Indledning
Behandling af kolonperforation ved koloskopi afgøres på speciallægeniveau og er resultatet af klinisk skøn samt en række faktorer, beskrevet nedenfor. Incidensen af kolonperforation ved koloskopi varierer fra 0,04 til 0,9% for diagnostisk koloskopi. For terapeutisk koloskopi er incidensen 0,06 til 0,7%. Mortaliteten er lav, for de diagnostiske procedurer er den 0,009 til 0,085% og for terapeutiske 0,009 til 0,34%.
Litteratur
Lo og Beaton, gennemgik 26.708 konsekutive koloskopiske procedurer mellem januar 1986 og juni 1992. Blandt disse fandtes 12 perforationer, 5 fra diagnostiske procedurer og 7 fra terapeutiske. Fem diagnostiske perforationer blev opereret, medens 6 af de 7 perforationer efter terapeutiske procedurer blev behandlet konservativt. Et arbejde fra 1997 af Orsoni og medarbejdere beskriver et retrospektivt studie af 48 kolonperforationer efter koloskopi. Konklusionen er den samme som de førstnævnte forfatteres.
Perforationer ved diagnostisk koloskopi involverer ofte større rifter i antimesenteriske side af colon samt cirkulære perforationshuller på størrelse med skopets diameter. Symptomer på perforation efter de terapeutiske procedurer optræder senere, helt op til 4-5 døgn efter. Perforationerne sidder svarende til det terapeutiske område og ved eksplorativ laparotomi er perforationerne ofte tilklæbede og ikke umiddelbart synlige.
Kliniske strategi
Nedenstående flowskema kan anvendes ved beslutningen om eksplorativ laparotomi på mistanke om kolonperforation, opstået ved koloskopi. Som det fremgår af flowskemaet, skal kolonperforation efter diagnostisk koloskopi opereres akut.
Referencer:
Lo AY, Beaton HL. Selective management of colonscopic perforations. J Am Coll Surg 1994 Sep;179(3):333-7
Orsoni P, Bgerdah S, Verrier C, Caamano A, Sastre B, Boutboul R, Grimaud, JC, Picaud R. Colonic perforation due to colonoscopy: a retrospective study of 48 cases. Endoscopy 1997 Mar;29(3):160-4.