Postoperativ urinretention i abdominalcenter K

 

• At patienten opnår spontan vandladning, uden unødig SIK efter fjernelse af KAD efter operation 
• At forebygge følger af overstrækning af blæren ved postoperativ urinretention, ved at forebygge, diagnosticere, monitorere og behandle postoperativ urinretention
• At forebygge senfølger af SIK

Tilbage til top

Plejepersonale og læger i Abdominalcenter K. For selvstændigt at kunne varetage ultralydsscanning af urinblæren, SIK og anlæggelse af kateter á demeure, skal plejepersonalet oplæres efter afdelingens kompetenceudviklingsprogram.

Vejledningen gælder ikke for patienter med kendt lille blære eller blære patologi, vægt < 50 kg eller højde < 160 cm. I disse tilfælde er observations hyppighed og handling en lægefaglig vurdering.

Tilbage til top

Urinretention: Svigt i blæretømning enten på grund af svigtende funktion af blæremuskel, eller for stor modstand i urinrøret.

Postoperativ urinretention (POUR): Manglende evne hos operationspatienter til spontan vandladning. Dette kan være ledsaget af smertefuld vandladningstrang og/eller andre gener pga fyldt blære.

Steril intermitterende engangskateterisation (SIK): Steril procedure hvor sygeplejersken med engangskateter tømmer patientens blære for urin flere gange i løbet af døgnet.

Blærescanning: En procedure, hvor sygeplejersken med håndholdt ultralydsscanner over patientens symfyse, måler urinvolumen i blæren.

Symptomer på urinretention: Urinretention kan opleves symptomsfrit eller kan vise sig som et autonomt respons ved smerter over symfysen, uforklarlig bradykardi, hypotension, angst, ubehag, uro eller delir, hvor patienten samtidig ikke kan lade vandet.

Tilbage til top

Patienterne skal kun have kateter á demeure, når der er medicinsk indikation:

• Ved timediuresemåling og ved behov for tæt observation af diureser
• Ved rectum resection og rectum ekstirpation. Se Rektumkirurgisk patientforløb
• Giganthernie med epidural
• AHA forløb
• Når patienten i forvejen er permanent kateterbruger

 

For at opnå spontan vandladning skal sygeplejersken med jævne mellemrum opfordre patienten til at lade vandet på toilettet eller bækkenstol, og give ro og tid dertil.

Patienten kan instrueres i "triple voiding", hvor vandladning gentages tre gange, og patienten rejser sig op mellem vandladningerne. Dette kan hjælpe til mere komplet tømning af blæren og muligvis nedsætte risiko for infektion. Alle patienter er i risiko for at udvikle postoperativ urinretention. Spontan vandladning er altid at foretrække fremfor SIK.

 

Korttidskirurgiske operationer samt mindre indgreb

Patienter der er velbefindende kan udskrives uden at have haft vandladning, dog først efter at have modtaget grundig information, om hvor de kan henvende sig ved symptomer på urinretention. Undtaget herfra er patienter som tidligere har haft vandladningsproblemer, som skal forblive indlagt til de selv kan lade vandet. Plejepersonalet blærescanner disse patienter ved ankomst i afsnittet efter operation og dokumenterer i vurderingsskema i SP. Herefter følges algoritme for blærescanning og SIK.  

 

Større operationer

Ved operationer >3 timer får patienten anlagt KAD på KOA/operationsgangen. Som udgangspunkt fjernes KAD der er anlagt på operationsgangen ved operationens afslutning, med undtagelse af ovenstående operationsforløb.

På POA scannes og observeres patienten efter POUR algoritme gældende for personale i anæstesi-, operations- og opvågningsafsnit.

Har patienten ikke KAD ved returnering til sengeafsnit, er patienten blærescannet på POA indenfor 30 minutter inden overflytning til sengeafsnit. Urinmængde ved blærescanning vil fremgå af SP og meldes også telefonisk til sengeafsnittet, når patienten meldes retur. Ved ankomst til sengeafsnittet efter operation skal sygeplejersken scanne patientens blære for urinvolumen indenfor 30 minutter efter ankomst. Tidspunkt for blærescanning og urinvolumen noteres i vurderingsskema ”Indgift/udskillelse” i SP. Herefter følges algoritme for blærescanning og SIK. (Se bilag 1)

Har patienten KAD ved returnering til sengeafsnit, følges sygepleje- og behandlingsprogrammet for det relevante forløb, medmindre KAD er ordineret i journalen eller patienten opfylder en af ovenstående medicinske indikationer. Epidural smertebehandling er i sig selv ikke indikation for KAD. Efter KAD er seponeret, dokumenteres dette i tilhørende LDA. Herefter følges algoritme for blærescanning og SIK, og der dokumenteres i vurderingsskema ”indgift/udskillelse” i SP. (Se bilag 1)

 

Algoritme for blærescanning og SIK (Se bilag 1)

1. Ved symptomer på urinretention,for eksempel vandladningstrang, abdominalsmerter- eller spænding, eller utilpashed og uro uden anden kendt årsag – blærescannes patienten med det samme, og følger algoritmen for patienter med symptomer

Ved blærevolumen på:

• < 400 ml, overvej årsag, SIK eventuelt
• > 400 ml SIK patient 1. gang, ved 2. gang SIK må man overveje om der fortsat skal foretages SIK eller anlægges KAD på baggrund af patientens aktuelle situation og tidligere erfaringer, f.eks. fortsat epidural epikateter, forstørret prostata eller andet.

 

 

2. Ved ingen symptomer eller ingen spontan vandladning efter 6 timer, blærescanner plejepersonalet patienten, og følger algoritmen for patienter uden symptomer. Ved blærevolumen på

• < 400 ml: scan igen efter 6 timer
• 400-600 ml: scan igen efter 4 timer
• 600-800 ml: scan igen efter 2 timer
• > 800 ml: 1. gang SIK, hvis nødvendigt med 2. gang SIK må man overveje om der fortsat skal foretages SIK eller anlægges KAD på baggrund af patientens aktuelle situation og tidligere erfaringer, f.eks. fortsat epidural epikateter, forstørret prostata eller andet.

 

Tidspunkt for blærescanning og urinvolumen noteres i vurderingsskema i SP. Se algoritme for ovenstående i bilag 1.

 

3. Ved spontan vandladning <300ml

Sygeplejersken scanner patientens blære for residualurin umiddelbart efter vandladning. Hvis patientens residualurin er målt præoperativt, skal dette indgå plejepersonalets kliniske beslutning i forhold til den videre plan.

Ved blærevolumen på

• <100ml: Stop, ikke længere behov for at følge algoritme. Diurese noteres eventuelt hvis fortsat væskebalance-regnskab
• >100 ml, algoritme følges

Tidspunkt for blærescanning og urinvolumen noteres i vurderingsskema i SP.

 

4. Ved spontan vandladning >300ml

Sygeplejersken scanner patientens blære for residualurin umiddelbart efter vandladning. Hvis patientens residualurin er målt præoperativt, skal dette indgå plejepersonalets kliniske beslutning i forhold til den videre plan.

Ved blærevolumen på

• <100ml: Stop, ikke længere behov for at følge algoritme. Diurese noteres evt fortsat til brug for væskebalance-regnskab
• >100 ml, algoritme følges

Tidspunkt for blærescanning og urinvolumen noteres i vurderingsskema i SP.

 

Sygeplejersken følger procedure for steril engangskaterisation ved behov for dette.  

Er sygeplejersken usikker kontaktes vagthavende læge.

 

Ved fortsatte forstyrrelser med blæretømning

Ved udskrivelsen henviser lægen patienten til relevant urologisk afdeling afhængig af patients bopæl https://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?Open&login . Skal patienten fortsætte med engangskaterisation eller permanent kateter, skal sygeplejersken oplære patienten i at foretage ren intermitterende katerisation (RIK), eller sørge for at der sendt PFP og USR til hjemmeplejen med henblik på hjælp til dette. Abdominalcenter K er ansvarlig for, at patienten har materialer nok, indtil patienten bliver overtaget af urologisk afdeling. Ved behov for yderligere materiale, skal stamafsnittet kontaktes.

På vedhæftede link kan ses en ca. 5 minutters kateteranimations film om RIK stilet til sundhedspersonale  http://www.coloplast.dk/kontinens/catheterguide/pages/hovedmenu.html

Tilbage til top

Afdelings- og afsnitsledelser har ansvaret for at det relevante personale kender og anvender vejledningen.

Tilbage til top

Referencer

Steril Intermitterende Kateterisation (SIK)

Dagkirurgiske forløb, Dagkirurgisk afsnit K

Postoperativ Urin Retention (POUR) hos voksne: Forebyggelse, monitorering og behandling   

Wivelsted, Anne-Louise, From, Mette, Schmøkel, Karen. ”Klinisk retningslinje for kateterisation ved urinretention i det postoperative indlæggelsesforløb hos voksne ortopædkirurgiske patienter med intakt nervemæssig forbindelse til urinblæren, uden symptomer på urinretention og med manglende evne til spontan vandladning”. Center for kliniske retningslinjer, marts 2022. Available at https://cfkr.dk/retningslinjer/godkendte-retningslinjer/klinisk-retningslinje-for-kateterisation-ved-urinretention-i-det-postoperative-indlaeggelsesforloeb-hos-voksne-ortopaedkirurgiske-patienter-med-intakt-nervemaessig-forbindelse-til-urinblaeren-uden-sy/

Bjerregaard, Lars, Hornum, Ulla, Troldborg, Charlotte, Bogoe, Stina, Bagi, Per, Kehlet, ###NAVN###. ” Postoperative Urinary Catheterization threasholds of 500 versus 800 ml after fast-track total hip and knee arthroplasty”. Anesthesiology V 124, no 6 june 2016.

Eriksen, Jens, Munk-Madsen, Pia, Kehlet, Henrik, Gögenur, Ismael. ”Postoperative urinary retention after laparoscopic colorectal resection with early catheter removal: a prospective observational study”. World J Surg April, 2019.

 

Brouwer TA, Rosier PFWM, Moons KGM, Zuithoff NPA, van Roon E,N, Kalkman CJ. Postoperative

bladder catheterization based on individual bladder capacity: a randomized trial. Anesthesiology 2015

2015;122(1):46-54.

 

 

Basse et al. Is urinary drainage necessary during continous epidural analgesia after colonic resection? Regional anesthesia and pain medicine 2000;25(5):498-501

Johansson RM et al. Guidelines for preventing urinary retention and bladder damage during hospital care. Journal of clinical nursing 2013;22(3-4):347-55

Houlind, Jette, Klarskov, Ole Peter. ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer Forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler”. SSI. Central Enhed for Infektionshygiejne 2019  https://hygiejne.ssi.dk/NIRuvi

Tilbage til top

Bilag 1.  POUR algoritme marts 2023.pptx

Tilbage til top