Vejledning i hårfjernelse
At sikre præoperativ hårfjernelse foregår korrekt med henblik på at
Præoperativ hårfjernelse: Fjernelse af hår ved hjælp af el-klipper med engangshoved
Retningslinien er gældende for hårfjernelse, såfremt kirurgen ønsker dette, hvor incisionen skal anlægges, samt ved placering af neutralplade til el-kirurgi og af hensyn til fastgørelse af operationsafdækning og/eller en eventuel forbinding
Hårfjernelse i operationsfeltet foregår primært på sengeafsnittene - se Perioperativ infektionsprofylakse - forberedelse af patient og hygiejniske forholdsregler for personale.
Se udleverede plancher vedr. område for hårfjernelse i forbindelse med de respektive operationer.
Plancherne findes på P-drevet i K-mappen under Hårfjernelse.
Præoperativ hårfjernelse foregår ved hjælp af el-klipper - der må ikke benyttes skraber.
Hårfjernelse skal foregå indenfor 24 timer før operationen og før det præoperative bad.
Brug af el-klipper:
Klipperen skal holdes med plastdelen parallelt mod huden og køres forsigtigt - gerne mod hårvæksten – klippeskæret må ikke holdes ”oprejst”.
Det er ikke nødvendigt at klippe håret i hudniveau, men kun ned til 1-2mm’s længde, da dette mindsker risikoen for at lædere huden.
Løs, rynket hud holdes udstrakt, da der nemt sker hudlæsioner i de små rynker i huden - f.eks. i lysken.
Hvis scrotum skal være fri og lægen kræver hårene fjernet, bruges klipperen således, at kun plastfladen rører ved huden.
Man skal være omhyggelig med at fjerne løse hår efter klipningen, da løse hår i operationsfeltet øger infektionsrisikoen.
Ønsker patienten selv at fjerne hår, og det skønnes forsvarligt, skal dennne have grundig vejledning i dette og forevist planche over, hvilket område, der skal fjernes hår fra. Det kontrolleres efterfølgende, at patienten har været omhyggelig med hårfjernelsen.
Klippehovedet kasseres efter brug. Hårklipperen rengøres efter anvisning fra producenten.
Perioperativ infektionsprofylakse - forberedelse af patient og hygiejniske forholdsregler for personale.