konklusionen skrives inde i journalnotatet.
Anbefalinger vedrørende indtagelse gives efter samråd med den behandlingsansvarlige læge udfra en samlet vurdering af fordele og risici.
Ved brug for hjælp til FEES tolkning, kan der bookes administrativ kontroltid med patientens cpr.nr. på ØNH læge ###NAVN### torsdagsliste på Foniatrisk afsnit, Neurologisk afdeling, BBH.