Fysioterapi og ergoterapi

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At beskrive ydelser varetaget af Fysioterapien og ergoterapien i Abdominalcenter K.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Omfang/ afgrænsning 

Gældende for indlagte patienter i Abdominalcenter K.

Tilbage til top

Definitioner

Præoperativ lungefysioterapi er en forebyggende indsats, hvor fysioterapeuten vurderer patientens respiratoriske forhold og  vejleder/instruerer i respirationsøvelser samt hoste/støde teknikker, Der udleveres skriftligt materiale om dette. Til risiko-patienter kan der endvidere udleveres diverse respirationshjælpemidler.

Postoperativ lungefysioterapi indeholder vurdering af patientens respiratoriske forhold herunder hoste-/stødekraft, respirationsniveau, sekretproblemer samt smertedækning vurderet udfra smerteintensitet (VAS-skala). Fysioterapeuten vurderer respirationen  i forskellige udgangsstillinger og under funktion og  tager stilling til om patienten har behov for maskebehandling (CPAP, PEP eller PEP-fløjte). Fysioterapeuten vurderer om patienten er i stand til at kooperere/samarbejde til instruktioner og behandling og opstiller i samarbejde med patienten et foreløbigt mål og en behandlingsplan. Lungefysioterapeutisk behandling kan indeholde vejledning /instruktion i respirationsøvelser samt hoste/støde teknikker og fysisk aktivitet med henblik på at genvinde lungefunktion

Fysioterapeutisk øvelsesterapi indeholder træning med udgangspunkt i patientens aktuelle funktionsniveau. Dette indebærer øvelser i forskellige udgangsstillinger med henblik på at øge muskelstyrken samt funktionel træning herunder forflytninger/stand- og gangtræning med henblik på at øge patientens funktionsniveau om muligt til habituelle niveau. Herudover indebærer det instruktion i selvtræning og patientinformation omkring fysisk aktivitet. I weekenden foretager patienterne selvtræning efter instruktion fra fysioterapeuten.

Ved behov for ganghjælpemidler instruerer og træner fysioterapeuten patienten i disse og hvis ganghjælpemidlet er en forudsætning for udskrivelse til hjemmet anskaffer fysioterapeuten dette enten som et midlertidigt eller varigt hjælpemiddel.

En genoptræningsplan er et dokument, der beskriver patientens aktuelle sygdomsbetingede funktionsnedsættelse, ændringer heri under indlæggelse, den planlagte genoptræningsindsats efter udskrivelse og tidsperspektivet herfor samt den forventede effekt. Dokumentet indeholder endvidere en angivelse af det regi, hvori træningsindsatsen skal foregå, hvad enten det er i hospitalet eller i primærsektoren.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

###TABEL_1###

Ad 1.

Følgende patientkategorier tilser fysioterapeuten præoperativt:

  • elektive eksplorative diafragma nære laparatomier
  • akutte eksplorative diafragma nære laparotomier (hvis det er muligt at nå inden operation)

Sygeplejersken har delegeret kompetence til at ordinere præ- og postoperativ lungefysioterapi i patient-journalen til ovennævnte patientkategorier.

 

 Ad 2.

Følgende patientkategorier tilser fysioterapeuten postoperativt

  • elektive laparatomier
  • akutte laparotomier

        

Sygeplejersken har delegeret kompetence til at ordinere postoperativ lungefysioterapi i patient-journalen til ovennævnte patientkategorier.

 

Ad 3.

De fysioterapeuter, der er tilknyttet afdeling K, arbejder efter lægelig instruks. Heraf følger, at læge skal ordinere lungefysioterapi i patientjournalen (dog ikke patientkategorier under punkt AD 1, da ordinationen af disse patientkategorier er delegeret til sygeplejersker). Lægen skal løbende konferere med fysioterapeuten om den givne behandling og resultatet heraf herunder eventuel seponering.

 

Ad 4.

Ved behov for CPAP-behandling skal lægen ordinere dette i patientjournalen. Fysioterapeuten har delegeret kompetence til at ordinere CPAP-modstanden og hyppighed.

 

Ad 5.

Sygeplejerskerne i Abdominalcenter K varetager selv mobilisering af patienter jævnfør mobiliserings-skema. Sygeplejerskerne får hjælp af portørerne til tunge løft. Sygeplejersken foretager status 4.dag efter indlæggelsen/operation med henblik på, om patienten er fuldt mobiliseret. Hvis patient ikke er i sin habituelle tilstand, skal læge ordinere øvelsesterapi, og sygeplejersken bestiller  en fysioterapeutisk funktionsvurdering, der skal belyse om der er behov for en fysioterapeutisk genoptræningsindsats. Såfremt fysioterapeuten vurderer, at patienten har et behov for genoptræning inden 4. dagen, tager fysioterapeuten initiativ til at få ordineret øvelsesterapi.

Funktionsvurderingen danner grundlag for at fysioterapeut og kontaktsygeplejerske aftaler den videre genoptræning under indlæggelsen. Hvis fysioterapeuten vurderer, at patienten har behov for genoptræning efter udskrivelsen eller i en genoptræningsafdeling, foreslår fysioterapeuten i kontinuation, at lægen ordinerer dette.

 

Ad 6.

Serviceloven  skelner mellem midlertidige og varige tekniske hjælpemidler og proceduren er forskellig, afhængig af, hvilke hjælpemidler der er tale om. Det er fysioterapeuten der vurderer, hvilket hjælpemiddel patienten har behov for og, ved midlertidige hjælpemidler, vurderer udlånsperioden.

 

Ved midlertidige forstås hjælpemidler til brug i en kortere periode normalt max. 3 mdr. Hospitalet stiller hjælpemidlerne til rådighed. Det drejer sig primært om gangredskaber og kørestole. Fysioterapeuten rekvirerer hjælpemidlet, tilpasser og udleverer det til patienten. Patienten skal kvittere på et udlånsdokument.

 

Ved varige hjælpemidler skal patientens kommune stille hjælpemidler til rådighed for patienten. Varige hjælpemidler bevilliges først når der foreligger en ordination udfærdiget af en læge.

 

Fysioterapeuterne har bevillingskompetence for borgere, der bor i Københavns Kommune i forhold til Servicelovens §97, når det drejer sig om standardgangredskaber og standardkørestol. Kompetencen gælder, når hjælpemidlet er til varigt brug og en forudsætning for udskrivelsen. Det vil sige at fysioterapeuten ved afdelingen, når hjælpemidlerne er ordineret, umiddelbart kan rekvirere rollator, kørestol m.v., hvorefter patienten vil få dette udleveret fra Hjælpemiddelcentret (HMC).

 

Såfremt der er tale om borgere fra Frederiksberg, skal Frederiksberg Kommune bevilge hjælpemidlet. Fysioterapeuten hjælper patienten med ansøgning til kommunen, hvorefter der vil blive taget stilling til bevilling af kommunen.

 

Sygeplejersken kontakter hurtigst muligt fysioterapeuten, såfremt patienten skal have ordineret hjælpemiddel i forbindelse med udskrivelse.

 

Ad 7.

Målgrupperne for genoptræningsplaner er patienter, der i forbindelse med den sygdom, der førte til den aktuelle indlæggelse, har pådraget sig et væsentligt funktionstab, og som på udskrivningstidspunktet stadig har en funktionsnedsættelse. Fysioterapeut/sygeplejerske og læge skal i samarbejde på udskrivningstidspunktet vurdere om en målrettet træningsindsats efter udskrivelsen, inden for en afgrænset periode, vil føre til yderligere funktionsforbedring.

Udarbejdelsen af genoptræningsplanen sker efter lægelig ordination. Fysioterapeuten der har trænet patienten skal i samarbejde med patienten udarbejde genoptræningsplanen.

 

Ad 8.

Hvis der under indlæggelsen findes indikation for bandagisttilsyn/-konference med henblik på at patienten kan få brokbind, korset eller lignende, skal bandagisten rekvireres gennem afdelingens fysioterapeut og med oplæg i patientjournalen.

Fysioterapeuten kan endvidere sætte patient til bandagistkonference med henblik på vurdering af egnet hjælpemiddel. På bandagistkonferencen ordineres alle midlertidige kropsbårne hjælpemidler som led i patientbehandlingen og ved alle varige kropsbårne hjælpemidler udfærdiges ansøgning og bevilling.

 

Ad 9.

Fysisk aktivitet i træningsrummet K4/K5, er for oppegående, selvhjulpne, stabile patienter, der ikke er henvist til genoptræning. Formålet er at øge patientens fysiske aktivitetsniveau under indlæggelsen og stimulere/motivere til fortsat fysisk aktivitet efter udskrivelsen.

Målet er at:

  • øge patientens muskelstyrke generelt,
  • styrke specielt benmuskulatur mhp at bedre gangfunktionen,
  • stimulere til tarmfunktion via aktivitet,
  • forbedre udholdenhed og balance,
  • øge patientens humør og motivation.

 

De patienter der kan deltage skal være fri for slanger og dræn, dog undtaget patienter med blærekateter. Desuden skal de selv kunne transportere sig til træningsrummet eller følges af plejepersonalet og de skal kunne træne individuelt.

 

Plejepersonalet vurderer om patienten har træningspotentiale til Fysisk Aktivitet, og sender en rekvision til FYG2 i OPUS. Plejepersonalet skriver i teksten: Fysisk Aktivitet. Fysioterapeuten vurderer om patienten lever op til kriterierne for Fysisk Aktivitet. Patienter der ikke opfylder kriterierne vil blive afvist.

 

En patient må ikke træne i træningsrummet uden først at være vejledt af en fysioterapeut. Patienten trænes individuelt efter et individuelt tilpasset træningsskema og bliver instrueret i at træne selv i træningsrummet. Der vil være en fysioterapeut, som er ansvarlig for den enkelte patients træningsforløb. Tidspunkt for træning aftaltes individuelt med fysioterapeut og patienten vil blive testet for styrken i benene.

 

Træningsredskaberne er gangbarren, benpresmaskine, håndvægte/vægtmanchetter, kondicykel, stave til stavgang og træningsplancher.

 

Kommunikation og samarbejde.

Fysioterapeuterne deltager efter behov ved de enkelte afsnits morgenmøder. Såvel personlig læge, kontaktsygeplejerske eller fysioterapeut tager initiativ til konferencen om de enkelte patienter.

 

Journalføring

Fysioterapeuten fører følgende til patientjournal:

  • vurdering og behandlingsplan senest 24 timer efter modtagelse af en henvisning .
  • Revurdering  hver 14 dag ved længerevarende indlæggelser eller oftere ved behov.
  • Afsluttende status  ved seponering af fysioterapi eller ved udskrivelse.
  • Øvrige notater fx udlevering af hjælpemiddel, hvor patienten ikke har behov for at påbegynde regelret fysioterapi.

 

Ergoterapi

 

Formål

Beskrivelse af ydelser fra Ergoterapien  i Abdominalcenter K.

 

Fremgangsmåde

  1. Trykaflastende siddepuder.
  2. Skinner.
  3. Større hjælpemidler.

Ad.1. Trykaflastende siddepude

Når patienten er risikovurderet i.h.t.  BBH`s tværgående retningslinie ”tryksår-forebyggelse” aflastes med :

10 cm skum ved lav risiko,

10 cm skum eller kvadreret skumpude 12 cm ved mellem risiko,

10 cm skum, kvadreret skumpude 12 cm eller Roho (flødebolle) ved høj risiko.

10 cm skum, kvadreret skumpude 12 cm eller Roho (flødebolle) ved meget høj risiko.

 

10 cm skum og kvadreret skumpude 12 cm  rekvireres via Sengeredningscentralen i GS open, Roho rekvireres hos afdelingens ergoterapeut i OPUS til ER5 (K1 og K2) eller ER3 (K4 og K5)

 

Siddering er kontraindiceret i forhold til forebyggelse og aflastning af tryksår.

 

Ad.2. Skinner

Omfatter enkle hvile- og funktionsskinner til OE, vil sjældent være et behov hos afdelingens patienter.

 

Ad.3. Hjælpemidler

Omfatter undersøgelse og vurdering af behov for større hjælpemidler og bevilling i henhold til Servicelovens §97, når de er nødvendige for, at patienten kan udskrives til hjemmet.

Gangredskaber og kørestole tager fysioterapeuten sig af.

Henvisning til ergoterapeuten betids i forhold til patientens udskrivelse.

 

 Ordination og  henvisning

Ydelserne, der skal lægeordineres, rekvireres i OPUS til ER5 (K1og K2) eller ER3 (K4 og K5)

 

Journalføring

Ergoterapeuten dokumenterer patientbehandlingen i patientjournalen.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Referencer

Tværgående retningslinie, Kontinuitet og koordinering af behandlingsforløbet.

Tværgående retningslinie, Ordination og rekvirering af ergoterapi og fysioterapi.

Servicelovens §97 og §102.

Lov om terapiassistenter.

 

Referencer

Lov om ændring af lov om sygehusvæsenet (genoptræningsplaner

Serviceloven § 97, §98 og §102.

Terapiassistentloven

Tilbage til top

Bilag