Tilbagelægning af enterostomi

 

Tilbagelægning af enterostomi

 

  1. Formål

 

Sikre at tilbagelægning af stomi foregår efter et bestemt forløb for derved at optimere kvalitet.

 

2.      Evidensgrad

 

Ingen, intern retningslinie

 

  1. Definitioner

 

Tilbagelægning af enterostomi defineres som omfattende: lukning af kolostomi, lukning af ileo/jejunostomi og anden rekonstruktion af tarmkontinuitet

 

4.      Omfang/afgrænsning

 

Aflastende ileostomi og aflastende transversostomi foretaget i forbindelse med primære operation, typisk lav rektum kirurgi er ikke omfattet af denne retningslinie. Lukning af aflastende ileostomi og aflastende transversostomi besluttes af patientens personlige læge.

 

Alle andre kategorier er omfattet af retningslinien.

 

  1. Fremgangsmåde

 

Alle stomiopererede følges ambulant i Stomiambulatoriet. Stomiambulatoriet har foruden stomisygeplejerske konsultationer også tværfaglige konsultationer med patient, stomisygeplejerske og overlæge. Drøftelse af tilbagelægning af stomi foretages i dette tværfaglige regi og ikke ved de konsultationer patienten måtte have i afdelingens ambulatorium. Patientens personlige læge kan, såfremt hun/han måtte ønske det, deltage i disse tværfaglige konsultationer. Beslutning om tilbagelægning eller permanent stomi beskrives i journalen og det er det tværfaglige team der sørger for / ordinerer eventuelle præoperative undersøgelser forud for tilbagelægning. Ligeledes varetages opdatering af stamjournal samt skrivning af operationsoplæg. Inden operationsoplæg og operationsdato fastsættes orienteres patientens personlige læge med henblik på at træffe aftale om operatør og operationsdato.