Diagnose og behandling af patienter med cicatricesmerter

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At vejlede omkring diagnosticering og behandling af patienter med cicatrisesmerter.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Kirurgiske læger i Abdominalcenter K.

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

Anamnese

 Vedvarende smerter efter operation, når andre sygdomme, der kan forklare smerterne, er udelukket.

Bemærk, at peritoneale adhærencer giver ikke smerter, medmindre de medfører ileus/subileus.

Cicatricesmerter kan debutere lang tid efter operationen, i princippet op til mange år. Længst iagttagne latenstid er 30 år, hyppigst dog umiddelbart efter operationen og op til 6 måneder efter.

Patienterne beskriver ofte en kombination af vedvarende smerter og turevise kraftige forværringer.

Der kan være forværring ved bevægelse eller berøring af det afficerede område.

Smertekvaliteterne kan variere, men består ofte af forskellige kombinationer af trykkende, sviende, brændende og elektrisk stødende smerter. Området opleves “hævet”. Der er ingen eller kun ringe effekt af vanlige analgetika, inklusive opioider.

 

Objektivt

Omkring den involverede cicatrice er der ofte ændrede sensoriske forhold, øget følsomhed for smerte (hyperalgesi, nålestik), øget følsomhed for berøring (hyperæstesi) eller smerter ved let berøring (allodyni) eller ændret temperaturfølsomhed (identificeret med sprittampon). Der kan være anæstesi i området trods smerter (anæstesia dolorosa). Disse fænomener kan forekomme inden for de afficerede nervers innervationsområde, men lige så ofte er de anatomiske grænser brudt (central hyperalgesi). I cicatricen vil der meget ofte være triggerpunkter, som kan identificeres med spidsen af en vatpind. Tryk på disse triggerpunkter udløser stærke smerter, som ligner de smerteanfald, patienten oplever.

Triggerpunkterne repræsenterer ofte neuromer, svarende til små fine nerveender. Der kan være tale om større nerver, såsom nervi iliohypogastricus og ilioinguinalis.

 

Behandling

Informér patienten om, at det er en tilstand, som ses hos 5-10% af patienter, som opereres. Tilstanden er ufarlig. Hvis smerterne kan reduceres, f.eks. med blokade, kan det forventes, at smerterne forsvinder, men det kan tage op til år. 

Behandlingen - ud over klinisk diagnostik og information som ovenfor nævnt - kan finde sted:

1) Henvisning til den monofaglige smerteklinik Bispebjerg Hospital

2) I K-ambulatorium. 

Behandlingsstrategien i K-ambulatorium varetages af speciallæge med kompetencer indenfor området og er i givet fald som følger:

 

Første behandling

Første behandling er injektion med marcain 0,5%, ca. 1 ml per triggerpunkt. Det er vigtigt at ramme alle triggerpunkter, også dem, som ligger uden for cicatricen (den subkutane cicatrice kan være mere udbredt end den kutane). Efter denne blokade ses patienterne i ambulatoriet 1 uge efter for at afgøre, om der var effekt. Hvis smerterne er udløst fra cicatricen, vil patienten blive smertefri i 2-5 timer efter blokaden. Der kan komme en forværring de efterfølgende dage på grund af traumet fra nålen.

 

Anden behandling

Anden behandling er en gentagelse af blokaden med en kombination af Marcain 0,5% + Solu-

Medrol® 1 ml (40 mg). Patienten ses atter i ambulatoriet, dog efter 14 dage. Erfaringen viser, at 25-50% af patienterne vil få en betydende, langvarig effekt af denne blokade.

 

Antidepressiv farmaka

Anvendelse af farmaka er effektiv (hos ca. 70%) og behæftet med relativ få bivirkninger. Der kan anvendes gabapenoider, SNRI og TCA, men denne behandling anbefales varetaget i den monofaglige smerteklinik, Bispebjerg Hospital.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag