Delirium hos patienter på Intensiv Afsnit, BBH

1) Beskrivelse af delirium:

• Definition
• Sup-typer
• Symptomer 
• Risiko faktorer
• Korrigerbare risikofaktorer

2) Beskrivelse af Ansvar og organisering

3) Link til øvrige VIP vejledning for patienter med Delirium på ITA, BBH:

• Diagnostiske redskaber: CAM-ICU, RASS, CPOT
• Non-farmakologisk behandling og forebyggelse
• Farmakologisk behandling

Tilbage til top

Læger og sygeplejersker på intensiv afsnit ITA med ansvar for observation, diagnostik og behandling af patienter med delirium.

Tilbage til top

Definitioner og baggrund

Delirium er et komplekst neuropsykiatrisk syndrom (organsvigt) med akut opstået dysfunktion af hjernen, præget af fluktuerende ændringer i den mentale status i form af ændret bevidsthedsniveau, svækket opmærksomhed, kognitive forstyrrelser og nedsat opfattelsesevne. Intensivdelirium er delirium opstået under indlæggelsen på intensiv afdeling.

 

Synonymer: Mange forskellige udtryk har været anvendt til at beskrive tilstanden delirium, bl.a. psykose, organisk psykosyndrom, encephalopathi, postoperativ psykose og acute brain failure.

 

Bevidsthedspåvirkninger:

• Nedsat klarhed
• Nedsat opmærksomhed på omgivelserne
• Nedsat evne til at koncentrere sig
• Problemer med at opretholde eller skifte opmærksomhed
• En ændring i kognitionen f.eks. ved
• Hukommelsesbesvær
• Desorientering
• Sproglige forstyrrelser (uklar tale, taler et andet sprog end normalt)
• Udvikling af ændret opfattelsesevne som ikke skyldes en allerede eksisterende demens, erkendt eller under udvikling

 

Forstyrrelsen udvikles over en kort tidsperiode (som regel timer til dage, nogle gange over minutter).

Forstyrrelsen har en tendens til at variere i løbet af døgnet (f.eks. mellem subtyper af delirium eller mellem at have delirium og være relevant)

 

Sub-typer

Delirium kan underinddeles i subtyper med udgangspunkt i den psykomotoriske adfærd:

  1) Hypoaktivt delirium 

• karakteriseret ved nedsat mental og fysisk aktivitet, apati og indesluttethed

  2) Hyperaktivt delirium 

• præget af agitation, rastløshed, motorisk uro og emotionel labilitet  

   3) Blandet delirium, 

• med træk af begge ovenstående tilstande.

Hos intensive patienter er hyperaktivt delirium den form, der ses sjældnest (under 5 %), mens de to andre typer forekommer stort set lige hyppigt. 

Den hypoaktive subtype er mere almindeligt forekommende hos ældre, sammenlignet med yngre patienter. Blandt ikke-intensive patienter er den hyperaktive form forbundet med den bedste prognose, men dette forhold er ikke grundigt belyst hos intensive patienter.

 

Symptomer

primære symptomer ved delirium:

  1) Bevidsthedspåvirkning

• med nedsat evne til at fokusere, fastholde eller skifte fokus, hvilket kan resultere i, at patienten let lader sig distrahere.

  2) Kognitive forstyrrelser:

• nedsat hukommelse, primært korttidshukommelse med relativt velbevaret langtidshukommelse
• desorientering i tid og sted, men sjældent i egne data
• tale- og sprogforstyrrelser i form af dysarthri, dysgraphi og undertiden egentlig afasi.

  3) Ændringer i opfattelsesevnen

• eksempelvis illusioner og hallucinationer, der oftest vil være synshallucinationer, men kan også dreje sig om høre-, smags-, lugte- og berøringshallucinationer. Kan føre til vrangforestillinger og eventuelt deraf følgende ændringer i adfærd.

 

Sekundære symptomer ved delirium:

  1) Søvnforstyrrelser f. eks.:

• søvnløshed, afbrudt søvn, drømme, mareridt, og ændring af døgnrytme.

  2) Ændret psykomotorisk aktivitet, jf. subtyper nedenfor.

  3) Følelsesmæssige symptomer

• i form af angst, frygt, depression, irritabilitet, vrede, eufori, apati og emotionel labilitet.

 

Specifikke risikofaktorer

  1) Medicin, bl.a.

• Antikolinerg medicin (f.eks. Atropin, scopodermplaster)
• Benzodiazepiner
• Opioider
• Propofol
• Antidopaminerg medicin (f.eks. Primperan)
• Steroider

  2) Abstinenser 

• medicin, alkohol, tobak mm.

  3) Sanse påvirkning

• Smerter
• Urinretention
• obstipation 

  4) Handicap

• Høre- eller synsnedsættelse

  5) Sygdom

• Infektion
• Sepsis 
• Cerebral hypoxi
• Leverinsufficiens
• Elektrolytforstyrrelser
• Hjertesvigt
• Hypertermi
• Hypercortisolisme
• Tyroideaforstyrrelser
• Blodsukkerforstyrrelser

 6) Faktorer associeret til omgivelserne:

• Uro, alarmer, støj
• Manglende adgang til dagslys
• Manglende mulighed for søvn
• Søvnmangel
• Lang indlæggelsestid

Tilbage til top

Sygeplejersken udfører CAM-ICU morgen, middag og aften. Ved CAM-ICU positive patienter har sygeplejersken ansvaret for at starte og tilrettelægge de non-farmakologiske tiltag.

Da delirium er multi-faktoriel kan man med fordel lave en tværfaglig gennemgang og plan. Læge og sygeplejerske har ved stuegang sammen ansvaret for, at vurdere de korrigerbare faktorer, gennemgå patientens aktuelle medicin, samt revurdere sedationsmål. 

Lægen ordinerer evt. medicinsk behandling af agitation forbundet med delirium (link til ”Delirium - Farmakologisk behandling af dilerøs agitation på Intensiv Afsnit, BBH”)

Tilbage til top

Behandling af specielle tilfælde af delirium:

Abstinenser (se lokal VIP instruks "Abstinensbehandling for patienter på ZIT", link)

• Alkohol: Benzodiazepin (Klopoxid®, Risolid®) eller Phenobarbital (Fenemal®).
• Opioid: Clonidin, (morfin ved metadon udtrapning) 
• Benzodiazepin: Opstart eller øgning i benzodiazepin uden Serenase® og langsom udtrapning planlægges.
• Nikotin (kan medføre delirium), bør ikke behandles med nikotinsubstitution. Kan evt. behandles med tabl. Catapressan 100 µg x 2 titreret op til max 400 µg/dag.

Links til øvrige delirium vejledninger

Tilbage til top