Afdelingens læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og farmakonom
Ordination:
Såfremt der er uoverensstemmelse mellem journal/FMK/MDA, eller sygeplejersken i tvivl om en ordination, kontaktes personlig læge eller vagthavende læge, som skal afstemme ordinationerne.
Når tilsynsgående læger fra andre afdelinger (medicinsk og anæstesiologisk afdeling) har anbefalet ordinationer, skal disse godkendes af personlig læge eller anden K-læge (alle læger i afdelingen har godkendelsesret), og der skal laves Best/ord før sygeplejersken kan dispensere og administrere medicinen i MDA.
Bekræftelse af ordinationer:
Daglig bekræftelse af den ordinerede medicin er fremskrevet til 3½ døgn (fx weekend). Bekræftelsesinterval kan afgrænses af lægen til færre dage, hvor der er en forventet medicinjustering inden for perioden.
Delegering af ordinationsret for receptpligtig medicin:
Sygeplejersken er overgivet generel ordinationsret/rammedelegation til standardbehandling med receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin. Sygeplejerskerne er administrativt oprettet til dette ved ansættelsen, men har først den faktiske ordinationsret til lægemidlerne, når de er oplært til dette og dette er dokumenteret i personalesagen. Til dette bruges skemaet: Delegeret ordinationsret/rammedelegation i Abdominalcenter K, bilag 1Delegeret ordinationsret- rammedelegation - skema til P-sag.pdf
Sygeplejerskerne kan iværksætte standardbehandling i henhold til følgende vejledninger:
Eksempel: standardbehandling med receptpligtig medicin ordinerer lægen, fx tromboseprofylakse efter gældende vejledning. Sygeplejersken har herved fået overdraget retten til at iværksætte en ordination af det delegerede lægemiddel, som angivet i vejledningen.
For detaljeret information om alle rammedelegationer i Abdominalcenter K se vejledningen: Delegeret ordinationsret/rammedelegation i Abdominalcenter K
Sygeplejersken kan ordinere håndkøbsmedicin i henhold til vejledningerne:
Tidspunkter og principper for administration af medicin
Principielt skal sygeplejerskerne ikke administrere medicin om natten. Såfremt det alligevel er nødvendigt fx ved Cyklocapron, som administreres gange 6, skriver sygeplejersken en 'Sticky note', så natsygeplejersken er opmærksom på dette.
I.v. tidspunkterne kl. 8.00, 14.30 og kl. 22.00 skal overholdes, da der max. må være 10 timer mellem hver dosis ved i.v. medicin x 3.
Såfremt patienten er vant til at tage medicin på andre end nedenstående tidspunkter, må der tages individuelle hensyn.
###TABEL_1###
Social- og sundhedsassistenter:
Social - og sundhedsass. må håndtere medicin efter individuel aftale med afd. spl. Der kan være varierende aftale i det afsnit.Det skal fremgå af den enkeltes personalsag hvad aftalen er. Endvidere skal social- og sundhedsass. have gennemført SP -kursus indeholdende MDA modulet samt "Medicinkursus - RegionH somatik"
Afdelingens farmakonom:
Har ansvaret for at:
Korttidskirurgisk sengeafsnit KDAG
Patienterne er så vidt muligt selvmedicinerende af deres vanlige medicin og skal af journalskrivende læge ved ordination af medicinen registreres i SP med administrationsniveauet "selvmedicinering" for den vanlige medicin. Patienten har her ansvar for både dispensering og administration
Administrationsniveauet "ingen selvadm." anvendes, når patienten ikke selv kan administrere vanlig medicin, og til specifikke ordinationer under indlæggelse, samt hvis patienten skal overflyttes til andet stationært afsnit. Lægen indsamler oplysning om sædvanlig medicin i forbindelse med journaloptagelse og eventuelle ændringer i forbindelse med indlæggelsen. Lægen ordinerer den medicin patienten skal have under indlæggelsen i relation til behandlingen.
Sygeplejerskerne anvender en enstrenget medicineringsproces. Sygeplejerskerne har delegeret ordination til standardbehandling af smerter og dokumenterer for disp./adm. ved udleveret medicin til selvadministration.
Ved overflytning til andet afsnit i samme overafdeling pga. komplikationer, ajourfører lægen medicinordinationer.
Ingen selvadministration, enstrenget medicineringsproces.
Sygeplejersken opfordrer patienten eller pårørende til at medbringe egen medicin ved indlæggelsen. Medbragt medicin mærkes med navn og cpr.nr. og opbevares aflåst. Medicinen må som hovedregel ikke administreres af personalet. Patienten bør ikke selv opbevare euforiserende lægemidler.
Lægen vurderer patientens egen medicin og ordinerer den medicin, patienten skal have under indlæggelsen. I tilfælde hvor patientens egen medicin skal ændres fra peroral til parenteral administrationsform i forbindelse med operation, eller skal seponeres kortvarigt, ordinerer lægen de givne ændringer i SP.
Hvis patienten skal have vanlig medicin under indlæggelse, forventet indlæggelsestid 4 dage eller derunder, informerer sygeplejersken patienten om at medbringe og bruge egen medicin. Patienten vil således være selvmedicinerende.
Hvis patienten får medicin, der ikke er i afdelingens standardsortimentet, opfordres patienten til at bruge egen medicin. Hvis patienten ikke vil bruge egen medicin, skal patienten have afdelingens medicin. Hvis afdelingen ikke har den medicin, patienten får, skal lægen ordinere et analogt præparat fra afdelingens standardsortiment.
Der skal medgives medicin til 2 hverdage ved udskrivelsen. dvs. til udskrivelsesdagen og følgende hverdag. Udskrives patienten efter kl. 12, tæller udskrivelsesdagen ikke med. Hvor der er søn- og helligdage mellem de 2 hverdage medgives således medicin til flere dage.
Gælder således ikke for patienter, der medgives recept på nye lægemidler, og som selv kan sørge for afhentning af medicinen og varetage egen medicinering. Disse patienter medgives alene lægemidler således, at de kan nå at komme på apoteket og indløse recepten. Lægen skriver en recept på den receptpligtige medicin, der er ordineret i afdelingen og noterer det i journalen. Lægen medgiver kun recepter på nyordineret medicin. Patientens vanlige medicin skal håndteres via egen læge og kun af denne.
Hvis sygeplejersken udleverer medicin til patienten, skal præparatets navn, styrke og den udleverede mængde dokumenteres i SP (FMK). Sygeplejersken forsyner medicinen med etiket med oplysninger om:
Patientens navn og CPR-nummer
Sygeplejersken sikrer ved udskrivelse, at patienten er i stand til selvstændigt at varetage medicinindtagelse, alternativt rekvirere hjemmesygeplejerske. Inden udskrivelse skal lægen afstemme patientens medicin i udskrivelsesnavigatoren. Først herefter kan sygeplejersken ved udskrivelse udlevere medicin og printe medicinliste fra udskrivelsesnavigatoren.
Elektronisk indberetning foretages på BFH In-Site.
Når sygeplejersken opdager, at der er givet forkert medicin, tilkalder hun lægen, som tager stilling til om der skal gives antidot. Lægen noterer hændelsen i journalen og informerer patienten. Ved klinisk betydende medicineringsfejl beskriver lægen desuden det konkrete forløb i kontinuationen, observerede effekter på patienten, information givet til patienten, planlagt opfølgning og de handlinger hændelsen i øvrigt har udløst. Sygeplejersken orienterer afdelingssygeplejersken eller dennes stedfortræder om fejlmedicineringen.
På baggrund af indrapporteringen og evt. en uddybende skriftlig redegørelse drøfter afdelingsledelsen fejlgivningen med den implicerede læge/sygeplejerske og afsnitsledelse. Afdelingsledelsen tager stilling til det videre forløb, og der udarbejdes et notat.
Sygeplejersken må ikke udsætte sig selv for fare ved uvedkommendes forsøg på at få adgang til medicinrummet. Hun skal lukke medicinrummet op og lade vedkommende få uhindret adgang dertil. Samtidig iagttager hun personen m.h.p. signalement.
Afhængigt af tidspunkt på døgnet/ugen indberettes hændelsen til vagthavende mellemvagt, til afdelingssygeplejersken, den ledende oversygeplejerske eller den ledende overlæge, der tager stilling til evt. politianmeldelse.
Afdelingssygeplejersken sikrer adgang for sygeplejerskerne via kortscanneren.
Medicinrum
Sygeplejersken holder rydeligt i medicinrummet. Farmakonomen kontrollerer og returnerer medicin, der er ved at udløbe. Rengøringspersonalet rengør dagligt gulv og håndvask. Sygeplejersken rengør hylder, skuffer og medicinkøleskab to gange årligt.
Delegeret ordinationsret/rammedelegation i Abdominalcenter K
Tværregionale medicinvejledninger:
Standardsortiment, valg af lægemidler og medicinrumseftersyn – medicinvejledning 1, 07.02. 2017
Lægemiddelordination. 31.03.2017
Rekvirering og opbevaring af lægemidler samt overvågning af morfika – medicinvejledning 3, 19.10. 2016
Lægemiddel dispensering og administration. 28.03.2017
Lægemiddelinteraktioner – medicinvejledning 6, 07.02.2017