PERSONLIG SPECIALLÆGE TIL PATIENTERNE
Indledning
Arbejdstilrettelæggelse for læger på Kirurgisk Afdeling K skal tilgodese, at patienterne behandles af en kontaktlæge - patientens personlige læge (PL) - som er speciallæge/næsten speciallæge.
Siden 1. januar 2009 har det i Sundhedsloven været et krav, at alle patienter tildeles en kontaktperson. Ordning med personlig læge blev iværksat i afdeling K i oktober 1994, og tilgodeser patientens behov for at have samme læge i hele hospitalsforløbet. Hver patient tildeles en PL, som varetager behandling, samtaler, koordination af behandlingsforløbet samt evt. kontrol efter udskrivelsen. Når PL er fraværende, varetages behandling af en stedfortrædende læge fra samme lægegruppe. Lægerne i lægegruppen skal sammen sikre god lægefaglig kvalitet og begrænse risikoen for overseelsesfejl.
Mål
Faststillingsreformen, akkrediteringsretningslinierne og Sundhedsloven skal sikre at
· at patienten under hospitalsbehandling behandles af speciallæger eller under supervision af speciallæger
· at patienten har en kontaktlæge
Disse overordnede mål og principper søges i afdeling K udmøntet ved, at
· patienten får en PL, der er speciallæge eller sidst i uddannelsen (bagvagt) til speciallæge
· patienten bliver behandlet af en speciallæge, der om nødvendigt har ekspertfunktion
· patienten får sygepleje af kontaktsygeplejersker med særlig viden, erfaring og interesse inden for særlige ekspertområder (f.eks. øvre kirurgi, nedre kirurgi, sygepleje af stomiopererede)
· behandling og sygepleje foregår i et tæt samarbejde mellem PL og kontaktsygeplejerske
Principper for personlig læge (PL)
En PL har det samlede behandlings- og koordinationsansvar for en given patient. PL’s funktion omfatter varetagelse af de lægelige hovedopgaver med patienten i dagtid på hverdage. Elektive patienter behandles af deres PL i forundersøgelsesambulatoriet, under indlæggelse, ved operation, ved ”stuegang” og ved efterkontrol. Akut indlagte patienter får tildelt en PL når/hvis de flyttes til sengeafsnittene. Anvaret for, at alle patienter indlagt i stationær afdeling har en PL påhviler den lægelige afsnitsleder.
Samarbejdet mellem PL og kontaktsygeplejerske har til hensigt, at de to personer gennem et fagligt og personligt kendskab til hinanden opnår optimal forudsætning for at handle konkret og i overensstemmelse med retningslinierne for de givne patientforløb. Samarbejdet skal bidrage til, at patienten oplever behandling, sygepleje og forløbstilrettelæggelse som en forståelig og logisk helhed.
Ved stedfortrædende læge forstås en speciallæge eller næsten-speciallæge fra samme lægegruppe som PL, og til hvem PL delegerer sit ansvar, når han/hun er fraværende. Den stedfortrædende læges opgave er at varetage den behandling, som er iværksat af den PL, og justere, hvis patientens tilstand ændres.
Hver læge indgår i en lægegruppe. Der er fire lægegrupper i afdelingen (excl. korttidskirurgisk afsnit, hvor operatøren altid er PL). Hver lægegruppe holder et ugentligt morgenmøde á ca. 30 minutter, hvor alle patienter hurtigt gennemgås af PL læge og kontaktsygeplejerske. Hver lægegruppe skal fungere som ét team, dvs. diskutere problempatienter i gruppen. Men ansvaret for patienten påhviler altid den personlige læge, og aldrig teamet.
Arbejdet i lægegrupperne skal være afsluttet inden dagarbejdstidens ophør, så der er lagt planer for det kommende vagtdøgn respektive den kommende weekend. Der skal ikke gås aftenstuegang af vagtholdene med mindre det er ordineret af PL. Vagtholdene skal for indlagte patienters vedkommende kun tage sig af uforudsete begivenheder og tilsyn.
Hvis en patient ytrer ønske om at skifte PL (læge-patient kommunikerer dårligt med hinanden, patienten er ikke tryg ved lægens faglige vurderinger), skal ønsket imødekommes. En stedfortrædende læge fra lægegruppen vil være første tilbud til patienten i denne situation.
Hvis lægen ønsker at skifte patient, kan det ske efter aftale med afsnitslederen.
PRAKTISK UDFORMNING
Lægegruppernes sammensætning
Lægegrupperne benævnes efter det stationære sengeafsnit: K1, K2, K15-1 og K15-2. Hver lægegruppe har ca. 13 senge. Hver lægegruppe består af ca. 4 speciallæger og 1-2 reservelæger idet de yngre uddannelsessøgende læger i hovedforløb tilknyttes patienter afhængig af vedkommende læges aktuelle fremmøde, uddannelsesprogram og uddannelsesbehov
Arbejdsplanlægning
Dagtjenestefunktionerne for alle speciallæger er udformet som et evighedsskema, der i overordnede træk beskriver, hvilke ugedage hver lægerne har operationsdag, ambulatoriedag, endoskopidag osv. På basis af evighedsskemaet udarbejdes en grundplan, der fastlægger den enkelte læges dagsfunktioner. Grundplanen må imidlertid omdannes til fremadrettede månedsplaner pga. forskelligt fravær og ferie. Ansvaret for dette varetages af en navngiven overlæge og sekretær. Al planlægning af vagt, dagsfunktioner og fravær varetages således af samme person for alle afdelingens læger.
Dag- og vagtarbejdet på sengeafsnittene
Hovedprincippet er, at alt klinisk arbejde vedrørende indlagte patienter i sengeafsnittene i dagtid på hverdage varetages af patientens PL. Den konventionelle ”stuegang” er afskaffet, så patienttilsyn på indlagte patienter sørger lægegruppens medlemmer selv for at varetage på tidspunkter, der aftales med kontaktsygeplejersken. PL aftaler så tidligt som muligt på dagen detaljerne i arbejdet på sengeafsnittet med kontaktsygeplejerskerne. Det forventes, at en stor del af patienttilsynene udføres tidligt på dagen, men samtaler, gennemgange og vurdering af indløbne undersøgelsesresultater kan planlægges udført i pauser mellem operationerne, i huller på ambulatoriedage og endoskopidage mm. Hver PL tilser relevante patienter i gruppen på en eftermiddagsrunde omkring klokken ca. 14.00. I den udstrækning, det er muligt, afsættes tid til arbejdet i sengeafsnittene.
Hvis en given patient ønskes vurderet af vagtholdet, skal det ordineres senest ved eftermiddagsrunden, og vagthavende mellemvagt skal have telefonisk besked fortrinsvis ved læge-læge kontakt.
“Alt klinisk arbejde” omfatter også det traditionelle stuelægearbejde, herunder attester, recepter mm. Opstår der kritiske kliniske problemer på sengeafsnit, og det ikke er muligt at få kontakt med et af lægegruppens medlemmer hurtigt nok, kaldes vagthavende.
Hvis postoperative komplikationer kræver operation i dagtiden anses det for vagtarbejde, og operationen udføres af vagtholdet, ikke af PL.
Da lægegrupperne varetager alt arbejdet i dagtiden, skal vagtholdet ikke skal gå aftenstuegang. Det samme gælder i weekends. Indikation for tilsyn i vagten på patienter indlagt i afdeling K er:
· Patienten beder om at blive tilset af en læge
· Vagthavende sygeplejerske observerer akutte og kritiske ændringer i patientens kliniske tilstand, der ikke kan vente
· PL har ordineret, at patienten skal ses af vagtholdet
Vagthavende forvagt går - når de øvrige vagtopgaver tillader det - en natrunde kl. 23.00-24.00. Natrunden har det sigte, at aftensygeplejerskerne - når det er fagligt forsvarligt - kan “samle” opgaverne sammen, så vagtlægerne ikke skal kaldes for hver enkelt arbejdsopgave.
Det understreges, at disse runder ikke skal bruges til at lægge nye planer eller give ikke-akut patientinformation. Det skal ske på hverdage i dagtid ved PL
Lørdag formiddag og søndag formiddag går vagtholdet en kort behovsstuegang, der alene tager stilling til nye patienter eller aktuelle problemer. Vagtholdet skal ved weekend-stuegangen ikke gennemgå de indlagte patienter med henblik på at justere PLs plan, medmindre patientens kliniske tilstand har ændret sig. Problemer opstået i vagten, som ikke har hastekarakter, henvises til PL, når denne møder om mandagen.
Vagtinstruks m.v.
Øvrige afgrænsninger mellem dagarbejdet, udført af lægegrupperne, og vagtarbejdet, udført af vagtholdet, beskrives i ”Administrative retningslinier” nummer A007: ”Funktionsbeskrivelse for vagthold (Vagtinstruks)”, hvortil der henvises.
Den personlige læges journalopgaver
Som følge af, at PL udfører alt relevant lægearbejde for den pågældende patient, skriver speciallægen også hele journalen for elektive patienter. En speciallæge kan altså ikke først træde til, når forvagten har skrevet journal.
Personlig læges navn anføres i patientens journal og i epikrisen
Navnet på patientens personlige læge noteres på journalomslaget. Ved genhenvisninger og genindlæggelser får patienten om muligt samme læge.
Hvis patienten i ambulatoriet modtages og vurderes af en uddannelsessøgende læge, skal patienten have besked om begrundelsen (uddannelseshensynet). Den personlige læge, der fungerer som supervisor, skal under alle omstændigheder godkende undersøgelsesplan og operationsoplæg.
Afløsning på ambulatoriedage
Hver speciallæge har sit eget bookeprogram i GS!Å , hvoraf navn og cpr-nummer på de patienter, lægen skal se en given ambulatoriedag, fremgår.
Når en speciallæge på sin ambulatoriedag uvarslet må afløses af en stedfortrædende speciallæge, skal patienten oplyses om, at den personlige læge har fået uforudset forfald. Patienten kan så vælge at blive behandlet af den stedfortrædende læge eller kan vælge at få en ny tid hos sin PL.
Når en speciallæge på forhånd ved, at han ikke kan passe sin ambulatoriedag, er han selv ansvarlig for sammen med ambulatoriesygeplejersken at gå den aktuelle dags bookeliste igennem med henblik på - skriftligt eller telefonisk - at aflyse efterambulante patienter, som speciallægen på forhånd ved kun vil undersøges af sin personlige læge.
Kalenderbrug
Hver speciallæge forventes selv at holde styr på sine aftaler med patienterne.
Lægen er også selv ansvarlig for at anføre deldagsfravær (til møder, undervisning etc.) i den ”røde” kalender ved masterplanen, så lægen ikke bliver tildelt klinisk arbejde i sine fraværstimer.
Ledelse i grupperne
I henhold til AR-A104 skal der i hver lægegruppe være en afsnitsleder leder blandt de fastansatte læger. Den lægelige afsnitsleder skal sammen med afdelingssygeplejersken varetage ledelsesarbejdet for gruppens arbejde.