Overbringelse af kræftdiagnose i K-modtagelse

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Formålet med denne vejledning er at sikre fyldestgørende information og kommunikation til den nydiagnosticerede kræftpatient og dennes pårørende. Samt at skabe de bedst mulige rammer for diagnosesamtalen.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker i Abdominalcenter K tilknyttet Kirurgisk modtagelse - KMO.

Vejledningen gælder de nydiagnosticerede kræftpatienter og pårørende i K-modtagelse, som enten selv efterspørger en diagnose, eller hvor personalet finder det hensigtsmæssigt, at diagnosen overbringes.

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

Baggrund

En intern kvalitativ undersøgelse om informationen til nydiagnosticerede kræftpatienter i K-modtagelse viste, at informationen af og kommunikationen med denne patientgruppe er mangelfuld.

 

Forberedelse

Ved mistanke om en kræftdiagnose ved udredningens start, skal kontaktsygeplejerske og læge opfordre patienten til, at have en pårørende med ved svar på planlagte undersøgelser.

 

Når svaret på undersøgelsen foreligger

  • Lægen gennemgår undersøgelsen, der ligger til grund for diagnosen og sikrer sig, at den er sufficient. Billeddiagnostisk undersøgelser skal være gennemgået til røntgenkonference, før diagnosen overbringes. Hvis dette ikke er tilfældet skal patienten oplyses om dette.
  • Kontaktsygeplejersken og lægen planlægger samtalen i fællesskab. Information gives af speciallæge eller ved uopsætteligt behov af den bedst kvalificerede tilstedeværende læge.
  • Kontaktsygeplejersken opfordrer patienten til at have pårørende med til samtalen – klargøre om patienten selv kontakter den/de pårørende eller skal kontaktsygeplejersken evt. være behjælpelig hermed?
  • Tidspunkt for samtalen planlægges.
  • Undgå at afholde samtalen lige før vagtskifte.
  • Planlæg således, at den/de evt. pårørende kan være til stede ved samtalen, som fortrinsvis holdes om formiddagen.
  • Kontaktsygeplejersken og lægen taler om særlige hensyn, der kan præge den kommende samtalen,
  • Samtalerummet klargøres. Stil isvand og glas frem. Marker på tavlen at lokalet er optaget.
  • Hvis samtalen skal foregå på sengestuen skal medpatienterne så vidt muligt forlade stuen.
  • Kontaktsygeplejerskens makker orienteres om samtalen, og tager klokker mens samtalen finder sted.
  • Lægen lægger telefon hos koordinatoren på K-modtagelse.
  • Det er hensigtsmæssigt at gøre klart for patient og pårørende hvor meget tid der er afsat til samtalen.
  • Lægen informerer om svaret på undersøgelsen.
  • Kontaktsygeplejersken indgår aktivt i samtalen ved at lytte og følge op på lægens information, hvis hun med sit kendskab til patienten fornemmer der er behov for det.
  • Lægen informerer om det videre udrednings- eller behandlingsforløb.
  • Kontaktsygeplejersken og lægen sikrer sig, at patient og pårørende har fået svar på evt. spørgsmål.
  • Når samtalen afsluttes, aftaler kontaktsygeplejersken tidspunkt for opfølgning på samtalen med patient samt evt. pårørende.
     
    Efter Samtalen
  • Patient og pårørende skal have mulighed for at tale sammen alene.
  • Kontaktsygeplejersken og lægen aftaler hvilke pjecer, der evt. skal udleveres til opfølgningen på samtalen.
     
    Opfølgning på samtalen
  • Kontaktsygeplejersken spørger til patientens og evt. pårørendes tanker om samtalen.
  • Kontaktsygeplejersken spørger til evt. nye spørgsmål.
  • Kontaktsygeplejersken undersøger om der er behov for endnu en samtale, hvor lægen er med.
     
     Patienter der skal til akut operation
  • Kontaktsygeplejerske og lægen sikrer sig, at patient og evt. pårørende er velinformeret om operationen samt det præ- og postoperative forløb.
  • Patienten klargøres til operation.
     
    Patienter der udskrives
  • Kontaktsygeplejersken rådgiver patienten om hvem han/hun kan kontakte ved behov for hjælp efter udskrivelsen. F.eks. egen læge, Kræftens Bekæmpelse, Sundhedscenter for kræftramte, almenpraktiserende psykolog.
  • Lægen tager stilling til en evt. åben indlæggelse. Ved åben indlæggelse til K- sengeafsnit eller ambulatoriet skal kontaktsygeplejersken informere afdelingen herom pr. tlf. eller fax
  • Patienter der afventer indkaldelse til videre udredning/behandling på Gynækologisk eller Brystkirurgisk klinik RH, medgives tlf. nr. til afdelingernes forløbs-/patientkoordinatorer:
     
    o   Gynækologisk klinik
        Patientkoordinatorer ###NAVN###.
        Tlf. ###TELEFON###.  Alle hverdage kl. 9- 14
     
    o   Brystkirurgisk klinik
        Koordinerende sekretær ###NAVN###.
        Tlf. ###TELEFON###. Alle hverdage fra kl. 8-15
     
  • Kontaktsygeplejerske og læge sikrer sig, at patient og pårørende kender næste skridt i forløbet
  • Udskrivningssamtale holdes jævnfør Udskrivelsespjece for K-modtagelse.
     
    Patienter der overflyttes til andet sengeafsnit
  • Lægen planlægger det videre forløb: undersøgelser, operation, smerte- og væskeplan og opdatering af medicin i SP inden patienten forlader K-modtagelse.
  • Kontaktsygeplejersken og lægen sikrer sig, at patient og pårørende kender planen for det videre forløb.
     
    Henvisninger/referencer
    Kræftens Bekæmpelse
    ·         Jeg har fået kræft – Hvad kan jeg selv gøre
    ·         Et liv som pårørende – at være tæt på en kræftpatient.
    ·         Kræft i tyk- og endetarm.
    ·         Kræft i bugspytkirtlen.
    ·         Kræft i spiserøret.
    ·         Kræft i mavesækken.
    ·         www.cancer.dk/patient
    ·         www.cancer.dk/paaroerende
    ·         www.cancer.dk/sygdomme
    ·         www.cancer.dk/erfaringer
    ·         www.cancer.dk/kost
     
     

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

1.      Amtsrådsforeningen m.fl.: Patientens møde med sundhedsvæsnet. Trøjborg bogtryk/Offset A/S 2003
2.      Esbensen, B.A. m.fl.: Mennesker med kræft. Munksgaard Danmark 2002. 1.udgave s. 19-45, 81-145, 245-256.
3.      Kræftens Bekæmpelse: Kræftpatientens verden – en undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug for. Kræftens Bekæmpelse København 2006 s. 5-289.
4.      Kræftens Bekæmpelse: Kræftpatientens verden – en undersøgelse af hvilke problemer danske kræftpatienter oplever – litteraturgennemgang og interviews. Kræftens Bekæmpelse København 2006 s.3-107.
Sundhedsstyrelsen: Kræftplan II 2005. Sundhedsstyrelsen 2005, 1. version, s. 1-13, 18-22, 52-56, 57-60, 63-67.
 

Tilbage til top

Bilag