Rengøring og vedligeholdelse
Ved synlig forurening
- Aftørres respiratorens faste dele, touch-skærm, gasslanger, netledninger og lignende med de gule wetwipe samt eftertørring med klorklud ved isolation (hvor klor er anbefalet) (1)
- Står der vand i bakteriefilteret, skal dette skiftes oftere end x 1 dagligt. Kan være aktuelt, når der anvendes aktiv fugtning og ved hyppige inhalationer
Dagligt
- Aftørres respiratorens faste dele, gasslanger, netledninger og lignende med de gule wetwipe samt eftertørring med klorklud ved isolation (hvor klor er anbefalet)
- Bakteriefilter og svirvel skiftes
En gang ugentlig
- Slangesæt inkl. fugterkammer skiftes
- Eksspiratorisk del, bestående af eksspirationsventil, membran, muffe og vandfælde, skilles i de 4 dele og vaskes i vaskemaskine og tørres i tørreskab.
- Flowsensor skal ligges i 70 % sprit i 1 time og herefter lufttørre i minimum 24 timer. Skiftes også ved behov (fx. hvis de ekspiratoriske tidaler er større end de inspiratoriske).
Mellem hver patient
Rengøring foretages umiddelbart efter brug
- Alt engangsmateriale som respiratorslanger og fugterkammer kasseres
- Eksspiratorisk del, bestående af eksspirationsventil, membran, muffe og vandfælde er flergangsbrug. Den eksspiratoriske del skilles i de 4 dele og vaskes i industrivaskemaskine og tørres i tørreskab.
- Flowsensor er flergangsbrug og skal ligge i 70 % sprit i 1 time og herefter lufttørre i minumun 24 timer.
- Respiratorens faste dele, touch-skærm, gasslanger, netledninger og lignende aftørres med de gule wetwipe samt overtørres med klorklud efter isolation (hvor klor er anbefalet)
- Inspirationsdelen bør vaskes efter isolationspatienter
Hver 6. samt 12. måned
- Støvfilter skal skiftes hver 6. måned, hvilket social- og sundhedsassistenterne varetager.
- Flowsensor har en levetid på 6. måneder ved kontinuerligt brug
- Silicone-membranen på eksspirationsdelen har en levetid på ca. 12 måneder - vil give lækage, hvis membranen er blevet for stiv.
Klargøring af respirator
- Alt engangs- og flergangsudstyr samt testlunge findes i respirationsskabet nr. 16 i depot B (afsnit 1) samt i respiratorskabet på gangen udenfor afsnit 2.
- Der udføres systemtjek: apparat- og slangetjek.
- Der bør også udføres et tjek af gasforsyningssensorer, hvilket tager ca. 3 minutter, men dette kan undlades, hvis der er travlt. Tjek af gasforsyningssensorer skal udføres hver 3. måned, og det er derfor ikke muligt at undlade tjekket, når tiden er.
- De eksspiratoriske dele samles og sættes i respiratoren ved at den blå drejeknap drejes til højre, så den eksspiratorisk del 'klikker' på plads.
- Flowsensor sættes i udtaget på respiratoren og skubbes til højre ind i den eksspiratorisk del.
- Respiratorslanger, fugterkammer, bakteriefilter og testlunge kobles til respiratoren (gem den blå prop)
- Hvis respiratoren er slukket, trykkes på ON/OFF knappen på forsiden af betjeningsskærmen, Ny Voksen vælges (touchskærm) og bekræft på drejeknappen, når denne lyser gul.
- Siden Start/standby vises. Der skal ikke indstilles højde eller vægt.
- Vælg fanebladet: Systemtjek og herefter Apparattjek og tryk START (bekræft på drejeknappen). Følg instrukserne på skærmen. Hvis der undervejs er en fejl (fremkommer en rød prik), kan der blot trykkes "gentag", og der køres kun test på fejlen.
- Til sidst svares der "ja" til at fortsætte kontrol af slangesysystemet. Følg instrukserne på skærmen. Er begge tjek godkendt, kan respiratoren benyttes.
- Tryk på faneblad: Start/standby. Efterlad respiratoren med en stor klar plastpose, hvis den ikke skal benyttes med det samme.
- Respiratoren starter op i standard indstillingen VC-MMV.
Vores respiratorer benytter slangesystem/fugter: 'Andet' samt Aktiv fugter ekssp. opv.
Tabel der viser løsningsforslag til fejl under apparaturtjekket:
###TABEL_1###
Serviceeftersyn
Dräger Evita Infinity V500 får eftersyn 1 gang årligt. Dräger står for eftersynet de første to år, og herefter overgår det til medicoteknisk afdeling.
Batteri
Batteriet har en kapacitet på 30 min og har en levetid på ca. 2 år. Pga. den korte batterikapacitet, må Dräger Evita Infinity V500 ikke bruges til transport.
Tilbage til top