Læger og sygeplejersker på intensiv med ansvar for diagnostik, observation og behandling af voksne patienter
Atrieflimmer er den hyppigst forekommende arrytmi på intensiv og forekommer ofte hos patienter indlagt med sepsis1,2. Det opstår som følge af endogent excessivt adrenergt stress-respons på kritisk sygdom blandet med exogen katekolaminindgift og er associeret med dårligt outcome3,4
Atrieflimmer med hurtig ventrikelfrekvens hæmmer slagvolumen grundet manglende koordination mellem atrier og ventrikler og nedsat ventrikulær fyldningstid med risiko for cirkulatorisk forværring. Myokardiets iltkrav stiger med risiko for udvikling af iskæmi og takykardi-induceret kardiomyopati, der medvirket til yderligere destabilisering af den kritisk syge patient.
Frekvensreducerende behandling ved atrieflimmer med hurtig ventrikelfrekvens kan potentielt øge hjertets minutvolumen og på sigt forebygge udviklingen af hjerteinsufficiens.
Beta-1 receptorblokerende midler virker ved at binde til de adrenerge beta-1 receptorerne i hjertet og blokere den sympatiske virkning af katekolaminer, som er hovedårsagen til de suprafysiologiske og potentielt skadelige takyarrytmier, man ser hos mange sepsispatienter.
Betablokkere reducerer både hjertefrekvens og kontraktilitet, hvilket som udgangspunkt medfører et fald i hjertets minutvolumen. Idet den diastoliske fyldning og slagvolumen kan optimeres ved at sænke frekvensen hos den takykarde patient, kan den samlede effekt på minutvolumen dog være positiv5–7
Anvendelsesområde.
Voksne patienter indlagt på ITA med sepsis og atrieflimmer med hurtig ventrikulær respons trods adækvat væskeresucitation og korrektion af andre reversible udløsende faktorer (metabolsk acidose, inotropiudløst arrytmi, anæmi, hypoxi, elektrolytforstyrrelser, uro, agitation og smerter).
Udtalt hypertension og/eller takycardi, hvor der ønskes beta-blokker-behandling med kort halveringstid.
Der skal inden opstart af behandling foreligge et 12-aflednings EKG og en ekkokardiografi for udelukkelse af AV-blok og/eller svær hjerteinsufficiens (se kontraindikationer).
Kontraindikationer:
Sinusbradykardi
AV-blok af 2. eller 3. grad
Kardiogent shock
Svær hjerteinsufficiens (LVEF < 30%)
Ubehandlet fæokromocytom
Pulmonal hypertension
Akut astmaanfald
Allergi overfor indholdsstoffet esmolol
Forsigtighed ved:
Metabolisk acidose
Astma, KOL
Claudicatio
Diabetes
Prinzmetals angina (angina forårsaget af spasmer af koronarkarrene)
Raynauds syndrom
Farmakokinetik:
Metaboliseres i erytrocytter til inaktive metabolitter
< 2% udskilles uomdannet renalt
T½: ca. 9 min
Patienter med nyreinsufficiens:
Forsigtighed, når Brevibloc indgives ved infusion, idet syremetabolitten i Brevibloc udskilles uændret gennem nyrerne. Udskillelse af syremetabolitten er væsentligt reduceret hos patienter med nyresygdom i sidste stadie, med halveringstiden for elimination forøget til ca. ti gange det normale, og plasmaniveauerne er væsentligt forhøjede.
Patienter med leverinsufficiens:
Ingen særlige forsigtighedsregler, idet esterase i de røde blodlegemer har en vigtig rolle i metabolismen af Brevibloc.
Ældre:
Skal behandles med forsigtighed, startende med en lavere dosis.
Der er ikke udført særlige undersøgelser hos ældre. Analyse af data fra 252 patienter over 65 år har imidlertid indikeret, at der ikke opstod variationer i farmakodynamisk virkning sammenlignet med data fra patienter under 65 år.
Bivirkninger:
>10%: hypotension, øget svedtendens
Iøvrigt som andre beta-blokkere.
Håndtering:
Infusionsvæsken leveres i 10 ml hætteglas, 10 mg/ml, er klar til brug og skal ikke blandes, benyttes kun intravenøst
Er forenelig med isotonisk NaCl og isotonisk glucose
Dosering:
Gives ikke som bolus
Vedligeholdelses-infusion: 0,0125-0,3 mg/kg/min, se tabel 1. Start dosis er markeret med gul
###TABEL_1###
BEMÆRK: Vedligeholdelsesdoser på over 200 mikrogram/kg/minut har ikke vist sig at have væsentligt forøgede fordele, og sikkerheden ved doser på over 300 mikrogram/kg/minut er ikke blevet undersøgt.
Titrering
Start på 50 µg/kg/min og øg med 50 µg/kg/min hver 10. minut indtil den ønskede terapeutiske virkning. Det nødvendige infusionsvolumen ved forskellig patientvægt er angivet i tabel 1.
Hvis en bivirkning opstår, bør Brevibloc-dosis reduceres eller behandlingen seponeres. Farmakologiske bivirkninger bør forsvinde inden for 30 minutter.
Det anbefales at afslutte infusionen gradvist på grund af risikoen for ”rebound” takykardi og ”rebound” hypertension. Som med alle betablokkere skal der udvises forsigtighed ved pludselig afbrydelse af Brevibloc-infusioner hos patienter med koronararteriesygdom (CAD), da reaktioner ved seponering ikke kan udelukkes.
Afsnitsledelse er ansvarlig for at personale på intensiv har kendskab til vejledning