PALLIATIV BEHANDLING AF MALIGN STENOSE I REKTUM OG ELLER COLON MED
SELVEKSPANDERENDE METALSTENT (SEMS)
Indikation
Palliativ behandling af malign stenose i rektum eller colon som alternativ til enterostomi.
Forberedelse
· 1) 0-30cm fra anus kan CT erstatte indhældning (rtg. m.kontrast)
2) >30cm fra anus, røntgenundersøgelse af rectum og colon, med henblik på at belyse stenosens kaliber, form og længde og derved vurdere muligheden for endoskopisk anlæggelse af SEMS.
· Patienten orienteres om procedure, risici og komplikationer samt efterfølgende kontrol, og der hentes informeret samtykke. Desuden informeres der om alternativ behandlingsmulighed (stomi).
· Der skrives oplæg i journalen.
· Der bestilles tid i endoskopiafsnittet, hvis det skønnes, at patienten kan få behandlingen udført uden generel anæstesi/uden anæstesiovervågning.
· Alternativt bestilles som normalt til elektive operationer. Husk i operationsoplægget at informere om
· Røntgengennemlysning
· Endoskop (type)
· SEMS-udstyr leveres fra endoskopiafsnittet
Opfølgning
· Patienten kan som regel udskrives sent samme dag eller efterfølgende dag.
· Der er normalt ikke behov for at ændre i kostvaner.
· Der må gives mikrolax/klyx efter 48 timer.
· Der er ingen specielle krav til observation efter anlæggelse af stent. Er der givet sedation følges retningslinien for observation efter sedation ved endoskopi.
· Patienten må ikke afsluttes.
· Der er ofte indikation for varig “stående indlæggelse” på grund af grundsygdommen.