Terminal smertebehandling af patienter med inoperabelt tarmgangræn

 

TERMINAL SMERTEBEHANDLING AF PATIENTER MED INOPERABELT TARMGANGRÆN

 

 

Patientkategori

Patienter, hvor der ved laparotomi findes så udbredt tarmgangræn, at eksstirpation vil medføre så lille tarmrest, at patienten ikke overlever.

 

 

Postoperativt regime

Patienten skal have samme postoperative smertebehandling som andre operationspatienter, herunder postoperativ smertebehandling.

 

 

Postoperativ information

Hvis patienterne i en periode er vågne, klare og habile, skal de informeres om deres tilstand og dens palliative behandling. De pårørende skal også informeres, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der taler imod information af de pårørende.

 

 

Smertebehandling

Der gives almindelig postoperativ smertebehandling i henhold til gældende retningslinie (se retningslinie nr. C01). Såfremt patienten ikke er smertefri på denne behandling, gives refrakte intravenøse morfindoser á 10-20 mg, afhængig af effekten.

 

Såfremt dette ikke giver smertefrihed, eller når refrakte doser er givet ½-1 døgn, kan patienten tilbydes kontinuerlig intravenøs morfininfusion (morfindrop). Døgndosis morfin beregnes på grundlag af erfaringerne med de refrakte doser (se retningslinie nr. D02). Ved utilstrækkelig effekt suppleres med morfin 20 mg intravenøst pro necessitate uden maksimum.

 

Kan smerterne ikke holdes væk med refrakte doser det første ½-1 døgn, kan det blive nødvendigt at påbegynde morfindrop, før der er erfaring med en passende dosis. Der gives i så fald som begyndelsesbasis 200 mg morfin pr. liter glukose og dråbetal på 12-14 pr. minut.

 

Ved ikke smertebetinget uro og angst kan morfininfusionen tilstættes diazepam 40-60 mg pr. liter glukose.

 

Hos patienter med kontinuerlig morfininfusion skal der lægges urinblærekateter.