Koloskopi (UJF32) og polypfjernelse (JFA15)

 

Koloskopi (UJF32) og polypfjernelse (JFA15)

 

Operativt ansvar

1. reservelæge (hovedforløbslæge)

 

Indikation

Førstevalgsundersøgelse af colon ved mistanke om colonlidelse. Fjernelse af polypper.

 

Præoperativt

Patienten udtømmes efter forskrift i afdelingens kliniske retningslinier.

 

Generelt

Skopet føres gennem tarmen ved at anvende luftinsufflering og dreje skopet med højre hånd for at komme rundt om hjørner. Endvidere at dannede slynger rettes ud for at komme videre. Det forudsætter, at skopets manøvreringsdel/-hjul kan betjenes med venstre hånd alene.

 

Procedure

 

1)Patienten placeres i venstre sideleje.

 

2)Der kommes rigeligt med gel på skopet, omkring patientens anus og i analkanalen.

 

3)Skopet avanceres til coecum. Ved vanskelige passager kan en assistent trykke på abdomen for at lette passagen eller vende patienten i forskellige positioner. Ved tvivl anvendes røntgengennemlysning eller UPD for at orientere sig.

 

4)Herefter retraheres skopet, og slimhinden inspiceres.

 

5)Ved biopteringen anvendes biopsitang. Det observeres, om der er blødning af betydning, og hvis dette er tilfældet, påsættes mekanisk hæmostase (klips) på området.