Formål
- At sygeplejersker i Kirurgisk Modtageafsnit K kan varetage sygepleje og behandling af patient med diagnosen obstipation
- At ensrette behandling af obstipation
- At sikre udskrivelse til hjemmet indenfor 24 timer
- At sikre opfølgning af behandling ved sygeplejerske i primær sektor (hjemmesygeplejerske/sygeplejerske på plejehjem)
- At forebygge genindlæggelse ved vejledning og information af patient og sygeplejerske i primær sektor
Tilbage til top
Målgrupper og anvendelsesområde
- Sygeplejersker i Kirurgisk Modtageafsnit K
- Gældende for patienter i Kirurgisk Modtageafsnit K
- Gældende for samarbejde med primær sektor
Tilbage til top
Definitioner
Obstipation er en tilstand med følgende symptomer:
- Patienten har ikke haft defæcation inden for de seneste 48 timer
- Fæces er sparsom, hård og knoldet
- Patient kan have en følelse af inkomplet tømning; det kan være nødvendigt med kraftig brug af bugpresse eller digital udgravning
- Er ofte ledsaget af smerter
- Undertiden er der kvalme/opkastning og appetitløshed
Tilbage til top
Fremgangsmåde
- Mellemvagt stiller diagnosen obstipation på baggrund af afføringsanamnese, klinisk vurdering og i tvivlstilfælde ved røntgenoversigt over abdomen.
- Ved tegn på dehydratio ordineres 1000 ml væske iv
- Sygeplejerske planlægger og udfører herefter selvstændigt sygepleje og behandling efter gældende retningslinjer
- Er ampullen ikke udtamponeret af fæces, gives patienten 240 ml Klyx® på rektalsonde samt tbl. Magnesia® 1g. Patienter, der ikke kan tage tabletter, gives mixt. Magnesia® 20 ml. Alternativt gives Movicol® 8 breve/døgn (125 ml vand pr. brev. Ved nedsat hjertepumpefunktion gives max. 2 breve/time.
Patienten lejres på venstre side. Sygeplejerske giver Klyx® langsomt over minimum 5 min. og lader Klyx® løbe frem og tilbage mellem tarm og beholder. Til sidst efterlades indholdet i tarmen. Patienten bliver liggende på venstre side i ca. 5 min. og kan derefter skifte til rygleje.
Til patienter, der ikke kan holde på Klyx®, anvendes rektalkateter med ballon.
Til patienter med kolostomi anvendes en konus og et skylleærme. Patienten lejres på ryggen, og Klyx® gives. Konus holdes derefter på plads i ca. 5 min. Patienten forbliver liggende på ryggen. Kan patienten sidde på toilet, gives Klyx® her.
Patienter, der er i behandling med peristaltikfremmende laksantia, pauserer med dette. Patienten genoptager behandingen, så snart der har været afføring.
Påbegyndes behandling sent på aftenen, gives Klyx® komb. (Olieklyx) samt tbl. Magnesia® 1g / mixt. Magnesia® 20 ml; alternativt 4 breve Movicol®. Olieklyx gives langsomt over 5-10 min.
Hvis der ikke er effekt af Olieklyx næste morgen, gives Klyx® 240 ml.
Er ampullen udtamponeret af fæces, gives Glyoktyl® samt tbl. Magnesia® 1g / mixt. Magnesia® 20 ml; alternativt 4 breve Movicol® - det kan evt. blive nødvendigt med digital udgravning. Efterfølgende gives Klyx® 240 ml på rektalsonde som ovenfor beskrevet.
Alle patienter må få fuldkost.
- Når der har været effekt af behandlingen, eller hvis patienten er upåvirket af obstipation trods manglende afføring, udskriver lægen patienten. Sygeplejersken gennemgår og udleverer relevante pjecer ("Forebyggelse og behandling af forstoppelse", "Indlagt med forstoppelse, hvad skal der så ske" og "Din klient har været indlagt med akut obstipation"). Desuden medgives: Klyx®, rektalsonde, blåt sengeunderlag, ble og tbl. Magnesia® 8 stk; alternativt Movicol® 8 breve. Stomipatienter medgives: Klyx®, konus, klemmer, klips og tbl. Magnesia® 8 stk; alternativt Movicol® 8 breve.
Patienter, der ikke kræver yderligere behandling, udskrives med pjecen "Forebyggelse og behandling af forstoppelse". Pjecen gennemgås med patienten før udskrivning.
- Sygeplejerske kontakter sygeplejerske i primær sektor, hvis det vurderes, at der er behov for hjælp til opfølgning på behandlingen. Sygeplejerske i primær sektor skal tilse patienten samme eller næstfølgende dag.
- Patienter, der har morfinkrævende smerter pga. obstipation, kvalme eller opkastning forbliver indlagt på Kirurgisk Modtageafsnit K, og behandlingen fortsættes:
Sygeplejerske gentager efter 1-2 timer Klyx® 240 ml på rektalsonde. Ved manglende effekt af Klyx® efter yderligere 2 timer, gives Klyx® komb. (Olieklyx) på rektalsonde. Magnesia® gives fast x 2 i døgnet (1 g x 2); alternativt Movicol® 8 breve pr. døgn. Ved nedsat hjertepumpefunktion gives max 2 breve pr. time.
Hvis der fortsat ikke er effekt efter yderligere 8-12 timer, starter sygeplejerske forfra med laksantiabehandling.
Sygeplejersken konfererer dagligt med læge.
OBS: Kontraindikation ved nedsat nyrefunktion med S-creatinin >200 mol/l pga. risiko for magnesiumforgiftning.
Der er interaktion med flere lægemidler fx. Antabus®, jern, Digoxin®, ciprofloxacin og tetracyclin. For at undgå interaktion bør indtag af Magnesia® og andre lægemidler forskydes med 1½ time.
Tilbage til top
Ansvar og organisering
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
VIP baseret på erhvervet erfaring hos sygeplejersker i Kirurgisk Modtageafsnit K
Tilbage til top
Bilag
Tilbage til top